GARTNERENS BUTIK I TORVEHALLERNE

0
332
IMG_7413
Hvor køber du grønne planter og lækre krydderurter i byen? Et godt bud kunne være i Torvehallerne hos gartner Christen Olsen, hvor jeg gik mere eller mindre amok i planter i weekenden.

Indrømmet. Jeg har ikke grønne fingre. Jeg er ellers vokset op med en stor have med masser af rosenbede, vildtbede, urtehave, æbletræer, rabarber ved kompostbunken osv. Jeg har haft min egen havekasse med jordbær, ærter, kartofler og purløg. Den dag i dag er det mig stadig en gåde hvordan i alverden, at der overhovedet kom noget ud af det!? Mine forældre har helt sikkert haft en (meget grøn) finger med i spillet. For havde det været overladt 100% til mig selv, så var det nok dødt inden, at frøene havde tænkt på at spire. Men nu har jeg altså alligevel besluttet mig for, at mit hjem skal være sådan et med masser af grønne planter – med kraftig understregning af grønne og planter. Ikke farver og ikke blomster a’la en festlig tivolibuket (note til kommende bejlere: hvide blomster med grønne blade, tak). Og den slags fandt jeg ud af, at gartner Christen Olsen i Torvehallerne er leveringsdygtigt i; fra alm. stueplanter til traditionelle såvel som eksotiske krydderurter (planter, der kan spises – total win win!). Derfor tog jeg turen til Torvehallerne i weekenden. Og da jeg tog derfra igen, var min meget store cykelkurv (der kan ligge en pizzabakke helt fladt i den) fyldt til randen med alle tænkelige former for grønt til stuen og køkkenet.

IMG_7407 IMG_7408

IMG_7412 IMG_7409

Grønne fingre og god service

Du må ikke spørge mig om de latinske navne på det, jeg købte, men der var koriander og timian, noget der lignede en stuepalme, noget der lignede en bregne og noget, som jeg aldrig havde set før. Men det hele var grønt og nu håber jeg så bare, at jeg kan huske, hvad, der kan spises, og hvad, der ikke absolut ikke kan – og som sikker er pisse giftigt. Summa summarum; der er virkelig meget godt at komme efter hos Christen OlsenC5 i Torvehallerne. Priserne er værd at fremhæve; da de får det hele direkte fra gartneriet, er de dyre mellemled er skåret fra, så priserne er virkelig rimelige med fx 3 krydderurter for en flad 50’er. Og så er de sindssygt søde til at hjælpe og vejlede – specielt hvis du ligesom mig mangler det grønne i fingrene. Desuden har de et fint udvalg af hjemmebryggede safter, olier, salte osv. – perfekt til værtsgaver (er du snedig, så skraber du lige etiketten af og lader som om, at du selv har fremdyrket det…).

Overvejer du at springe med på den grønne bølge eller mangler du en krydderurt eller to til køkkenet, så kan gartner Christen Olsen altså godt anbefales. Hvor længe, mine planter holder, må tiden vise. Om ikke andet så har jeg da en god undskyldning for at besøge Torvehallerne igen snart.

/Ditte