lørdag, april 20, 2024
Home Blog Page 166

Cykel cykel cykel

Alt imens jeg gik og spekulerede over, hvilket cykelrute i København, jeg vil anbefale, faldt jeg over denne dejlige video, som viser byen fra sin mest charmerende og unikke side.

Jeg er stolt af København og bliver kun endnu mere stolt, når den beskrives på denne måde. Og så bliver jeg også lidt glad, når jeg læser de fine kommentarer under videoen, hvor folk roser København 🙂

/Louise

 

 
[youtube http://www.youtube.com/watch?v=mrKXSRafDOI&w=420&h=315]

nam nam

Jeg havde et, for nogen, lidt mærkværdigt nytårsforsæt i år, og det var, at jeg kun måtte købe bland-selv-slik, hvis jeg skulle købe slik.

Jeg tænkte, at jeg på den måde ville minimere mit absurd store slikforbrug ( = bland-selv-slik er dyrt!), og så ville jeg jo også kun få det, som jeg kan lide og ikke sidde med en halv pose not-so-much-slik.

Jeg lavede tidligere på året en top 5 over mine yndlings-blandselvslik-slikbutikker, men som Berlingeren skrev for lidt siden, så har slikbranchen det hårdt, og som konsekvens er flere af mine yndlingsbutikker lukket.

Heldigvis eksisterer Nam Nam stadigvæk (håber jeg, for jeg har faktisk ikke været der i nogle måneder..!)

Da jeg tog et kursus på journalisthøjskolen i Emdrup i december, kom jeg ofte forbi Frederiksundsvej på vejen hjem. Og her finder du Nam Nam. Man kan ikke køre forbi en butik med det navn uden at stoppe op og gå ind. Og det var lige netop det, jeg gjorde.

Heaven on earth – her er mange farver, former, E-numre og tilsætningsstoffer. Det er ren gift – just the way I like it. Dette er et slikmekka for slikentusiaster, og jeg er kun blevet mødt med begejstring, når jeg har serveret verdens flotteste slikskål til bioaften eller hyggedate med veninderne.

Nam Nams priser er ligesom alle andre af den slags butikker – 9 kr. for 100 gr., hvilket selv sagt også sætter en begrænsing for besøgshyppigheden. Men Nam Nams udvalg er SÅ stort, så derfor vil jeg til enhver tid tage herud, når slikposen skal fyldes.

… mit næste indlæg skal vist handle om, hvordan man kan nyde alle kage- og slikanbefalingerne på bloggen uden at veje 120 kg.. det er heldigvis ikke svært.. cykel, cykel, cykel. På gensyn.

/Louise

Så åbnede Bakken

I går åbnede Bakken – altså den i Dyrehaven i Klampenborg. Og det betyder, som de fleste ved, masser af motorcykler i København. Og en masse wrrrooouuummm wrrrooouuummm i byen. Og selv om det larmer, så er det FEDT! For det betyder, at foråret er her, sommeren er om hjørnet – og alt er som det plejer. Ahhh – og hurra for det. / Anne

Bytte bytte købmand

Jeg havde en gammel sofa, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af. Og så endte det med, at jeg ville smide den ud. Men så kom jeg i tanke om genbrugspladsen, hvor de er så flinke. For her har de et BYTTECENTER.

Og her har jeg selv fundet et skønt, gammelt symaskinebord:

Fundet i Byttecentret på Genbrugspladsen

Så jeg tænkte, at det var på sin plads at give lidt karma igen:

Der var ikke mange ting, der ventede på at blive byttet denne tidlige lørdag formiddag, men nogen gange er der fyldt med sager – ragelse og guld i en skøn blanding. Så hvis I er omkring genbrugsstationen på Vermlandsgade, så kig ind i Byttecentret – man ved jo aldrig.

Jeg håber, at min sofa har fået et nyt hjem, hvor den gør godt. / Anne

En varm klassiker i Indre By

Hvordan kan man have boet i København i snart 13 år, uden at have besøgt A. C. Perch’s Thehandel? Jeg ved det ikke, men det lykkedes mig. Og nu bliver jeg nødt til at skrive om dette meget klassiske og velkendte sted midt i byen, for jeg er mildest talt begejstret!

Jeg besøgte for første gang Perch’s Thehandel for nogle uger siden, da min the-elskende veninde havde fødselsdag. Da jeg elsker alt og alle, som går op i de små detaljer, så faldt jeg selvfølgelig pladask for Perchs.

Når man køber en dåse the her, får man en udførlig beskrivelse af theens struktur og trækketid med – på et lille kort, som ekspedienten lægger i dåsen. Så fint!

Og når man er færdig med at handle, bliver man stillet følgende spørgsmål: “Kunne De tænke Dem et stykke bolsje?”

Det er sjældent, at jeg bliver kaldt for “De”, men herinde er det altså helt på sin plads. Fnis.

Her går man meget op i, at theen bliver brygget korrekt – så smager den meget bedre! Kan man kalde det the-snobberi? Ja, måske, men med den største beundring lagt i ordet. Man kan også vælge at kalde det the-entusiasme, og som meget andet, som der lægges stor energi og præcision i, så er Perch’s Thehandel det bedste af det bedste.

Perch’s Thehandel har ovenpå butikken et tea room, hvor man kan få serveret en dejlig kop the i hvad der ligner en fin dagligstue. Jeg har ikke prøvet det, men det ser smadderhyggeligt ud.

Jeg er vild med den gammeldagse stil, personalets ekspertise og høflighed og ikke mindst de dejlige thesorter, som man kan få herinde. Jeg har fået en helt anden respekt for the efter mit besøg og vil fra nu af anstrenge mig for at brygge den perfekte kop – hver gang 🙂 En klar anbefaling herfra!

/Louise

Fredagsøl på broen

Foråret er her – og jeg HÅBER, det er her for at blive. For det er vidunderligt, og det eneste jeg har lyst til, når solen skinner, er at være udenfor og nyde de varme stråler og lyset. Uhmmm!

I fredags inviterede min kæreste mig på en fredagsøl på broen – Dronning Louises Bro. Og der faldt vi lige ind i en gadefest af den dejligste, mest spontane og forårsagtige af slagsen. Der var mennesker over alt, der sad og nød det lune vejr, og så var der musikanlægget – fint (og stort) placeret eller bygget ind i christianiacyklen. Bum. Gode toner, der indbød til fredagsølsdans på broen – og det gjorde vi.

Og allerede nu på denne mandag går jeg og glæder mig lidt til min næste fredagsøl på broen – i solen, med alle de andre, og meget gerne med cykelanlægget-der-ligner-mickey-mouse-og-spiller-musik-af-den-gode-slags. / Anne

Fredagsølstemning på Dronning Louises Bro

Fredagsølstemning på Dronning Louises Bro

Fredagsølstemning på Dronning Louises Bro

Hurra for Sisterbrandt

OK – det handler måske ikke om en oplevelse, du kan få i København, dette indlæg. MEN det handler alligevel lidt om København.

Ser du, vi på bloggen er RET glade for designstuen Sisterbrandt, som også har designet nærværende blog (og vi får faktisk snart et lille makeover af selv samme designstue!).

I lørdags kom jeg hjem fra min og Annes fabelagtige frokost hos Fougaz i Torvehallerne og fandt en lille pakke i min postkasse. Fra Sisterbrandt.

De laver nemlig de smukkeste små notesbøger og postkort, som jeg er helt vild med! Og i pakken lå selvsamme notesbøger og kiggede op på mig. Nøj, hvor skal jeg skrible små, fine ting i de små, fine bøger.

Sisterbrandt er baseret i København, og så har de som sagt lavet headeren til vores københavnerblog, derfor skal de også nævnes her. Tak Sisterbrandt, tak Sabine!

Du kan iøvrigt købe notesbøgerne på deres hjemmeside her.

/Louise

Lækker lækker Fougaz-frokost

I lørdags skete det endelig: jeg fik besøgt Torvehallerne. Jeg har talt om det. Jeg har tænkt på det. I laaang tid, men det er altså ikke lykkedes mig før i lørdags. Og så besøgte jeg alligevel ikke Torvehallerne så meget, som jeg egentlig besøgte Fougaz – eller VI besøgte Fougaz, for Louise var med mig.

Vejret var fantastisk i lørdags, så byen summede af liv – og Torvehallerne lige så. Da vi kom til Fougaz var alle pladserne rundt om baren optaget – og hos Fougaz er det her man bliver sat, når man skal spise – i baren. Virkelig hyggeligt.

StemningVi fik at vide, at vi skulle regne med en ventetid på omkring 20 minutter. Helt fint. Så vi stillede os pænt og ventede, mens vi kastede sultne blikke over skulderne på de spisende, så vi kunne få en idé om, hvad der ventede os, hvilket ikke hjalp på sulten – for MUMS, det så godt ud. Og vi nød al tumlen, al snakken, alle menneskerne, der var omkring os – alle de andre, der også gerne ville have en spiseplads i baren. Efter ca. 5 minutter fik vi at vide, at der var pladser til os lige om lidt. Og ganske rigtig. Vi blev fint placeret, og fik at vide, at vi bare kunne gøre os det behageligt, og så ville de komme tilbage med drikkevarerne. Bum. Vi satte os godt til rette – i sikker forvisning om, at en god og dejlig oplevelse ventede os.

Lækker, kølig østrigsk hvidvin

Vi fik deres Menu Seleccion, der består af 6 små lækre lækre retter med lækkert lækkert brød til med lækker lækker olivenolie som dyppelse.

Lækkert lækkert brød med lækker lækker olivenolie

Jeg nåede ikke at få et billede af den første ret, før den var spist (!), men det var en lækker tørret skinke på druesalat med chilidressing, og efterfølgende mæskede vi os i:

Tørret tomat med ansjos og basilikum på toppen og lækker olivenolie

Bagt rødbede, pure af bagt torsk ovenpå, en tynd skive æble og lækker dressing

'Ravioli' af ost med ost indeni - ost med ost!

Italiensk rullesteg med broccoli i lækker kapersdressing - dagens største bid. Men MUMS.

Varm æblekage med kanel og lækker økologisk syrnet fløde på toppen

Og mens den ene efter den anden af disse godbidder blev præsenteret og serveret for os, kom der flere og flere folk til, der også gerne ville tage del i den delikate og hyggelige madfest. Og selv om de stod og ventede, og man måske kunne forestille sig, at Fougaz gerne ville have, vi spiste hurtigt, så næste hold kunne komme til, fik vi hele tiden at vide, at vi bare skulle tage det stille og roligt. Nyd maden. Slap af. Tag al den tid, I har lyst til. Ingen stress. Så ingen stress fra os – kun nydelse.

Frokosten blev sluttet af med en god espresso – og på den lille underkop lå frokostens sidste lækre bid: en vidunderlig hindbærsnitte. MUMS!

Tak for mad – og på gensyn. Eller på genspis! / Anne

 

Betal med generøsitet

Anthon Berg har gennem flere kampagner positioneret sig som den generøse chokoladevirksomhed, der skal få dig til at opføre dig bedre overfor dine medmennesker.

Det kan vi godt lide her på bloggen. Så da vi fik en mail fra Anthon Berg om, at de ville lave denne pop up butik, hvor man kun kan betale med generøsitet, klappede vi i hænderne. Desværre klappede vi tre dage for sent. Eventen havde fundet sted.

Øv! Men så er det heldigt, at Anthon B har lavet en fin lille video fra dagen, hvor en masse mennesker fik chokolade for en god gerning. Vi synes, det er så fint, og det siger vi altså helt gratis!

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=BoGJR7ysbU8&w=560&h=315]

Hvis man ser bort fra, at det rent faktisk er PR, så synes vi, at det er en meget fin video og et rigtig godt tiltag. Man kan jo lege med tanken om at give generøsitet i gave (uden nødvendigvis at få chokolade for det).

Altså, ligesom da vi var børn, og vi lavede klippekort til mor og far med ‘rengørning’, ‘madlavning’, ‘græsslåning’, som de så kunne indløse, når de ville. Det må da egentlig være en meget dejlig gave at få.

KH Anne & Louise

Dejlige københavnere, del 2

I november skrev Louise det dejligste indlæg om dejlige københavnere – Københavnersnuder, mener jeg, vi vedtog at kalde dem. Nu bliver jeg nødt til at supplere.

Jeg har lige været syg i tre dage. Øv med øv på. Byen og foråret lurer lige udenfor, men i stedet for at være ude og nyde det og dufte det, lå jeg under et stort tæppe på sofaen og sov. Ja, jeg sov stort set i tre døgn. Det er meget. Og det er faktisk også kedeligt. DERFOR var det vidunderligt, da jeg efter en lur onsdag eftermiddag, vågnede op til følgende sms fra en af de dejligste københavnerinder, jeg kender: “Jeg har lige smidt noget ind af din brevsprække. Til den syge”. Jeg fløj ud i gangen. Og der, på gulvet, lå de to lækreste kanelsnegle i en fin pose. Og NØJ, hvor gjorde de den syge godt på så mange planer.

Jeg spiste dem inden, jeg fik taget et billede, men jeg har lånt dette fra dessertunivers.dk – for det var PRÆCIS sådan de så ud:

Så Louise Taarnhøj – du er den dejligste københavnersnude. Tak for, at du tog den ene ‘øv’ væk fra min syge-onsdag. // Anne