EN KAFFEENTUSIASTS BEKENDELSER

0
273

Jeg er glad for kaffe. Ikke afhængig, blot glad. Jeg drikker filterkaffe, kapselkaffe, stempelkaffe, intant-kaffe, café-kaffe, tankstationskaffe, jordmoderkaffe, termokandekaffe, on-location-kaffe. For kaffe handler for mig om meget mere end smag.

IMG_1284

Jeg drikker kaffe hver dag. Faktisk er det kun, når jeg har tømmermænd, at jeg holder mig lidt fra det, da jeg ellers får kvalme – og så prøver jeg at holde mig fra morgenkaffe, til min krop er vågnet af sig selv – jeg står op mellem kl. 6 og 7 hver morgen, så min første kop får jeg først kl. 9.

Coffee Collective har lært mig at drikke sort filterkaffe. Jeg har selv en filterkaffemaskine (verdens smukkeste, fra Wilfa), og jeg kværner også mine Kieni-bønner fra Coffee Collective, når jeg har tid i weekenden. I hverdagen kan jeg sagtens blive glad for en kop Nescafé cream med varm mælkeskum. Og om eftermiddagen snupper jeg gerne en Nespresso, enten Dharkan eller Vanilio.

Nu har Nepresso begavet mig med en Pixie Clips-maskine, som man kan designe med farverige side-plader, som man klipser på maskinen. Den er smuk og nem og praktisk, og mine smagsløg bliver kun begejstret for en lille, hurtig espresso, når det skal gå stærkt. Jeg har tidligere været lidt skeptisk over kapselkonceptet på grund af den megen emballage, men man kan samle kapslerne i en genbrugskasse og aflevere dem i én af de 30 genanvendelsespunkter landet over. Genanvendelsessystemet er en del af en større bæredygtighedsstrategi hos Nespresso på verdensplan, der også indebærer uddannelse af kaffebønder og programmer for CO2-reduktion – og den slags gør mig glad, det er vigtigt, at de store virksomheder er ansvarsbevidste.

Trivia

Der er to ting, som jeg virkelig godt kan lide; grej og trivia. Grej – det har vi styr på. Nu skal vi have noget kaffe-trivia, og den slags er altid sjov at fyre af ved festlige lejligheder (NB! det er ikke alle trivia-faktaerne, der er lige overraskende, men I får alle resultater fra undersøgelsen, foretaget Nespresso, februar, 2015):

71 % af danskerne drikker typisk deres første kop kaffe om morgenen

76 % af de danskere, der drikker kaffe hver dag, drikker deres første kop derhjemme

Næsten hver 10. af de yngre (18-34 år) morgenkaffedrikkere (fedt ord) drikker deres første kop kaffe på vej til arbejde (bil, bus, tog)

Størstedelen af danskerne (76 %) foretrækker en mellem eller stor kaffe om morgenen (kopstørrelse 200-300 ml)

32 % af danskerne bruger mælk i kaffen om morgenen – ud af dem, der bruger mælk, er der en overvægt af kvinder

De fleste kaffedrikkere (77 %) drikker kaffen pga. smagen, men om morgenen går man alligevel lidt på kompromis

Størstedelen af danskerne drikker filterkaffe (62 %) eller pulver/instantkaffe (18 %) om morgenen, selvom de foretrækker en espressobaseret kaffe eller stempelkaffe.

40 % af danskernes favorit morgenkaffe med mælk er espressobaseret kaffe som café latte eller cappuccino

Den største barriere for at drikke sin yndlingskaffe om morgenen er tid, svarer 18 % af danskerne

Tribeca NV kaffe

Og så er der kaffe-fakta fra DR (2014)

Kan kaffe være årsag til søvnløshed? Ja. Du falder simpelthen senere i søvn, sover kortede tid og har mere afbrudt søvn, hvis du drikker kaffe tæt på sengetid. Stop med kaffe-drikkeriet allerede i løbet af eftermiddagen, hvis du mener, du er disponeret for kaffe-relateret søvnløshed.

Kan kaffe give kræft? Nej, 3-4 kopper kaffe om dagen kan ikke give kræft. Tværtimod. Der er en lille nedsat risiko for visse former for kræft ved et moderat kaffe-indtag. Men hvis du kommer helt op i nærheden af 15 kopper kaffe, så ser der ud til at være en lille øget risiko for visse kræftformer.

Kan kaffe forebygge type2-diabetes? Ja, hvis du drikker mellem 4 og 8 kopper om dagen ser det umiddelbart ud som om, at du har en lille nedsat risiko. Man er dog lidt i tvivl om årsagssammenhængen.

Filterkaffe er bedst, hvis du har forhøjet kolesterol? Det kan der godt være noget om. For nogle af de biokemiske forbindelser i kaffe er kolesterolforøgende, men disse forbindelser binder sig til papiret i filteret. Så det kan godt anbefales.

Er kaffe skadeligt for gravide? Op til tre kopper om dagen er uskadeligt for fosteret. Men om det kan være en risikofaktor at drikke over tre kopper om dagen er man lidt mere i tvivl om.

Tjek ind her på sitet igen om to timer, hvor vi har en lille, hyggelig konkurrence.

/Louise