lørdag, april 20, 2024
Home Blog Page 134

David Fjeldstrup | Københavnersnuden #32

Det er moderne, at musikere fra allerede etablerede bands, finder sammen på kryds og tværs og laver nye projekter. Og gudskelov for det, for nu er der nemlig kommet et meget fint nyt orkester, Ønskeøen, ud af bandmedlemmer fra Cody, The Rumour Said Fire, Sleep Party People og From Sarah. De i alt fem kunstnere betragter selv Ønskeøen som en musikalsk legeplads, hvor de kan eksperimentere, og den legeplads kan man altså nyde blandt andet på onsdag på Musiksmag, hvor der er release på deres dobbelt-EP. Men først skal vi hilse på David Fjeldstrup (vokal, From Sarah) og høre lidt om hans København.

LC: Hvor bor du?
DF: Frederiksberg, med Åboulevard som bagtæppe.

LC: Hvor går du tur?
DF: Afhængig af, om det skal være alene blandt mennesker eller alene blandt bygninger, er det henholdsvis Nørrebro eller Frederiksberg.

LC: Hvor drikker du kaffe?
DF: I mit køkken.

LC: Hvor spiser du?
DF: På frokostrestauranterne inde i K. Sorgenfri, Schønnemann mv. Om sommeren griller jeg i parkerne ligesom alle de andre.

LC: Hvor fester du?
DF: Alt er fint nok til mig. Det er selskabet, det handler om. Men mange af mine venner er bekymrende tillbøjelige til at indfinde sig på dødstrekanten på noget nær ugentlig basis: Kronborggade 3, Musiksmag, Drone.

LC: Hvor inspireres du?
DF: Sådan noget tror jeg ikke på.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
DF: Der, hvor mine venner er. De er som regel på Nørrebro.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
DF: I indre by. Jeg nåede ikke at vise hende de gode steder.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
DF: Mindet gentager sig på årlig basis: En pose øl og lakridser på Sdr. Blvd. med de rigtige mennesker indsværmet i den første majsol. Så ved man – pludseligt, men på et helt grundlæggende niveau – at alt nok skal gå.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
DF: Gå en tur. Tag solbrillerne af. Smil til folk.

LC: Dit perfekte soundtrack til København?
DF: På et helt personligt plan har jeg aldrig forstået, at folk putter andet end War On Drugs’ Lost in the Dream i ørene, når de cykler igennem byen. Det er nemlig festligt. Hvis man synger med, er det også festligt for andre.

Tak, David – og må vi i øvrigt støtte godt op om War on Drugs i ørene på cykelstien. Eller Ønskeøen, naturligvis.

Rigtig god søndag!

BÆST

Jeg har længe ville besøge BÆST på Nørrebro, for stedet har fået lutter roser; både fra mine madglade bekendte og madanmelderne. Så det var med noget høje forventeninger, da jeg besøgte BÆST en tidlig fredag aften inden, at den stod på filmhygge i Empire.

IMG_7487

STEMNING

Det summer på BÆST. På en rigtig god måde. Det er ungt og frisk uden at gå over blive indspist hipster hipt. Du bliver taget godt i mod fra start af; som til en fest, hvor du ikke rigtig kender nogen men hurtigt føler dig velkommen og tryg alligevel. Lyset er tilpas afdæmpet og musikken lyder let i baggrunden. Der er med andre ord en god energi og jeg tror, at det mest af alt skyldes, at folk sidder i nogle utroligt lækre og casual rammer med forventninger om, at de om lidt får serveret mad, der er blevet kræset for uden, at de nødvendigvis skal slippe en kvart månedlån.

IMG_7486

BETJENING

Jeg kan ikke rose betjeningen på BÆST nok. Vores hovedtjener var imødekommende, venlig, opmærksom, smilende (åh hvor svært kan det også være?) og meget vidende om både menu- og vinkortet. Hun guidede os derfor til en passende bio-vin fra en familie, som opkalder deres vine efter deres børn, der er afbilledet på flasken (sjovt). Og da vi sagde, at vi ville dele to pizzaer, så vi kunne smage lidt forskelligt, tilbød hun os straks, at vi kunne starte med den ene og så først få den anden ind, når vi var færdige, så den var helt nylavet og varm. Jo tak!

IMG_7492

INTERIØR

Den lange restaurant på Guldbergsgade er indrettet i et fint mix af rustikke borde i træ, forskellige moderne stole og lette lyse lamper i loftet. Den lange og kakel-beklædte cocktailbar og pizzabar med stenovn i midten er hjertet i restauranten, hvorfra de gode cocktails, vellavede pizzaer og charcuterie strømmer ud fra. Gennem store vinduer kan du desuden se ind i køkkenet, hvor store kødlunser hænger ned fra loftet.

IMG_7484

MENUKORT

Er du til en større omgang så gå efter Lille Bæst (9 retter) eller Store Bæst (flere retter), hvor du kommer rundt i BÆSTs signaturretter med grillet kød, charcuterie, pizzaer, grønt og som BÆST selv skriver “flere tosserier”. Du kan også gå efter deres hjemmelavede økologiske oste, småretter eller pizzaer – det er meget svært at vælge. Selv fik jeg smagt to pizzaer og en virkelig lækker tiramisu. Men jeg glæder mig til at kaste mig over de andre ting næste gang, hvor jeg helt sikkert også skal have en af deres drinks.

… fik jeg forresten nævnt, at det hele er økologisk?

IMG_7493

TOILETTER

Toiletterne er pæne og nydelige med lækre og økologiske produkter fra Rodulph Care. I det store spejl ser man fantastisk ud, da lyset er sparsomt – hvilket også kan være farligt. Så tjek lige en ekstra gang, om du har noget mellem tænderne.

IMG_7495

Jeg var glad, mæt og lettere beruset da jeg gik fra BÆST (åh elsker også det ord; bæst. Det ligger bare godt i munden – ligesom maden på restauranten gør det). Som sagt glæder jeg mig derfor også til at komme igen. Det er til at betale og selvom det er yderst populært, så husk, at selvom du ikke kan reservere bord, så har de altid nogle ekstra borde udenfor reservation, som du kan vente på.

/Ditte

Morning – A SOLO EXHIBITION BY HUSKMITNAVN

I fredags var jeg til fernisering hos V1 Gallery i Kødbyen, hvor du netop nu kan se den helt igennem glimrende udstilling, Morning, af HuskMitNavn. Her kan du læse lidt om udstillingen – på engelsk – og anbefalingen til at slå et smut forbi allerede i dag er hermed videregivet. /Louise

EXHIBITION PERIOD: MARCH 28. – APRIL 25. 2015.

Morning. Top of the morning. Day break. Breaking sleep, comfort and spirit. Forcing yourself to perform with night and sleep in your blood and guts. Performing mundane morning rituals. Showering, toast, tea, teeth, coffee, kids… KIDS, clothes, packing lunch, packing kids, kids unpacking, keys, keys, keys. Transition, transit, traffic jam, walk, bus, metro, bicycle, road rage, type A and type B personalities in full conflict. A – Good morning B – what’s so fucking good about it?! Snowed in, crystal clear spring sky, coming home when the norm rises, newspaper, sunrise, first at work, morning swim, oatmeal and colleagues.

In his new exhibition Morning HuskMitNavn (RememberMyName) engages our common morning routines in paintings, collages and drawings. He investigates how every morning holds the potential of new beginnings and at the same time is an automated struggle for most of us. In a delicate clear palette he poetically depicts the sleep deprived, cozy and chaotic moments that forms the start of a new day.
A painting, Rush Hour, 2015, 160 x 120 cm, depicts a family getting ready. Mom is brushing her son’s teeth while he is putting on clothes and she is simultaneously eating breakfast, while her man rushes past them out the door. In a typical Danish scenario, Sleeping Kids, 2015, 100 x 80 cm, a man rides his two kids to kinder garden and school on a bicycle, they are both sleeping, in the background a red sun breaks the horizon. What To Wear, 2015, 160 x 120 cm, shows a woman facing a large empty closet in apathy, sleep in her eye and hair styled by the night, while a large pile of laundry towers against it. In a Hopperesque composition, Bank Lady, 2015, 120 x 160 cm, a woman vacuums the floor of an empty bank at the light of dawn.

With Morning HuskMitNavn continues his heartfelt investigation of the dynamics of everyday life that has been the outset from the beginning of his artistic career. The magic, banal, poetic, ugly, humorous, weird and instrumental moments that make up our existence. In 67 new works ranging from large colourful paintings to small black and white drawings he captures, composes and distills mundane moments. We recognize ourselves and our neighbours in these works and they make us reflect on how we live. A rare empowering pause in the midst of contemporary life.

HuskMitNavn (b.1975, Denmark) has relentlessly worked his way through a multitude of artistic disciplines over the past decade; museum exhibitions, gallery shows, public commissions, publications and in later years a unique artistic way of utilizing the Instagram format (@huskmitnavn1). He has recently exhibited at Munkeruphus Museum (collection of Jens-Peter Brask), Denmark, KØS Museum (Museum of art in public spaces), Denmark, Linköping Kunsthal, Sweden, Storm P. Museum, Denmark, Louisiana Museum of Modern Art, Denmark, Rutkowski 68, Cologne, The Hole Gallery, New York and Alice Gallery in Bruxelles. A smaller exhibition of new drawings and prints by HuskMitNavn will run in conjunction in the V1 Gallery project space The Depot. Morning is HuskMitNavn’s sixth solo exhibition with V1 Gallery.

MAD Cooperativet

Torsdag blev København beriget med endnu et skønt madsted, som giver én lyst til at spise både bedre, sundere og lækre. Et lille stykke New York midt i København – den minder mig både om delikatesserne i Dean & Delucca, men også madmarkedet på Grand Central Station. Jeg er fan!

IMG_1366

Ærligt: det bliver ikke her, jeg køber mine dagligvarer, ikke mindst fordi man jo ikke kan få ting som tandpasta og toiletpapir, og når indkøbene skal spredes i en travl hverdag, gør man jo, hvad man kan, for at samle dem til ét sted; Netto! Jeg arbejder til dagligt ovenpå en Netto, og derfor er mange mine dagligvarer herfra.

IMG_1365

Nej, det jeg skal bruge MAD Cooperativet til, det er, når jeg skal forkæle mig selv – lidt ligesom når jeg beslutter mig for at tage hele vejen ind til Mad & Vin i Magasin eller gå i Torvehallerne for at købe enkelte, meget lækre råvarer. Så er det ligegyldigt, at mælken og gulerødderne stammer fra Netto – så længe begge dele er både dansk og økologisk. Jeg kommer til at bruge MAD Cooperativet, når jeg i de smukkeste omgivelser vil købe lækker vin, god takeaway fra Cofoco eller Yatai by Jens Rahbek, kød hos slagteren, brød hos Meyers Bageri eller bare benytte mig af nogle af de andre skønne måltidsløsninger.

IMG_1364

Når det kommer til mad, vil jeg gerne give lidt ekstra for det, både når jeg handler, og når jeg er på restaurant. Jeg er ligeglad med dyre sko og tasker (ejer kun meget lidt af denne slags, for helt ligegyldigt er smukke sager heller ikke 😉 ). Men mad er for mig, på samme måde som musik er det, forbundet med langt mere lykke end materielle ting – det er forbundet med sanselige (nogle gange nærmest åndelige) oplevelser – og følelser. Jeg snakkede med en ven om dette for nogle måneder siden, hvor jeg spurgte ham, hvad det bedste måltid han havde fået var. Han havde netop været på Amass og var meget begejstret. Men han besvarede mit spørgsmål med dette:

Det er ofte ikke selve maden, man husker – men nærmere hele oplevelsen; stemningen, menneskerne og den slags. Er det ikke rigtigt?

Jeg er helt enig. De største madoplevelser hænger ofte sammen med en skøn oplevelse. Måske en rejse. Måske en markering eller en fejring af noget. Nogle af mine personlige bedste madoplevelser har været på én af mine efterhånden mange rejser til Barcelona, hvor turen ofte er gået direkte fra lufthavnen til et stort supermarked, hvor kurven er blevet fyldt med ost og pølse og vin, og herefter et smut til bageren efter brød og til sidst direkte kurs mod stranden, med tæppe, plastikkrus og smil på læben.

Og her kan MAD Cooperativet være med i form af en skøn oplevelse allerede i købssituationen. Jeg elsker allerede det sted – jeg tror faktisk, jeg bliver et bedre menneske af at være her!

IMG_1362

Og så bare det, at man kan få gratis kildevand… Åh. Verden er netop blevet et bedre sted. Velbekomme.

/Louise

IMG_1361

Johannah Jørgensen | Københavnersnuden #31

Johannah Jørgensen is a 22 year old Danish-Canadian artist based in Copenhagen. Her work mediates between analogue photography, music, short film production and design. Active in the underground music cultures of Copenhagen and motivated by DIY ethics and aesthetics, Johannah’s focus is on music and portrait photography of the local scene. Johannah plays in the wave-punk band, Metro Cult, and coldwave band, Artificial Monuments. Metro Cult will be releasing their 2nd 7” in a few months and Artificial Monuments is in the process of recording a full-length.

LC: Where do you live?
JJ: I live by Nørrebro Station.

LC: Where do you go for a walk?
JJ: I suppose I go for a walk in all directions. It depends on my mood, the weather, and how much time I have. In the summer, it’s lovely to take your bike out to Christianshavn and down to Amagerstrand. But in the winter, I find it’s nice to explore the forests.

LC: Where do you drink coffee?
JJ: I’m not a coffee drinker actually, but I do love a good cup of tea. In which case, just some place that is cozy and not too crowded is always good. There are of course some nice cafés in Pisserenden, like The Living Room.

LC: Where do you go out to eat?
JJ: I mostly cook at home, but there have been some rare occasions where I’ve eaten out. (I think I have only been to about 5 actual ‘restaurant’ type places since living here – hey, that’s about one a year!) But for that rare occasion there are definitely nice places around. Cafe N in Nørrebro makes nice vegan and vegetarian dishes as does Morgenstedet in Christiania.

LC: Where do you party?
JJ: I aggregate mostly around Nørrebro and Nordvest and it’s usually a good concert or event that brings me around the city. Ungdomshuset, Drone, and BumZen are my favourite places. Good people, good music, good energy.

LC: Where do you get inspired?
JJ: One of the things that gets me most motivated and inspired is a midnight run. That, and attending exhibitions or shows for contemporary local artists. But I find I’m often getting inspired by diverse things, which can make me a bit unfocused in terms of my interests cause then I just want to try everything. Haha.

LC: Where is your favorite spot in the city?
JJ: Nørrebro is where I feel at home.

LC: When is the last time you felt in love with the city?
JJ: I think the ‘city’ moments that are often most pleasant for me is when you have some early morning appointments or places to be and you’re biking through the city at 5:00 am before there is much traffic on the road. It’s so calm and peaceful and you can actually take in the beauty of the city without being overwhelmed or stressed by pedestrians, bikes, or cars. 

LC: What is your best memory in the city?
JJ: Oh, I’ve had many wonderfully fun memories in the city. They can all be so different, so it’s a bit hard to narrow it down to my favourite. I think a refreshing swim down by Refshaleøen, finished with a drink while you dry out, before going to a show represents a good Copenhagen summer to me. I try to get in as many of those days come the summer months.

LC: Your recommendation for a great day in the city?
JJ: A good way to get out of the same city routine for me is to act like a tourist in your own city. Check out some exhibitions or museums you have yet to see, pack a lunch and take the train out somewhere for a nice walk, and then go to a concert in the evening. You gain a different perspective by doing something a little different than your everyday school or work.

LC: The perfect soundtrack to Copenhagen?
JJ: Sods – Copenhagen.

Thank you so much for the interview, Johannah – and keep doing what you do – we’re fans!

EN KAFFEENTUSIASTS BEKENDELSER

Jeg er glad for kaffe. Ikke afhængig, blot glad. Jeg drikker filterkaffe, kapselkaffe, stempelkaffe, intant-kaffe, café-kaffe, tankstationskaffe, jordmoderkaffe, termokandekaffe, on-location-kaffe. For kaffe handler for mig om meget mere end smag.

IMG_1284

Jeg drikker kaffe hver dag. Faktisk er det kun, når jeg har tømmermænd, at jeg holder mig lidt fra det, da jeg ellers får kvalme – og så prøver jeg at holde mig fra morgenkaffe, til min krop er vågnet af sig selv – jeg står op mellem kl. 6 og 7 hver morgen, så min første kop får jeg først kl. 9.

Coffee Collective har lært mig at drikke sort filterkaffe. Jeg har selv en filterkaffemaskine (verdens smukkeste, fra Wilfa), og jeg kværner også mine Kieni-bønner fra Coffee Collective, når jeg har tid i weekenden. I hverdagen kan jeg sagtens blive glad for en kop Nescafé cream med varm mælkeskum. Og om eftermiddagen snupper jeg gerne en Nespresso, enten Dharkan eller Vanilio.

Nu har Nepresso begavet mig med en Pixie Clips-maskine, som man kan designe med farverige side-plader, som man klipser på maskinen. Den er smuk og nem og praktisk, og mine smagsløg bliver kun begejstret for en lille, hurtig espresso, når det skal gå stærkt. Jeg har tidligere været lidt skeptisk over kapselkonceptet på grund af den megen emballage, men man kan samle kapslerne i en genbrugskasse og aflevere dem i én af de 30 genanvendelsespunkter landet over. Genanvendelsessystemet er en del af en større bæredygtighedsstrategi hos Nespresso på verdensplan, der også indebærer uddannelse af kaffebønder og programmer for CO2-reduktion – og den slags gør mig glad, det er vigtigt, at de store virksomheder er ansvarsbevidste.

Trivia

Der er to ting, som jeg virkelig godt kan lide; grej og trivia. Grej – det har vi styr på. Nu skal vi have noget kaffe-trivia, og den slags er altid sjov at fyre af ved festlige lejligheder (NB! det er ikke alle trivia-faktaerne, der er lige overraskende, men I får alle resultater fra undersøgelsen, foretaget Nespresso, februar, 2015):

71 % af danskerne drikker typisk deres første kop kaffe om morgenen

76 % af de danskere, der drikker kaffe hver dag, drikker deres første kop derhjemme

Næsten hver 10. af de yngre (18-34 år) morgenkaffedrikkere (fedt ord) drikker deres første kop kaffe på vej til arbejde (bil, bus, tog)

Størstedelen af danskerne (76 %) foretrækker en mellem eller stor kaffe om morgenen (kopstørrelse 200-300 ml)

32 % af danskerne bruger mælk i kaffen om morgenen – ud af dem, der bruger mælk, er der en overvægt af kvinder

De fleste kaffedrikkere (77 %) drikker kaffen pga. smagen, men om morgenen går man alligevel lidt på kompromis

Størstedelen af danskerne drikker filterkaffe (62 %) eller pulver/instantkaffe (18 %) om morgenen, selvom de foretrækker en espressobaseret kaffe eller stempelkaffe.

40 % af danskernes favorit morgenkaffe med mælk er espressobaseret kaffe som café latte eller cappuccino

Den største barriere for at drikke sin yndlingskaffe om morgenen er tid, svarer 18 % af danskerne

Tribeca NV kaffe

Og så er der kaffe-fakta fra DR (2014)

Kan kaffe være årsag til søvnløshed? Ja. Du falder simpelthen senere i søvn, sover kortede tid og har mere afbrudt søvn, hvis du drikker kaffe tæt på sengetid. Stop med kaffe-drikkeriet allerede i løbet af eftermiddagen, hvis du mener, du er disponeret for kaffe-relateret søvnløshed.

Kan kaffe give kræft? Nej, 3-4 kopper kaffe om dagen kan ikke give kræft. Tværtimod. Der er en lille nedsat risiko for visse former for kræft ved et moderat kaffe-indtag. Men hvis du kommer helt op i nærheden af 15 kopper kaffe, så ser der ud til at være en lille øget risiko for visse kræftformer.

Kan kaffe forebygge type2-diabetes? Ja, hvis du drikker mellem 4 og 8 kopper om dagen ser det umiddelbart ud som om, at du har en lille nedsat risiko. Man er dog lidt i tvivl om årsagssammenhængen.

Filterkaffe er bedst, hvis du har forhøjet kolesterol? Det kan der godt være noget om. For nogle af de biokemiske forbindelser i kaffe er kolesterolforøgende, men disse forbindelser binder sig til papiret i filteret. Så det kan godt anbefales.

Er kaffe skadeligt for gravide? Op til tre kopper om dagen er uskadeligt for fosteret. Men om det kan være en risikofaktor at drikke over tre kopper om dagen er man lidt mere i tvivl om.

Tjek ind her på sitet igen om to timer, hvor vi har en lille, hyggelig konkurrence.

/Louise

 

NY, LÆKKER RESTAURANTGUIDE 2015/16

I mandags spiste vi ikke kun lækker spons-kage fra Scleroseforeningen – vi var også inviteret til et traktement uden lige, da White Guide Denmark 2015/16 blev lanceret i smukke omgivelser på Toldboden. 10 priser blev uddelt til den danske restaurationsbranche, mens adskillige madkyndige stod klar med delikatesser og godt til ganen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed. Vi er meget glade for mad. Jeg elsker faktisk mad! Og jeg elsker folk, der elsker mad! Den glæde, der spreder sig i kroppen og sindet, når man indtager noget lækkert, kan ikke sidestilles med noget her i livet. Jo, måske lige bortset fra… men lad os nu ikke blive lumre her i artiklen, endnu.

Hvis vi lige skal være alvorlige for en kort stund, så er White Guide Denmark en opslagsbog med hele 330 restauranter, rangeret i fem kategorier og forklaret med en kort beskrivelse, så du nemt kan få overblik over, hvor du skal tage hen at spise. Det er andet år, at den udgives i Danmark, og vi håber, at den bliver taget rigtig godt imod hos sit store madglade publikum – bogen er dejlig gennemskuelig – man ved, hvad redaktørerne går op i, for det skriver de nemlig i bogen! (til forskel fra Michelin).

Til lanceringen blev 10 priser uddelt – vi var især begejstrede, da Uformel vandt Årets Unge Kokketalent og Årets Nye Restaurant, da Kadeau vandt Årets Vinoplevelse, da Osteria 16 vandt Årets Smag for Skillingen, og da Bæst vandt Årets Innovatør. Gode steder, som vi også selv fremhæver, hvis nogen skulle spørge os til råds..

Udover prisuddeling gik vi meget op i de snacks, som man kunne proppe i sig til eventet – Gnalling og Kry råmælksost fra Arla Unika, Baerii- og osietra-caviar fra Stokkebye Caviar, prisvindende chokolade fra Friis-Holm Chokolade, prisvindende fyldte chokolader fra Chokolatier Svenningsen, grillet nordsøhavtaske med bergamot, tørret kål og agensvesker fra Poseidon Seafood, trøffelsalami fra Cimaferle i Piemonte, spansk Cecina de León med valmue-confit og fransk anderillette fra C & E Gastro-Import (TO gange!), yoghurt, fløde og ost af økologisk fåremælk fra Knuthenlund, sellerichips med trøffelcreme fra De Forenede Dampvaskerier, kaffe fra Lavazza, og “Rød Aroma 2014” økologisk dansk enkeltsortscider fra Æblerov.

Vi nåede også at høre spændende nyt fra drengene bag Kadeau (glæd jer!), samt historier fra Gastromændene om deres fabelagtige kogebog. Derudover fik vi klappet rigeligt af René Redzepi og grint af og med Rasmus Kofoed fra Kadeau og hans forklaring på sin bedste vinoplevelse. Og så fik vi lagt planer for, hvordan vi under kreativt dæknavn kunne snige os med til den storstilede stjernemiddag for de få indviede efter prisuddelingen. Desværre gik planen i vasken, og vi måtte i stedet stikke snuden hjemad med vores restaurantguide i tasken og et lille alko-buzz i blodet.

Sådan en aften i den gode mads tegn er altså ikke at kimse af.

/Louise

IMG_1248

 

DET SPRINGENDE PUNKT PÅ SORTE HEST

Fik du ikke set Det Springende Punkt på Sorte Hest sidste sæson? Så vil vi på det kraftigste anbefale dig at gøre det nu, hvor Karen-Lise Mynster igen står alene på den lille og intime scene. Her sætter hun fokus på processen at blive digter samt forblive et empatisk menneske gennem brudstykker af Inger Christensens mange fantastiske digte – smukt fortolket gennem ord, billeder og musik. Og nej, du behøver ikke have læst litteraturvidenskab for at få noget ud af stykket, hvis temaer alle kan realtere til.

Fredag aften var Louise og jeg inviteret til premiere på Det Springende Punkt på Sorte Hest – en forestilling, som jeg personlig var ked af at være gået slip af sidste sæson, da jeg sætter utrolig stor pris på både skuespilleren Karen-Lise Mynster og digteren Inger Christensen, der for mig er en af de dygtigste lyrikere, som Danmark har haft. Du behøver dog ikke have forkærlighed for hverken systemdigtning eller andre krumspring i den litterære genre, for at få en god aften på Sorte Hest. For selvom forestillingen var en fortættet fortælling af (mange) ord, billeder og musik (scenografien var imponerende!), så var den alligevel utrolig tilgængelig gennem sine tematikker som vanskelig kærlighed, menneskets liv og ikke mindst menneskets verden – temaer, som vi alle kan forholde os til.

En menneskelig historie

I Det Springende Punkt fortælles historien om en kvindelig digter, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor patienterne er utrolig visionære og kan se en langt mere kærlig verden end den fungerende. Gennem brudstykker af Inger Christensen digte Det, Lys, Græs og Alfabet følges hendes kamp for at bevare poesiens dimension i verden, så hun kan blive ved med at udvikle sig og verden kan gøre det samme – gennem ord og menneskelige handlinger. Det lyder måske lidt højtragende. Men tro mig; det er det ikke. Det er virkelig smukt og Karen-Lise Mynsters sublime skuespil med finurlig humor og fandenivoldsk intensitet er helt fortryllende. Hun bærere på alle måde forestillingen og er både interessant og underholdende at se på. Desuden understreger forestillingen, hvad det er, ord på papir kan; nemlig kort og præcist beskrive den komplekse verden, som vi alle prøver at finde os tilrette i, overleve i og ikke mindst elske i.

Vil du derfor se et af Danmarks helt stort skuespillertalenter udfolde sig og noget af det smukkeste lyrik, der nogensinde er skrevet her i landet, så tag et smut forbi det lille teater på Vesterbrogade.

Det Springende Punkt spiller på Teatret ved Sorte Hest til den 18. april 2015.

/Ditte

Herunder kan du se vores umiddelbare reaktion på Det Springende Punkt:

J. Arlin | Københavnersnuden #30

Er du vild med musik, der går lige i hjertet? Og tekster der er skrevet med en pen, der er så finurlig og dygtig, at man får en følelse af, at ordene altid har været sammensat sådan? Så skal du slå ørene forbi J. Arlin, der er en upcoming, dansk kunstner, som snart vil præge den danske popmusikscene. Hans evner som sangskriver er tidligere blevet beskrevet som unikke i forhold til at få musikken til at sitre under overfladen på sin genre. J. Arlin har lavet musik i mange år, og er i øjeblikket ved at skabe magi i studiet. Glæd dig.

LC: Hvor bor du?
JA: Efter en bolig-tour rundt i flere bydele af København er jeg endt i indre by. Domkirken kan ses fra mit klaver-vindue. Der er lidt historisk formelt herinde, men jeg nyder på en eller anden måde højtideligheden.

LC: Hvor går du tur?
JA: Er jeg ude på at spankulere et vældigt stykke, så går jeg først ned og runder lidt turist-spotning på kastellet og får mig snøvlet videre ad Bredgade til højre af Dronningens Tværgade (her ligger forresten restauranten Kjøbenhavn, som jeg havde det lidt vildt over i november sidste år – stadig godt) og derefter direkte mod Kongens Have. Fortsæt lige igennem og kom ud på den anden side i Gothersgade. Her ligger….

LC: Hvor drikker du kaffe?
JA: Det Vide Hus. Eminent sted at tilbringe lidt oase tid. De er tilpas kaffe-fanatisk og laver nogle temmelig uvurderlig is. De sidste tre måneder har de spillet Rhye’s album ’Woman’ til ukendelighed og så er jeg ret sikker på ejeren bor i min opgang. Hey ejeren af Det Vide Hus, hvis du læser det her, så fortæl mig lige næste gang om vi er naboer.

LC: Hvor spiser du?
JA: Lad mig skitsere en madplan for jer. Det kræver et åbensindet cykelmod og en hæmningsløs spendering på mad for blot 1 dag. Er man brødflov fra morgenstunden, så kan jeg anbefale at trille et stykke ud på Nørrebro og hoppe ind på Nordisk Brødhus i Rantzausgade. Deres brød er det rene vanvid! Jeg blev taget derhen af en gluten allergiker, blot så hun kunne se mig spise det.
Jeg plejede at mødes med en kammerat et par gange om ugen til frokost på et lille sted, der hed Klarebodernes Smørrebrød, men de har haft lukket de sidste par uger. Så derfor er det blevet til stjerneskud på Kanal Cafeen, når det nu skal være. Det skal det jo næsten, når det er stjerneskud til frokost. Nu nævnte jeg Kjøbenhavn tidligere, så hvorfor ikke svinge der forbi til aften.

LC: Hvor fester du?
JA: Min revisor siger, jeg skal lade være med at bruge så mange penge på det, men jeg bruger så mange aftner jeg kan på at være koncertgænger. Så spillestederne bliver ofte min opvarmning til eskapader i Københavns natteliv. Jeg svinger underlivet temmelig passioneret på Bremens natbar, hvis det går godt. Men før det går så vidt, så forklejn ej en tur forbi Mikropolis i Vendersgade til cocktail og lidt kulturel kapital.

LC: Hvor inspireres du?
JA: Udenfor. Bare hvor der er plads til hovedet. Der er et temmelig grønt træ ude i Dyrehaven. Til trods for at det ligger lige op af en af de mest befolkede stier i hele haven, så er man faktisk temmelig isoleret. Det er et godt spot. Endnu bedre er turen derud. Jeg tror ikke vi er mange, men jeg tilhører en skare af mennesker, som nyder offentlig transport temmelig meget. Hvis man smider lidt Nils Frahm i ørene, så er det næsten som om, man er med i en kortfilm hver gang.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
JA: Er det overhovedet muligt at sige? Hvad har folk sagt tidligere? Jeg kan i hvert fald udpege et sted, der altid gør et stort indtryk på mig. Jeg er absolut ikke royalist, men jeg elsker at slentre over Amalienborgs slotsplads om aftenen. Der er en uforstyrrethed over stedet og det giver mig af en eller anden grund altid lyst til at stå på hænder. Prøv det.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
JA: Foråret banker jo på døren og så drøner endorfinerne jo rundt i kroppen, så lige nu er jeg nærmest forelsket i København ved hvert lyskryds. Denne følelse tilfalder overvejende meget krydset ved runddelen på Nørrebrogade. Der står jeg saligt et utal af gange for tiden, eftersom det er min daglige vej til Vibe Factory studiet, hvor min producer Jakob Winther og jeg arbejder rigtig meget på for tiden

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
JA: Om det er det bedste minde, kan jeg ikke bedømme endnu, men jeg synes denne oplevelse sniger sig op ad på listen. Jeg havde virkelig en vidunderlig følelse i kroppen efter at have spillet til en fernisering på ydre Nørrebro for nogle uger siden. Grafikeren og tegneren Marie Krogh holdt en udstilling på ’Cafe Vi mødes Gennem Ruden’ og jeg skulle lave et akustisk sæt og der var bare en fed og opmærksom stemning der. Folk var ligesom med på at give noget kultur til København. Det var fedt.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
JA: Lad mig være den første til at erklære sommeren velkommen. I den forbindelse så synes jeg dig og dine kære skal hoppe på jernhesten og smutte ud til PapirØen og nappe jer en lørdag eftermiddag hos Copenhagen Street Food. Den glider muligvis over i en aften, for der er virkelig meget god mad og drikke at finde sig der.

LC: Dit perfekte soundtrack til København?
JA: Da jeg flyttede til København for godt tre år siden var jeg næsten lige kommet hjem efter at have boet i Sydney i et langt stykke tid. På vejen hjem fra Australien hørte jeg Thomas Dybdahls album ”One day you’ll dance for me New York City” og det blev lidt soundtracket for hele overgangen. Jeg fik ikke nødvendigvis New York i den omgang, men København viste sig at være en virkelig god mundfuld by alligevel.

Hvis du gerne vil høre mere til J. Arlin, så spiller han en live session den 25. april i København – stedet og tidspunktet bliver annonceret på J. Arlins Facebook side. Indtil da kan du smuglytte til hans fede stemme:

[ot-video][/ot-video]

Tak til J. Arlin for at dele dit København med os. Rigtig god søndag.

/Maria

Mågens på Nørrebro Teater

Det var en lørdag aften. Jeg skulle i Nørrebro Teater for at se Mågens med min veninde. Det endte med at være en aften, der tog fusen på mig og min forestilling om, hvordan en teaterforestilling skal være. På den gode måde.

De kalder det selv for en turbo-komedie om kærlighed, kunst og katastrofer – det må man love for, at den lever op til. En samtidssatire der bevæger sig halvvejs mellem teater, standup, performance og koncert. Stykket er skrevet af Ditte Hansen og Louise Mieritz og handler om en moderne familie – og hold nu fast, for nu kan det godt blive lidt forvirrende. Vi møder Konstantin, som er en ung, håbefuld og til tider naiv kunstner, der ihærdigt forsøger at få sin berømte mors opmærksomhed. Det lykkes aldrig rigtigt, da moderen er en selvoptaget diva med hængepatter og en fortidskarriere. Til historien hører, at Konstantins kæreste – den spejlblanke ”Amalie-type”, Nina, stikker af med moderens unge kæreste. Den unge kæreste hedder Boris og har langt, slasket hår, en topmave og er stand-up komiker. Selvfølgelig. Det er kun masochisten, Mascha, der elsker Konstantin for den, han virkelig er. Konstantin opdager det bare aldrig, og Mascha gifter sig i stedet med det næstbedste – den stammende folkeskolelærer med hvide sokker i fodformede sandaler. Og så har vi Mågens. Mågens er Konstantins onkel, som er en ”klovn” på dagpenge, der søger det ”magiske nu”.

Forestillingen er delt i to. Den ene side viser den klassiske teaterforestilling, hvor skuespillerne er i deres karakter/roller. Den anden side viser “bag” scenen med personerne bag skuespillerne, hvor de diskuterer deres roller og teaterets opsætning. To sider af en sag.

Mågens teaterstykke på Nørrebro Teater

Jeg var underholdt, rørt og påvirket. Det var en forestilling, der satte gang i flere forskellige tanker og følelser. Vi lever i en utrolig selvoptaget verden, hvor mig-individet er på konstant overarbejde for at stjæle rampelyset og de 15-minutes-of-fame. En verden fuld af kærlighed, men som ofte bliver overset på grund af en egoisme, der overskygger den gode gerning. Og en verden hvor kendte mennesker som Medina og Fuhlendorff, der automatisk bliver sat op på piedestaler – bare fordi de kan synge eller snakke foran et tv? Hvem vil egentlig det? Deroppe er det nemmere at se fejlene og umuligt at skjule sig. En god forestilling sætter tanker i gang.

Højdepunkterne var rollerne Mascha og Mågens
Der var flere højdepunkter i Mågens, men jeg bliver nødt til at fremhæve to af dem, nemlig Mascha og Mågens. Lise Baastrup spillede sit livs rolle som den vrede, triste, sortklædte og forelskede Mascha, der til tider havde sig eget oneman-show. Hun fremstod både ægte og super humoristisk. Hun spillede fænomenalt. Hun var i sit es med replikkerne ”Vi kan sgu da ikke alle sammen være offentlig ansat og så stamme” og hendes knap så ædru scene, som stadig står klart på min lystavle; ”Birgit stop, Biiiirgrit stop, Birkenstock – jeg står og tisser”.

Manden med de færreste replikker var Kristian Holm Joensen, der alligevelbrillerer i rollen som Mågens – den fortabte onkel, der mimer sig igennem tilværelsen for at fange det ”magiske nu”. Jeg husker især en af slutscenerne, hvor familien leger Gæt og Grimasser, hvor Mågens lægger ud med en parodi på hele teaterforestillingen. Et stærkt øjeblik, der fik mine øjne til at fugte, mine læber til at smile og min stemme til at grine. Det var et måbende øjeblik, som kræver talent.

Mågens teaterstykke på Nørrebro Teater

Mågens teaterstykke på Nørrebro Teater

De sidste ord: Du skal simpelthen se Mågens. Snyd ikke dig selv for en rutchebanetur af følelser, humor, grin og tanker om vores samfund på godt og ondt med skuespilere, der virkelig viser, hvordan teater skal/kan udføres.

Hvem: Skuespillere: Tammi Øst, Andreas Jebro, Rikke Lylloff samt Christian Fuhlendorff, Lise Baastrup, Benjamin Kitter og Kristian Holm Joensen
Hvor: Nørrebro Teater fra den 21. februar til den 18. april 2015
Varighed: cirka 2 timer og 30 min.
Pris: 100-395 kr.
Køb billet her

Du kan høre vores umiddelbare reaktion af forestillingen, Mågens,  i videoen herunder:

/Maria

Love Copenhagen blev inviteret af Nørrebro Teater.