Ekstravagant champagnebrunch

1
415
D'Angleterre brunch

D'Angleterre

Nogle gange er det eneste, der skal til, for at gøre mig i et stjernegodt humør, god mad i gode mængder. Derfor er jeg (naturligvis) stor fan af brunch-konceptet, selvom det er så udvandet og utrendy, at jeg næsten bliver i dårlig humør af at sige ordet.

Jeg startede året med at besøge D’Angleterres brunch-buffet, som burde få samtlige caféer i København til at skamme sig. Her er der ingen industri-røræg, skinkepålæg tarvelige croissanter, og hvad man ellers kan finde på en fantasiforladt buffet. Jeg tror faktisk, at jeg kom til at nynne lidt af ren begejstring, mens jeg sad der med min mor og min søster i smukke rammer og indtog den ene godbid efter den anden. Man kan måske sidestille det med den fryd, jeg oplevede, da jeg som barn så Dirch Passer i Frøken Nitouche – det er altså det bedste af det bedste, vi snakker om her.

2

Brunchen er stor, flot og dyr – som forventet på et sted som D’Angleterre. Barren ligger automatisk højere her end andre steder, både hvad angår forventning fra gæstens side og kunnen fra kokkens side. Brunchen serveres i de smukke lokaler, som vender ud mod Kongens Nytorv, hver søndag mellem kl. 12.00 og 15.00 og koster 495 kr. Heri hører der naturligvis også et glas champagne.

3

Én af de bedste ting ved D’Angleterres søndagsbrunch (udover risottoen med trøffel) er personalet. Jeg elsker, når jeg kan mærke, at en tjener gider at være på arbejde og nyder at være det. Sådan havde jeg det ofte selv, da jeg var tjener på en sushirestaurant på Frederiksberg (i 5 år!). Når tjeneren føler sig godt tilpas, smitter det af på hele atmosfæren, og i sidste ende skal der faktisk rigtig meget til at skabe en dårlig oplevelse for mig, hvis blot personalet er i godt humør.

4

D’Angleterre kunne dog have disket op med den sureste tjener, og jeg ville stadig være begejstret for deres brunch. Mine bedste smagsoplevelser var de bagte kammuslingerne og perlebygrisotto med trøffel. Men de pocherede æg med estragon og spinat, kalveculotten, østers’ne og flødebollerne var nu også gode.

5

Hvis du kun må spise én brunch i år – så vælg D’Angleterre. Jeg ved godt, at vi tidligere har kaldt Toldboden, Sult og Restaurant Julian for byens bedste brunch, men top 3 har nu fået en 4’er. En ekstravagant 4’er. Som ligger nr. 1 på listen, for mig i hvert fald.

Jeg bliver nødt til at komme igen. Tak for mad.

6 8 7 14 13 12 D'Angleterre 10 9

 

1 COMMENT

Comments are closed.