torsdag, marts 28, 2024
Home Blog Page 130

LOVECOPENHAGEN WEB-APP

Vil du også gerne have nem adgang til de bedste og hyggeligste anbefalinger til København? Så download vores web-app og læg den på den hjemmeskærm. Se vores tutorial lige her!

Følger du LoveCopenhagen regelmæssigt, eller er du lige ankommet, så vil vi nu forsøge at gøre det nemt for dig at få de nyeste indlæg direkte ind på hjemmeskærmen (som man siger) (eller..). Vi har ikke endnu udviklet en app, men indtil den kommer, kan du downloade web-app’en nemt og hurtigt, og her viser Louise dig præcis, hvordan du gør:

Et voila! Tillykke, min ven. Vi ses på hjemmeskærmen!

/LoveCopenhagen

DAMERNE PÅ COPENHELL

Metal, mjød og moshing. Vi vidste, hvad vi gik ind til, da vi for en måned siden besluttede os for at besøge Copenhell. Troede vi. Besøget på festivalen skulle nemlig vise sig at være så meget mere – og andet – end vi havde regnet med.

Copenhell
Copenhell

Fredag eftermiddag i lækkert solskin satte jeg mig op på cyklen med kurs mod Refshaleøen. Copenhell var allerede gået i gang dagen forinden, men valget om torsdagen havde forhindret mig i at deltage. Sidste år var jeg kort forbi metalfestivalen en enkelt aften, men i år var jeg fast besluttet på at lære ham rigtigt at kende, denne helvedes karl af en festival, og havde sat weekenden af til kun dette.

Copenhell

Mjød og sauna

Ditte støtte til på vejen, og vi ramte festivalen med både høje forventninger, hvide kondisko og en promille, der mildest talt ikke matchede resten af publikum. Det skulle baren, Smoke’n’Hell, gøre noget ved, aftalte vi, og bundede en øl uforskammet hurtigt. Som var det et bifald til os, lød der pludseligt et brag. Ild stod op mod himlen og en gigantisk røgring dannede sig på himlen. “Tak for det,” klappede vi og fik at vide, at nu gik et nyt band på scenen. Det var Primodial, og en gruppe fyre eskorterede os derover, selvom de ikke selv var så begejstrede for dette band. Men det er én af fordelene ved Copenhell: publikum kan godt overvære koncerter med bands, de ikke er fan er. Så bliver koncerten bare oplevet med begrænset headbanging. Er du derimod fan, headbanger du naturligvis, så du resten af året har hold i nakken.

Copenhell

Efter Primodial ville vi på opdagelse på pladsen, hvor Biergarten var det første stop på rejsen. Et fantastisk telt med karaoke, hvor folk ikke er blege for at stille sig op på bordene og danse. Næste stop på turen gik forbi kirken og den friskpressede juice (selvom man er til metal, kan man godt sætte pris på vitaminer) og videre hen til vikingerne, som bød på mjød. Her faldt vi i snak med et par svenskere, som netop havde opdaget saunaen. Vi havde lige set jacuzzien og var blevet enige om, at det skulle vi ikke. Men sauna – hvorfor ikke? Ind bag et forhæng, smide tøjet og ind i den varme sauna med en fadøl i hånden. Hvorfor gør man ikke sådan noget lidt oftere? Da vi havde siddet der i 10 minutter, gik vi ud for at få det kolde gys i bruseren, og så var det tilbage i saunaen, hvor vi med svenskerne snakkede om, hvorfor man egentlig var så blufærdig, når det kom til den nøgne krop. Her i dag, helt ædru, kan jeg godt forsvare, at man bliver blufærdig, når man er nøgen sammen med fremmede mennesker – men dér i saunaen syntes vi alle, at DET var noget pjat – SKÅL for nøgne kroppe!

Gik glip af årtiets koncert

Tilbage i virkeligheden gik vi ud for at høre Solbrud, som vi begge havde set frem til, siden de i december måned sidste år vandt en Gaffapris. Solbrud er hårdere rock, end jeg plejer at lytte til, det vil jeg godt indrømme, men vi syntes alligevel, at Solbrud var fantastisk dygtige og meget underholdende, på sådan en lidt slæbende måde. Måske var det varmen fra saunaen og de efterhånden mange øl i blodet, der gjorde os lidt bløde. Men vi var klar på fest.

Hvad vi ikke vidste på det tidspunkt var, at vi var gået glip af årtiets koncert, mens vi sad i den lumre sauna. Kreators havde taget hele festivalen med storm, og folk var lykkelige. Vi sluttede aftenen af med Primus, som var en funky affære. Herefter smuttede vi hjem for at hvile ørene, der skulle være i topform til lørdagens program.

LØRDAG

Hvad har du gang i?

Dag nummer 2 (nummer 3 for de fleste andre) skulle først starte langt oppe ad dagen – jeg ankom alene kl. 19, men havde fået nye venner om fredagen, som gerne ville have mig med på slæb. Da jeg ankom til festivalen, løb jeg ind i én af mine venner. “Du har en hvid trøje på. Hvad fanden laver du?” spurgte han, som om jeg havde skrevet One Direction henover panden. Det er åbenbart et no-go på Copenhell med hvide t-shirts, og jeg høstede også en del blikke, efterfulgt af nogle hovedryst… “Jeg er sgu da ligeglad,” hørte jeg mig selv brøle og mærkede, hvordan festivalens motherfucker-energi allerede var blevet en del af mig. Maybe not. Jeg fandt mine venner og tillod mig selv at nyde aftenens første øl til de franske metalmonstre fra Gojira, som virkelig fik sendt aftenen godt af sted. Dødsmetal bliver aldrig mig, men jeg fik en plads på et par skuldre og nød det hele lidt fra oven – på mange måder.

Copenhell

I got erection

Hvad jeg ikke vidste var, at et par friske nordmænd i matroshat og andet charmerende gøgl kunne få mig til knuselske Dire Straits’ ‘Money for nothing’. Dødspunkerne fra Turbonegro holdt hof på Hades-scenen. Jeg troede heller ikke, at jeg gentagende gange skulle tage mig selv i at råbe “I got erection” mod scenen, mens jeg hævede min fadøl og smilede til min sidemand. Charmerende. Men det var håbløst at forsøge ikke at hoppe med på Turbonegros fest – det ville være som at sige nej til en kebab på Nørrebrogade efter et 16-timers drukmaraton.

Copenhell

Herefter var der brug for en pause, og den kunne passende foregå på en cocktailbar. Jeg fik en Radioactive stukket i hånden, inden vi gik mod Hleviti-scenen for at opleve The Darkness. I min bog laver The Darkness popmusik, eller måske poppet rock, men det er der åbenbart også plads til på Copenhell, og det glædede mig. Det poppede kom blot til udtryk i gode kompositioner – ørehængere. Koncerten var en fest, en glamfest, med en vrikkende Justin Hawkins i lyseblåt satinjakkesæt i front, og en regnbue på himlen som en form for symbolsk fyrværkeri til festen.

Copenhell

Svensk boyband og aflivning af ulv

Til slut var det svenske Ghost – et boyband, fik jeg at vide. Og dette boyband blev den bedste overraskelse på festivalen, skarpt fulgt af Turbonegro. Igen et rockband, som havde stærke, let poppede kompositioner, som var nemme at lade sig rive med af. En kæmpe udklædningsfest, der kunne lede tankerne hen på Stanley Kubricks Eyes Wide Shut, hvilket jo ikke er dårligt på sådan en lørdag nat. Det er ikke sidste gang, jeg skal opleve Ghost.

Men da musikken forstummede på Helviti-scenen, skulle ulven aflives, og jeg blev helt rørt. Se bare, hvor fin han var:

Min ulv

Men det er åbenbart en tradition, at maskotten skal brændes, når festivalen slutter. Egentlig en meget fin tradition, men nu var den ulv så smuk, at det gjorde helt ondt at se på det. Også fordi det var for varmt at stå tæt på bålet…

Copenhell

Og så var det slut. Nå nej, jeg fik lige blandet lidt slik og set Red Warszawa, som sang noget med dyresex, og det fik jeg så også danset til. Med en lidt mindre erektion end til Turbonegro, må jeg indrømme.

Nu er der så helvedes lang tid til næste omgang af Copenhell, den mærkeligste festival jeg har oplevet. Hvad der sker på Copenhell, bliver på Copenhell.

/Louise

Copenhell

Ses til næste år

SPLINTERNY FESTIVAL – TINDERBOX!

På fredag åbner Danmarks nye, store festival, Tinderbox, i Tusindårsskoven i Odense. Nogle af verdens største kunstnere kommer til at spille på de i alt fire scener, pladsen er fyldt med kunst, god mad, øl fra fynske mikrobryggerier – og så har Tinderbox indrettet et helt område dedikeret kun til den elektroniske musik. Vi har talt med Ole Dreyer, presseansvarlig for festivalen, om arbejdet med Tinderbox.

Tinderbox

LC: Hej Ole, har I styr på det?
OD: Ja da, der er helt styr på det, nu hvor de første produktionsting er klar, og pladsen er ved at udforme sig.

LC: Hvordan har foråret været med arbejdet på festivalen?
OD: Det er jo første gang, vi skal lave Tinderbox, og der har været rigtig travlt – der ER rigtig travlt. Mange mennesker, som arbejder på Tinderbox, arbejder også på NorthSide, så vi har selvfølgelig noget erfaring at trække på, hvilket gør nogle ting lidt nemmere. Det, der har været allermest spændende at være at skabe en identitet til en helt ny festival. Vi har i lang tid arbejdet med profilen, udformningen, hele skabelsen af festivalen, men ingen kan jo være helt sikker på, hvilken personlighed festivalen får, før gæsterne begynder at komme. Vi har jo en god idé om, hvem vores publikum bliver, men det er ikke til at vide, før de står på pladsen.

LC: Hvordan adskiller I jer? Hvad kan Odense, som de andre byer ikke kan?
OD: Med hensyn til publikum er det som sagt svært at vide, hvem vi tiltrækker, så det glæder vi os til at se. Med hensyn til musikprofilen blander vi alle genrer, både pop og rock, og i forhold til så mange andre festivaler, synes jeg, at vores niveau er virkelig højt – det er høj kvalitet, der er på programmet alle dage. Men udover det mere mainstream musik, har vi også et helt område kun med elektronisk musik. Det har man ikke set i Danmark før. Det kommer til at være et helt elektronisk univers, som du kommer ind i, når du går gennem nogle store porte. Der kommer en fed scene, som er specialdesignet i Holland, og så er der naturligvis andre rigtig spændende og fede miljøer i det her område.

LC: Hvad med udsmykningen af resten af festivalen?
OD: Vi går meget op i at bygge festivalspladserne fedt op, så publikum får gode oplevelser af at hænge ud på festivalen. Der kommer blandt andet til at være en 30 meter lang graffitimur, masser af siddemiljøer, en champagnebar med en fabelagtig udsigt, et kæmpe hæklet hen – og meget mere!

LC: Hvordan foregår det med madboder, øl osv. – er der noget her, som stikker ud?
OD: Vi har fokuseret på, at maden skal være af meget høj kvalitet. Ingen gider at spise kedelig festivalsmad – så vi vil gerne give folk en god oplevelse og samarbejder derfor med nogle af de gode, lokale restauranter. Vi har eksempelvis fået en aftale med Pasfall, som har en restaurant i VIP-område. Er du interesseret i den eksklusive festivalsoplevelse, skal du booke bord her. Derudover samarbejder vi med otte lokale bryggerier på Fyn, og så er Tuborg naturligvis også på pladsen.

Tindrebox1

LC: Hvad glæder du dig mest til at opleve på verdens første Tinderbox?
OD: Jeg glæder mig allermest til at få åbnet portene og få skabt festivalens identitet. Simpelthen at få gang i Tinderbox, det bliver så sindssygt spændende. Men jeg glæder mig selvfølgelig også til at se rigtig meget fed musik, især Faith No More, Robbie Williams, som jo er en fantastisk entertainer, Calvin Harris – og alle de andre. Der er så meget på programmet, som jeg gerne vil se, men jeg tror bare, at man skal tage det, som det kommer.

LC: Er der noget ved festivalen, som du er særligt stolt over?
OD: Musikprogrammet er helt fantastisk. Det er jeg meget stolt over. Men at vi kan stable en festival på benene på 9 måneder, hvor vi forventer 25.000 gæster, med kæmpe opbakningen fra Odense, naturligvis – det jeg er meget, meget stolt over.

 LoveCopenhagen besøger Tinderbox på søndag, og i næste uge kan du læse vores reportage fra festivalen.

/Louise

Tinderbox3

Katrine Hjort | Københavnersnuden #43

Ugens københavnersnude er ejeren bag din nye yndlingsgrillbar, Grisen, nemlig Katrine Hjort. Hun driver Grisen sammen med kæresten, Umut Sakarya, og baren betragter de begge som deres hjertebarn – der er nemlig lagt blod, sved og tårer (bogstaveligt talt) i projektet, som vi hylder her på bloggen. Læs her om Katrines København:

Katrine1

LC: Hvor bor du?
KH: Efter 5 år og 5 flytninger rundt i København er jeg endelig landet på Nørrebro. Jeg elsker Nørrebro, det er som at komme hjem. Oprindeligt er jeg fra Hedehusene, hvor det hele er meget nede på jorden. Den stemning får jeg også på Nørrebro. Det betyder meget for mig at have et hjem, ikke bare et sted hvor jeg bor, men et sted hvor jeg kan være mig og omgive mig med det, der støtter den følelse.

 LC: Hvor går du tur?
KH: Jeg går tur i Dyrehaven i Klampenborg eller Bernstorffs Slotspark. Det gør jeg, fordi jeg lige for tiden kører meget bil i området, og så er det så nemt for mig lige at parkere og tage en pause mellem træerne. Ellers elsker jeg at gå tur i Assistens Kirkegård, specielt om foråret, hvor græsset er spækket med blomster. Det ender faktisk med, at jeg tager en lur i græsset – jeg får egentlig ikke gået så meget der.

 LC: Hvor drikker du kaffe?
KH: Det gør jeg om morgenen på Grisen. Vi har sådan en lækker økokaffe, som jeg er blevet forfalden til, så det er det første, vi gør, når vi møder. Kværner kaffen og kommer den i stempelkande, og så snakker vi om dagens opgaver, inden det går løs. Når vi handler om mandagen, meget tidlig morgen, kører vi tit forbi Kihoskh på Vesterbro. Den kop kaffe er bare super lækker, men efter en tur på grøntorvet har man også virkelig brug for den.

LC: Hvor spiser du?
KH: På Nørrebro. Der er så meget forskelligt, og det elsker jeg. Man kan jo gå på opdagelse på Nørrebro, også uden at blive blanket helt af. Men jeg må nok indrømme, at Sticks&Sushi på Istedgade også har slugt en del af mit madbudget. Og så helt ærligt vil jeg egentlig bare gerne spise den mad, min kæreste laver til mig. Under dynen, tak!

 LC: Hvor fester du?
KH: Lige nu arbejder jeg og fester hver aften på Grisen. Men inden jeg blev selvstændig, festede jeg i Kødbyen, og så dansede jeg en masse latinamerikansk i indre by, på Frederiksberg og også lidt på Østerbro. Nu danser jeg mest med kosten, når vi lukker ned.

11020483_10153327482352300_2031651966459329203_o

LC: Hvor inspireres du?
KH: I naturen. Helt klart i naturen. Der får jeg ro i mit hoved til at mærke mig selv. Inspirationen findes jo alle steder, men hvis man ikke er modtagelig overfor alle de indtryk, der er, eller endnu vigtigere, kan bearbejde dem, vil det essentielle være i fare for at flyve henover hovedet på en. Når jeg er udenfor og er alene, falder indtrykkene på plads helt af sig selv, og så føler jeg mig inspireret. Det et efterhånden meget sjældent, jeg har tid og mulighed for at trække stikket ud, derfor har jeg også mærket på egen krop konsekvenserne af, når jeg ikke giver mig selv det frirum.

 LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
KH: Helt klart da mit eget sted, Grisen! Fredensgade 5, grøn oase, puls, lige ved søerne, super hyggeligt altså. Og så er det jo her, jeg altid er. Sidste uge havde vi mulighed for at spise morgenmad ude, første gang siden august 2014. Der sad vi på Taxa ved Stefansgade. Der var en helt sydlandsk stemning, og det var næsten som at være på ferie. Der kunne jeg godt forestille mig at bruge noget tid henover sommeren.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
KH: Da jeg gik fra Grisen og ind til byen langs søerne og gennem Kongens Have. På årets hidtil varmeste dag. At se København vågne efter alle de kolde dage var helt fantastisk. Som om alle bare sugede solen til sig. Helt livgivende – som om der blev åbnet op for en masse potentiale, energi og sensualitet.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
KH: Helt klart de lune sommernætter hvor jeg havde danset latinamerikansk inde i byen og satte mig op på cyklen for at køre hjem. Helt høj på dansen, alle de mennesker jeg havde mødt og fuldstændig udmattet, helt så jeg nærmest ikke kunne træde rundt på cyklen, men alligevel formåede at komme hjem i seng.

 LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
KH: En gåtur ved søerne og en tur forbi Grisen og spise Traditionel Dansk Grillmad <3 :*

Tusind tak, Katrine, fordi du ville dele dit København med os. Og du, kære læser, bør tjekke Grisen ud, du vil ikke fortryde det.

RIGTIG GOD SØNDAG! 

LAMBRUSCO & APEROL HOS BEVI BEVI

Bevi Bevi er mit nye absolutte yndslingssted i byen – den perfekte lille italienske vinbar, som både virker international i sit udtryk, og lokal i sin stemning.

Bevi Bevi er perfekt til et glas fyraftensvin, til uformel hygge med vennerne, til vejfest, til middag, til date. Jeg har endnu ikke spist der, men deres kort med små italienske klassikere, charcuterie og lækre desserter, ser meget indbydende ud og ligger prismæssigt i den lave ende. Men det, der har gjort, at jeg er faldet pladask for Bevi Bevi, er to ting:

1. De laver den bedste Aperol Spritz i byen – og så har de Lambrusco. Og nej, det er ikke den lyserøde Lambrusco fra Føtex til 35 kr., som vi alle sammen drak os fulde i (og kastede op af) som teenagere. Nej, det er mørk, læskende, sødmefuld, mousserende, kølig Lambrusco, som kun kan gøre dig lykkelig.

2. Og den anden grund til, at Bevi Bevi er byens bedste bar er, at stemningen altid er fantastisk. Folk er glade, kommer gerne hinanden ved, sidder og hygger ved langborde, i baren og i vinduet – eller står på gaden og danner en form for vejfest (jeg er VILD med det – hvem har nogensinde taget skade af at sidde på en kantsten og drikke vin? Ingen), personalet er i godt humør, også selvom der er pres på – og det er faktisk den eneste ulempe ved Bevi Bevi – det kan tage mange minutter at komme til i baren. Men prøv at sammenligne det med en scoring af byens lækreste babe: det kan tage sin tid at hive den hjem, men når det sker, så var det jo al ventetiden værd. Sådan er det også på Bevi Bevi.

Priserne er helt i orden, omkring 65-130 kr. for at glas vin, som jo så til gengæld er lykke på glas og flaske. Og det er billigt.

/Louise

Bevi Bevi 2

HØJE FORVENTNINGER TIL COPENHELL

I morgen er det igen tid til headbanging, moshing, mjød og metal, når Copenhell åbner porten til helvede. Og det skal ikke gå stille for sig, hvis du spørger Ditte og Louise her fra bloggen (ikke komikerne). Læs her, hvad vi forventer os af årets Copenhell.

LC: Hvor mange gange har du været på Copenhell?
Ditte: Det er min første gang, så jeg er virkelig spændt. Jeg ville vildt gerne have set Marylin Manson sidste år (og sunget heavy-karaoke), så jeg regner med at give den hele armen, når jeg kommer derud i år. Til gengæld har jeg været til nogle ret vilde koncerter på Roskilde med bl.a. DevilDriver og SlipKnot – hvilket nu har givet mig blod på tanden til at opleve en festival dedikeret til genren.
Louise: Jeg var der for først gang sidste år – og faktisk kun i to-tre timer. Men jeg var ret begejstret for især publikum! Folk virkede sindssygt glade og kærlige – måske fordi alle tilhører samme ‘subkultur’, til forskel fra andre festivaler med en mikset musikprofil. Jeg husker også en rombar, der var lækker – og mjød, hvilket jeg ikke var så begejstret for. Og så var hele pladsen ret fedt bygget op.

LC: Hvad forventer du af årets festival?
Ditte: Jeg forventer først og fremmest den fedeste stemning. Mit indtryk fra Roskilde Festival er, at heavy-folket er yderst sympatiske men alligevel formår at give den max gas, som når de fx løber rundt i circle of death eller headbanger. Jeg glæder mig til at møde en masse dedikerede fans, der har helliget sig en genre, som jeg normalt ikke selv sætter på anlægget. Det er altid inspirerende.
Louise: Jeg forventer igen at blive forelsket i publikum, mere end i musikken, faktisk. Jeg forventer, at jeg igen kommer til at trække på smilebåndet over de forskellige boders navne, og så forventer jeg en fest der, hvor der er karraoke – det var sjovt sidste år. Derudover vil jeg bruge lidt mere tid herude i år, så jeg forventer virkelig, at vejrdjævlene sætter lidt varme på sommeren.

LC: Hvilke bands skal du opleve?
Ditte: Jeg skal helt sikkert se Krokodil; både pga. det sygt fede navn og så fordi, Daniel P. Carter fra Bloodhound Gang er med. Og så glæder jeg mig til danske Solbrud – især på baggrund af den tillokkende foromtale: “Forvent en koncert, hvor hvert eneste musiknummer vil føles som at blive spiddet, smadret og hugget ihjel af dæmoner fra afgrunden!” Oh jæs!
Louise: Jeg skal helt sikkert også tjekke Solbrud ud. De vandt en Gaffapris i december, og folk var helt oppe at ringe over dem. Slipknot er en selvfølge, ligesom Life of Agony og Primus, og så overvejer jeg Red Warszawa – dem var de dystre drenge i gymnasiet vilde med. Jeg kender ikke over halvdelen af musikken, men jeg er helt klart mest til den tunge, sløve metal – sidste år blev jeg blæst helt op på toppen af bakken af en mand, der lød mere skinger, end nogen statsminister nogensinde har gjort. Det er jeg ikke så meget til.

LC: Hvad skal du helt sikkert ikke gøre?
Ditte: Prøve at kloge mig på genren, for jeg aner vitterligt ikke særligt meget om den. Og så vil jeg forsøge at holde mig væk, når det bliver lavet mosh pit. Tror godt jeg kender udfaldet på lille pop-pige vs. stor heavy-mand…
Louise: Ja, jeg vil heller ikke kloge mig på noget. Af en eller anden årsag var der en grafiker-type sidste år, der var overbevist om, at jeg var metalekspert.. Måske har jeg en form for ekspert-aura udi den hårde rockmusik? Derudover skal jeg ikke drikke mjød, og jeg kommer nok heller ikke til at hoppe nøgen i en jacuzzi. Med mindre jeg bliver drukket fuld – så er det lige det, jeg skal.

LC: Hvad er din bedste metal-oplevelse?
Ditte: Rammstein på Orange scene på Roskilde. Jeg var færdig af grin, da Till Lindemann kom ind med en slave i snor, som han efterfølgende tissede på. Det var så syret.
Louise: Jeg blev i 1998 slæbt med til metalkoncert på Roskilde Festival af ukendt mand. Det var mørkt og tungt, og jeg var næsten eneste pige. Har aldrig oplevet så meget kærlighed før 😉

LC: Er der noget, du vil anbefale folk at gøre/se på Copenhell?
Ditte: Giv den alt, hvad du har. Genren lægger op til, at du for en gangs skyld kan give helt slip og hoppe rundt uden at tænke på, hvordan du ser ud. Du skal hverken ryste lækker røv til Miley Cyrus eller stå og være cool til Drake. Du skal fucking headbange og slå dig løs – sammen med alle de andre, der opfører sig ligeså tosset. Det bliver så godt!
Louise: Jeg er helt enig med Ditte her. Der er ingen grund til at holde sig tilbage, for det her en kæmpe kærlighedsfest, så jeg synes også, at du skal skåle med din sidemand. Jeg vil i hvert fald gerne skåle med alle på min vej, og jeg GLÆDER mig!

Copenhell løber fra i morgen, torsdag den 18.. og til og med lørdag den 20. Se mere på deres hjemmeside – og husk at tjekke ind her efter weekenden, hvor du kan læse alt om vores oplevelser.

RIGTIG GOD FESTIVAL!

fenrir

DET SKAL DU OPLEVE PÅ ZULU COMEDY FESTIVAL

I fredags tog Ditte på Bremen for at få en smagsprøve på, hvad du kan se frem til, når Zulu afholder Comedy Festival i København (og Aarhus) fra den 27. august til 6. september. Trods hendes skepsis overfor genren, så endte hun faktisk med at gå derfra med et fornyet indblik samt et par stand-uppere, som hun klart må se igen under den lattermilde festival.

For at starte med slutningen af Zulus previewshow: Jeg var solgt, da UkuleleHanne kom på scenen. Iført en klassisk koboltblå kjole og høje hæle, kom hun frem med sin lille ukulele og ud af hendes ellers så yndige mund væltede dansk hip hops mest beskidte tekster fint akkompagneret af feminine toner fra ukulelen. Suspekts “Sut den op fra slap” har aldrig lyt bedre – eller sjovere. Jeg var helt færdig! Så en stor anbefaling herfra, hvis du er til en anderledes form for stand-up (og ligesom mig har hang til dirty tekster). Hun spiller i Huset den 28. august.

IMG_8248
Skønne og sjove UkuleleHanne
IMG_8251
Previewshowets 14 komikere

Som før nævnt er jeg faktisk ikke den store stand-up-fan. Men aftenen fik alligevel mine øjne op for, at stand-up er meget mere end en mand med mikrofon, grimt tøj (og gerne ditto hår) samt meget akavede bevægelser. Det kan fx være vildt syret og forgå gennem tegninger på en gammeldags overheadprojektor, som du måske husker fra folkeskolen. Den form for stand-up, var Christiania Comedy Club leveringsdygtige i med deres psykedeliske comedyshow, der opleves den 28. august i Børnehuset på Christiania.

Er du derfor vild i varmen med comedy? Eller kunne du bare godt tænke dig at se genren fra en ny side? Så er der altså rig mulighed for det, når Zulu lukker op for 11 dage fyldt med komik rundt omkring i byen. Festivalen forgår fra den 27. august til den 6. september og du kan følge med i navne, spillesteder samt meget mere spass lige her.

God fornøjelse med at få rørt lattermusklerne!

/Ditte

 

Herunder kan du se min meget skinnede pande samt umiddelbare reaktion på de 14 komikere under previewshowet på Bremen.

Vicky Singh | Københavnersnuden #42

Ugens københavnersnude er rigtig ofte at finde på den danske livescene med adskillige fantastiske kunstner – hvis han da ikke spiller sin egen musik, for det kan han også. Vicky Singh, guitarist, sanger og sangskriver – vesterbroer og forelsket i København. Læs om hans by lige her:


LC: Hvor du du?

VS: Vesterbro

LC: Hvor går du tur?
VS: Det er mest på Vesterbro, når jeg en sjælden gang går en tur. Jeg kommer tit til at gå tur med bilen i stedet! 🙂

LC: Hvor drikker du kaffe?
VS: Riccos Kaffe på Vesterbro.

LC: Hvor spiser du?
VS: Det sker ret tit på Stick ‘n’ Sushi og ellers også Halifax og Wok. Og for nyligt også Osteria 16.

LC: Hvor fester du?
VS: I bandrummet eller de steder, hvor jeg har spillet. Egentlig kan jeg bedst li’ privatfester.

LC: Hvor inspireres du?
VS: Alle steder egentlig. Men blandt andet, når jeg hører ny musik, som jeg synes er fedt. Det inspirerer mig meget. Og ellers på rejser i bandbussen, når jeg stener med mine egne tanker.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
VS: Der er mange steder egentlig, men jeg kan ret godt li’ Vesterbro, hvor jeg jo bor, og synes faktisk hele København er en ret fantastisk og fed by at bo i og være i.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
VS: Det må næsten være hvert forår og sommer i hele København.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
VS: Jeg tror egentlig, at det er fra min barndom. Jeg er vokset op i Rødovre, og det at komme ind til byen et par gange om måneden var en stor oplevelse for min lillebror og mig. Vi tog ind til “Walking Street”, som mine forældre kaldte det med ægte indisk accent og fik is. Det var først i mine teenageår, jeg fandt ud af, at det hedder Strøget.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
VS: Der er mange fede musikarrangementer i København – især om sommeren! Det vil jeg klart anbefale at nyde sammen med venner og en håndfuld øl (eller sodavand) 🙂

LC: Det bedste soundtrack til København?
VS: Jeg er ret vild med Ulige Numres “København”, så lige her og nu må det være dén sang! Og ellers skifter mit soundtrack til København fra periode til periode.


Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Vicky. Du kan fange Vicky på de danske festivaler, hvor han spiller sammen med blandt andre Outlandish. Det er bare med at holde øje!

GOD WEEKEND! 

SKØN PLAKATSHOP – MUEBLOS

For en måned siden var jeg forbi design-markedet på Israels Plads – en ren slikbutik, hvis man interesserer sig for kunst. Her støtte jeg på Camille, som sammen med sin kæreste står bag kunst-webshoppen, Mueblos.com. For nogle uger siden var hun vores københavnersnude, men jeg synes alligevel, at I skulle have lov at få et lidt større indblik i Mueblos og parret bag. Det er jo ikke hver dag, at vi finder steder, som vi virkelig godt kan lide. Læs interviewet med Camille her:

LC: Hvem er du?
CSS: Jeg hedder Camille Sousa-Sousa, er 26 år og administrerende direktør for design- og interiørvirksomheden Mueblos. Jeg lever af at drive min egen virksomhed sammen med min kæreste Marcus Kai. Jeg laver alt fra at finde inspiration i hverdagslivet, tegne og male illustrationer, designe plakater og møbler, håndtere produktion, salg og markedsføring, samt holde Marcus’ kreative udfoldelser i ørene. Jeg er oplært i et reklamebureau og endte med at sidde som ung projektleder i en meget ung alder. Jeg er også en bognørd med et af Danmarks højeste gymnasiegennemsnit, men min passion ligger klart i det kreative univers. Jeg startede derfor med at læse journalistik på Roskilde Universitet, men har sat studie på pause på ubestemt tid, nu hvor jeg er så priviligeret at kunne leve af at udleve min store drøm som iværksætter.

Mueblos plakat
Denne smukke sag har jeg købt! And I love it!

LC: Hvornår startede I firmaet – og hvorfor?
CSS: Mueblos opstod i et samarbejde mellem min kæreste Marcus Kai og jeg. Vi fandt det interessant at kombinere begge vores kompetencer og derved skabe noget nyt og kreativt sammen. Vores fælles pulje af værktøjer spænder meget bredt, og vi fandt hurtigt ud af, at vi faktisk tilsammen havde alle de egenskaber, vi skulle bruge for at kunne springe ud som selvstændige. Vi istandsatte vores lejlighed fra gulv til loft i 2013 og fandt ret hurtigt ud af, at vi arbejdede godt sammen og delte en fælles passion for boligindretning. Vi var faktisk begge så passionerede, at vi ikke kunne blive enige om noget, så det tog os næsten et år at møblere vores lejlighed (og vi er egentlig stadig i gang) :-).

LC: Hvad er jeres inspiration?
CSS: Vi går meget op i håndværk, kontraster og godt design. Marcus er en ægte træmand og er vild med det grafiske og funktionelle. Jeg elsker derimod at arbejde med sirlige materialer som akvarel og tekstil. Vores inspiration stammer derfor ofte fra tidligere tiders kreative løsninger — også gerne fra helt andre faggrupper. Vi elsker at arbejde med emner, som normaltvist betragtes som usexede eller grimme, for dernæst at forsøge at give dem lidt kærlighed, så de alligevel bliver æstetiske og smukke. Personligt henter jeg størstedelen af min inspiration hos Marcus. Vi udfordrer dagligt hinanden med kreative opgaver, som ofte skaber noget helt nyt og anderledes, som ingen af os kunne have skabt alene. Eksempelvis gav han mig en vildt sjov opgave, som gik ud på at få en stor, grim torsk til at blive til en plakat, vi selv ville have hængende i vores køkken. Produktet blev virkelig skørt og sjovt.

LC: Hvad er fremtidsplanerne? Kommer der nye produkter?
CSS: Vi anede ikke, at vi ville nå så langt på så kort tid, så vores fremtidsplaner bliver konstant ændret. Vi er derfor for længst stoppet med at lave faste fremtidsplaner, da alle skridt, vi tager, er nødsaget til at være improvisation, eftersom hver eneste dag afkaster en ny udfordring eller mulighed. Vi håber, at vi gradvist i løbet af 2015 kan præsentere flere produkter inden for boliginteriør, som eksempelvis møbler, puder, viskestykker osv., da vi drømmer om at arbejde os mere i den retning. Vi vil selvfølgelig stadig fortsætte med at lave plakater og illustrationer, da det ligger vores hjerter nært, men drømmen er at kunne designe alle slags ting til hjemmet. Men følg endelig med på vores Instagram, for vi lancerer snart en del nye produkter.

Hvis du, kære læser, synes, at Mueblos lyder som et interessant projekt og en fed webshop, så hop ind på Mueblos.com og se mere. Husk også at følge med på deres Instagram, som Camille selv anbefaler. Den synes jeg i hvert fald er ret spændende at følge.

/Louise

FRK. SMILLAS FORNEMMELSE FOR SNE

Det var en varm men god og intens oplevelse, da Ditte var til Danmarkspremieren på teaterstykket “Frk. Smillas fornemmelse for sne” på Teatret Ved Sorte Hest. Her havde det internationale teaterkompagni Det Dramatiske Udgangspunkt kastet sig over Peter Høegs fantastiske roman fra 1992 – en adaption, som Ditte vil anbefale, at du bruger 90 varme minutter på.

Jeg havde det lidt som om, at jeg lige havde færdiggjort en 90 minutter lang Bikram Yoga time, da jeg forlod Teatret Ved Sorte Hest. For opsætningen af “Frk. Smillas fornemmelse for sne” med skuespillerparret Mille Maria Dalsgaard  og Jonas Littauer var et yderst intens bekendtskab, der sugede rigtig meget af min energi – på den gode måde. Det lille teaters scene led desuden under dagens varmegrader, så der blev viftet godt med programmerne undervejs, hvilket var lidt synd, da den lumre temperatur truede med at kortslutte ens hjerne undervejs. Det fik den dog ikke lov til, for Det Dramatiske Udgangspunks teateropsætningen af Peter Høegs bestseller var både yderst gribende og vellykket.

smilla_small034 - fotograf Sara Galbiatismilla_small028 - fotograf Sara Galbiati

Intimiderende teateroplevelse

Gennem brudstykker og skiftende roller leverede skuespillerne Mille Maria Dalsgaard og Jonas Littauer den gribende beretningen om Smilla Qaavugaaq Jaspersens forsøg på at finde frem til sandheden omkring en lille drengs død – en søgen, der også er en kamp mod det danske samfund og dets racistiske forhold til alt, der er anderledes. En kamp, som sender hende dybt ind i dunkle afkroge af Kongeriget Danmark med dets bureaukrati og skruppelløse profitmagere i et opgør med den dansk-grønlandske kolonialhistorie. Har man hverken læst romanen eller set Bille August filmatisering, kan man sagtens følge med i historiens udvikling alligevel – også selvom det går hurtigt i både tale, genreskift fra popballade til poetry slam samt mange andre kunsteriske virkemidler. Man kan desuden ikke blive andet end imponeret over den energiudladning og helt eminente udstråling, som de to skuespillere formår at præsterere. Jeg sad med en gennemgribende følelse af ubehag, når de skreg og følte mig intimideret, når de gik i hundene og helt tæt på publikum. Jeg kunne mærke deres sindstilstand på min egen krop – og det var mega fedt! Og det er netop derfor, at du engang imellem skal gå i teatret fremfor i biffen; for skuepillernes præstationer kan ramme dig på en helt anden måde. Jeg vil i hvert fald holde øje med flere stykker med de to skuespillere, der i den grad formåede at holde mig fast og nysgerrig gennem stykkets 90 hede minutter (se videoen herunder, hvor jeg gennemsvedt giver mit umiddelbare indtryk af “Frk. Smillas fornemmelse for sne”).

/Ditte

smilla_small030 - fotograf Sara Galbiatismilla_small026 - fotograf Sara Galbiati

Spilleperiode

“Frk. Smillas fornemmelse for sne” af Det Dramatiske Udgangspunkt spiller på Teatret Ved Sorte Hest torsdag den 11. juni og fredag den 12. juni, hvorefter det tager på Danmarksturné. Under denne kommer den forbi Teatret Ved Sorte Hest igen den 24. til 28. november i år  – så hold endelig øje!

 

Herunder kan du se min første reaktion på stykket. Min hjerne er lettere udbrændt, så jeg får vist sagt noget sludder ind imellem (sorry for sweaty look). Men hovedbudskabet skulle gerne være, at jeg er blæst væk af de to skuespilleres intensitet.

LoveCopenhagen var inviteret til Danmarkspremiere på Det Dramatiske Udgangspunkts teaterversion af “Frk. Smillas fornemmelse for sne” af Teatret Ved Sorte Hest.