onsdag, marts 27, 2024
Home Blog Page 180

40 graders varme. 26 stillinger.


Nej, jeg er ikke på kærlighedsferie på Mauritius. Jeg er på Nørrebro, i et 40 m2 lille rum med 30 – næsten – nøgne kvinder (primært) og mænd. Og vi sveder som svin, mens vi prøver at balancer i 10 sekunder ad gangen med højre ben strakt i en 45 grader vinkel frem for os med begge hænder foldet om foden. Det kan kun lade sig gøre for de allersmidigste, og dem er der tre af i rummet. Resten kæmper en brav kamp, helt røde i hovederne med sveden dryppende ned på vores drivvåde håndklæder.
Hot Yoga er noget af det vildeste, jeg nogensinde har prøvet. Det føles helt uvirkeligt, når man har været inde i det varme lokale i 45 minutter, og jeg kunne på det tidspunkt ikke finde en eneste grund til at blive, andet end at jeg ville føle mig som en tøs, hvis jeg skulle vakle gennem lokalet som den eneste quitter. Da der var 5 minutter tilbage kunne jeg ikke andet end at lægge mig ned på gulvet, halvt besvimet, og da de 90 minutters træning var overstået, var jeg fuldstændig drænet for energi med den ultimative hovedpine dunkende i tindingerne. Det var først efter, at jeg havde siddet i et køligt lokale og hældt en liter iskold vand i mig, at jeg kunne samle mig om noget som helst.
Lige før jeg gik ind til timen fik jeg to brugbare oplysninger: ”Du vil hade første gang, men anden gang er du hooket” (ligesom sex?) og ”Du har alt for meget tøj på” (igen: ligesom.. ). Jeg hadede også første gang, og jeg havde for meget tøj på – man skal nemlig prøve at stille op kun iført undertøj.
Alt ved denne form for motion er grænseoverskridende, fra nøgenheden over stillingerne til den tætte varme. Men jeg skal prøve hot yoga igen. 1) fordi jeg rent faktisk fik det utrolig godt efter træningen, 2) fordi yoga er en dejlig form for træning, der toner kroppen smukt, og 3) fordi det bare er så underligt, at det nærmest bliver dragende.
Jeg dyrkede hot yoga hos Bikram Yoga på Ryesgade. Underviseren var rigtig dygtig og var godt opmærksom på os tre nye deltagere på holdet. Det kan anbefales at prøve sin første time her. Der er styr på det. Også selvom du skulle besvime.
UPDATE: Nu har jeg været til Hot Yoga to gange mere, og jeg er begyndt at blive afhængig. Det er som om, kroppen hurtigt vænner sig varmen – nu kan jeg faktisk blive skuffet, hvis jeg ikke sveder tran inden for de første fem minutter. 
/Louise

Kys København – eller kys i København!

København er verdens bedste by at være forelsket i! For her er rigtig mange usynlige pletter og gemmesteder, hvor man liiige kan dele et kys – eller lade sig kysse. Et af mine bedste kys var en sommernat – og det var ikke på et lille gemmested. Næ, det var ved Sortedams-søen i ly af Dronning Louises Bro, midt om natten i et forrygende torden- og regnvejr. Det var et af de der kys, hvor man pludselig tror, at man er midt i en lille fransk film og på Seinens bred – og så er man midt i København! Og selv om det var et sommerkys, så ved jeg, at efteråret kommer til at byde på lige så mange romantiske stunder – og kys! Lige dér – under Københavns himmel og skyline. Gå ud og opdag de bedste kyssesteder – her er et billede af et fantastisk kyssested – find det og kys for fa’en!!

/ Anne

>


For nogle uger siden kiggede jeg ud af mit stuevindue og så den flotteste dobbeltregnbue. Når jeg ser en regnbue, har jeg det som om, jeg skal blive ved med at kigge på den indtil den forsvinder.. ellers går jeg glip af noget. Måske er det en mærkelig form for tvangstanke, men ikke desto mindre er regnbuer blevet et symbol på stilstand og stilhed og skønhed. Et slags frirum. Og når nu regnbuen ender i Tivoli lige ved siden af vores smukke rådhustårn, så kan man da kun blive lidt fornøjet. 

//Louise


Mit yndlings værtshus – af den rigtig brune slags

Om sommeren er noget af det bedste jeg ved at sidde i den varme sol og nyde en kold øl. Når solen og varmen bliver afløst af efterårets rå og kølige eftermiddage og aftner, så vil jeg gerne drikke min øl på en af Københavns bodegaer – et brunt værtshus! Og heldigvis er der mange at vælge imellem – jeg har selvfølgelig mine yndlings-værtshuse og min absolutte favorit: Rosengårdens Bodega. Den ligger i Rosengården – den lille gade, der løber fra Fiolstræde til Kultorvet/Købmagergade.

Igennem flere år, arbejdede jeg tæt ved, og mine kolleger og jeg gik herhen og drak en fyraftensøl eller en fredagsøl, når lejligheden bød sig. Vi begyndte at snakke med bartenderne, fik vores eget bodega-kælenavn (Hof-damerne – vi drikker altid Carlsberg Hof) og opdagede også, at værtshuset rent faktisk havde dannet rammen om et vaskeægte Anden Verdenskrigs-drama: her, midt i København, ved bardisken på Rosengårdens Bodega blev en stikker, “Hestetyven”, likvideret den 20. april 1944 (Hitlers fødselsdag) af to modstandsfolk fra Bopa-gruppen! Og bag baren kan man, hvis bare man spørger, se og mærke et af projektilerne fra likvideringerne, der stadig sidder i væggen. Og hvis ikke det er nok, kan man måske få lov at kigge i bodegaens røde mappe, hvor en masse avisartikler om likvideringen – og andre historier om Rosengårdens Bodega – er samlet!
Rosengårdens Bodega – mit stamsted, hvis jeg har et – er også et sted med upåklagelig service (som der faktisk er på de fleste københavnske bodegaer). Her bliver øllerne bordserveret. Her kan man have en regning i baren, så de økonomiske panderynker først melder sig, når man er på vej hjem. Her bliver hver øl serveret med en vits eller en kæk bemærkning fra bartenderen. Her bliver askebægrene tømt før, man opdager, at man har røget endnu en cigaret! (Det er dog også det eneste minus – jeg er netop stoppet med at ryge, så det kræver en dyb indånding at træde ind i brune tilrøgede lokaler).
Jeg ved, at Rosengårdens Bodega ikke er det eneste brune værtshus i København, der danner rammen om alt, hvad jeg har beskrevet ovenfor – men det er ubetinget min yndlingsbodega!
/ Anne

Hmm, hvad skal man dog lave en lørdag formiddag..?


Én af de rigtig gode ting ved København – ja hele Danmark faktisk – er at rigtig mange af os kan hjælpe andre mennesker meget nemt og hurtigt og kun ved meget let smerte = ved at give blod. Jeg gav i går blod for 10. gang, hvilket udløste et fint lille emblem og et anerkendende nik fra en sygeplejerske!

Sidste gang jeg gav blod var for et halvt år siden, og den episode har siden givet mig små ticks, hver gang jeg tænker på det. Jeg lagde mig tilrette på én af de otte opstillede brikse i lokalet og lagde tillidsfuldt min arm i hånden på den mandlige sygeplejerske. Uheldigvis havde mine årer en offdag, så sygeplejersken ramte ikke ren plet, da han skulle sætte nålen i. ”Så for sørensen, det var vist en ommer”, sagde han, helt Martin Brygmansk, og fnes. Nu er det ikke fordi, at bloddonering i sig selv er en fantastisk oplevelse, selvom nogen påstår, at de rent faktisk får det bedre af det – jeg bliver bare lidt træt. Og i dette tilfælde også lidt bange. Men resten af seancen forløb heldigivs – som sædvanligt – fint og uden problemer.

I går var der en sød, iransk dame, som meget venligt spurgte ind til min dag og mit liv, da jeg fortalte hende om ovenstående episode. Efter 4 minutter havde hun tappet en halv liter blod, og jeg kunne fløjtende spankulere, stolt og med ren samvittighed, ud af bloddonorhuset. Og siden jeg for snart 10 år siden meldte mig som bloddonor, er det stadig dette øjeblik, der gør det hele værd.

Normalt giver man blod hvert halve år, men hvis man rejser meget udenfor Europa, kommer man i karantæne et halvt år, hver gang man har været sted. Da mine forældre har boet i Saudi Arabien, og jeg derfor rejste tit derned for nogle år siden, har jeg været rigtig meget i karantæne. Men jeg er nu nået min gang nr. 10, og jeg er pavestolt!

Jeg giver blod på Frederiksberg Hospital, men du kan faktisk give blod rigtig mange steder i København. Og det er helt gratis! Se her, hvor du kan gå hen.

Så når du ikke ved, om du skal shoppe, spise brunch eller noget helt tredje lørdag formiddag – så gør noget helt tredje og meld dig som bloddonor.

/Louise

Efterår i København


Efteråret er kommet – og sommeren er slut. Ja, det er jo sådan, det er! Og når jeg først opdager det, plejer det at gøre mig lidt trist. Ikke flere lange, lyse nætter rundt om i byen. Ikke flere dovne dage i solen i Skydebanen eller på Assistensen. Men så kom jeg til at tænke på alt det, som efteråret også er: kølige eftermiddage i septembersolen på en café under varmelampen og godt pakket ind i et tæppe, lange gåture om søerne, hvor træerne er eksploderet i farver med en kop hed kaffe i hænderne, shopping og omstilling og forberedelse til en ny årstid. Og det er stor glæde over en uventet varm søndag i Frederiksberg Have. Jeg vil bruge dette efterår på alt det ovenstående, jeg vil sidde på Bang & Jensen eller Høegs pakket godt ind i tæpper, jeg vil gå rundt om søerne og nyde alle farverne – og i morgen, når det bliver søndag, vil jeg håbe, at dagen bliver så varm, at jeg kan få den sidste duft af sommer – trods alt. Og jeg vil blive ved at udforske byens huler og gemmesteder! Hvor og hvordan vil I bruge efteråret i København?

/ Anne

Husk at kigge op :-)

Jeg faldt lige over det her skønne billede fra en sommermorgen på vej til arbejde. København er da bare fin, hva’? Det er Store Kannikestræde – og hver morgen, når jeg cykler eller går her, så fryder jeg mig over, hvor dejligt her er. Så min pointe er bare – kig op, kig op og glæd jer! Og når efteråret for alvor slår igennem, så kommer der en farveeksplosion! Juhu – det er det jeg glæder mig til lige nu!

/ Anne

Jo, loppemarkeder er helt ok

Jeg er normalt ikke særlig meget til loppemarkeder. Men nogle gange kan man sgu godt være heldig. For et par måneder siden var jeg til loppemarked i min venindes gård. Derinde sad der tre piger og hyggesnakkede over en flaske hvidvin, mens de besøgende kunne gå rundt og snuse i pigernes aflagte gevandter. Jeg fandt en del ting, som bare kostede Ingenting. Herligt.

På søndag er der loppemarked på Onkel Dannys Plads ved Øksnehallen i København. Og jeg skal efter ovenstående forbillede med og sælge ud af mit dejlige tøj. Jeg har de sidste par uger endevendt mit skab og fundet ud af, at jeg har supermeget pissefedt tøj. Som jeg aldrig går med. Når jeg tænker over det, er det faktisk lidt tragisk – tænk på al den tid og alle de penge, jeg har lagt for det her tøj. Typical women!

Nu tager jeg det med ned på Onkel Dannys Plads på søndag og sælger det for en billig penge. Så kan det være, jeg snart kan få råd til den guitar, jeg burde bruge mine penge på. Ellers så får jeg bare en skøn dag med to fantastiske piger, Stine og Anne Sofie, som har indvilget i at sælge ud af deres Ting og Sager.

Loppemarkedet foregår her, fra kl. 10.00 til 18.00. Kig forbi.

PS. Det er egentlig underligt at sælge ting, der har været en del af ens liv i kortere eller længere tid. Jeg læste for noget tid siden et interview med Annika Aakjær, som havde fundet en hel kasse med 90er-eurodancemusik på et loppemarked. Annika fortalte, at det på en måde var meget sørgeligt, at pigen solgte, hvad der nødvendigvis måtte have været soundtracket til hendes ungdom, og som nu blev kasseret lodret. Det kan godt være, 90erne var fyldt med modsætninger, billige løsninger og retningsløs kunst, men ligefrem at fornægte det… Jeg medbringer ikke særlig meget musik på søndag.. kun lidt..

/Louise

Nejsum – en fin fin butik

Jeg er ikke særlig god til at ’opdage’ eller få øje på de ny-åbnede butikker i vores dejlige by. Men forleden følte jeg mig helt heldig, da jeg med en veninde forvildede mig ned ad Valdemarsgade og pludselig stod foran den fineste butik med smykker og tørklæder – smykker, der var så fine så fine, og som IKKE kostede en bondegård. Vi gik ind og kiggede og fik en lille sludder med ejeren, som også laver de fleste af de meget smukke og specielle smykker selv. Da vi gik, havde vi fået købt flere gaver, havde lyst til at købe masser af smykker til os selv, og heldige mig – jeg fik en sms, da den nye kollektion var i hus i butikken! Og jeg GLÆDER mig allerede til at komme derned igen – og med garanti købe mig fattig!

/ Anne

Plademesse i Nørrebrohallen

Jeg faldt over en flyer på Nørrebro forleden. Den havde en lille quiz på den ene side, og det kan sådan én som mig rigtig godt lide – specielt når jeg klarer mig godt. Quizzen kommer fra albumcoverquiz.com, som jeg så ikke rigtig kan finde ud af at bruge.. (instruktioner modtages med kyshånd).

Da jeg havde siddet og glædet mig over, at jeg kunne genkende en del covers, vendte jeg papiret om og så, at det jo var en flyer for Plademesse i Nørrebrohallen, søndag d. 5. september. Hele Multihallen (som er den, der ligger bag ved det, der rent faktisk hedder Nørrebrohallen) bliver fyldt med flotte vinyler og sikkert også en del, der ikke er så flotte. Og nu har jeg efterhånden hørt fra en del, at der er rigtig god grund til at besøge messen, hvis man godt kan lide at tulle rundt og lade sig opsluge af de mange plader. På flyeren står der, at man udover LP’er også kan finde CD’er, 7” og 12” singler, DVD’er og merchandise i alle genrer. Sådan!

/Louise