Blogs

Green Burger – en plantebaseret burgerbar for alle

Green Burger – en plantebaseret burgerbar for alle

by 26/10/2016

En RIGTIG burger indeholder en saftig og lækker bøf af oksekød!
For ellers er det ikke en rigtig burger.

Ovenstående er nok det, som rigtig mange tænker, når de hører ordet “plantebaseret burger”. For man kan da ikke lave en bøf uden kød, der på nogen måde kan være på niveau med rigtig oksekød? Det var i hvert fald min tanke, da jeg for første gang hørte om plantebaserede burgere – og det var også min tanke, da LoveCopenhagen fik lov til at prøvesmage burgere på den nye burgerbar “Green Burger”, der, som navnet afslører, består af 100% plantebaseret mad.

Den grønne burgerbar har en perfekt beliggenhed lige over for Torvehallerne, og den er nem at spotte, for den gennemgående farve på stedet er selvfølgelig… grøn! Den er meget grøn og indrettet som en typisk fastfood restaurant, og det er helt med vilje siger Lone, som er daglig bestyrer af burgerbaren. Hun forklarede os, at det var meningen, at den ikke skulle se ud som andre plantebaserede steder med træmøbler og rustik indretning, fordi det her er en burgerbar som alle andre – bare med plantebaseret mad. Silas Holst, som står bag burgerbaren sammen med Lone og to andre, går derfor ikke så meget op i titlerne “vegetar” og “ikke vegetar” – stedet er nemlig for alle.

Nå nu til det vigtige.. maden!

Det er nemt og enkelt på Green Burger. Der er fem burgermenuer at vælge fra samt en børnemenu. Det er den samme bøf, der kommer i alle burgere, men med forskelligt indhold som eksempelvis BBQ, mexikansk – og den ret sjove “tease-burger”. Det er med smagen af ost, men selvfølgelig plantebaseret. Dertil kan du så vælge tilbehør som f.eks. almindelige fritter og sweet potato fries, samt dyppelse som chili mayo, aioli, ketchup, remoulade og bananketchup. Sidstnævnte deler vandene i forhold til, om man kan lide den eller ej, men den skal prøves! Prisen på en menu med burger, tilbehør og en lille sodavand er max. 99 kr. Hvilket er en virkelig fin pris, hvor de fleste kan være med.

Som nævnt så var jeg, trods mit åbne og nysgerrige sind, en lille smule skeptisk, fordi jeg kan altså virkelig godt lide en god og saftig oksekødsburger. Vi fik vores burgere og vores dom: Den var virkelig god!

Green Burger

Vi blev alle lidt overraskede over, hvor god den var – og selvom det jo selvfølgelig ikke er 100 procent sammenlignelig med en rigtig bøf, så er det en virkelig god erstatning. Den er ligeså mørk og fast som en oksekødsbøf, og der var utrolig meget smag i den. Lone fortalte os, at det har taget meget lang tid at udvikle den, fordi det var vigtigt for dem, at den var helt rigtig og havde den rigtige konsistens og smag. Og ærligt. Det er de sluppet virkelig godt fra, og det er klart et sted, hvor jeg kunne komme hen igen. Især er det perfekt, hvis man ønsker en kødfri dag i ugen. Og tag helt klart potato fries til din menu – du bliver ikke skuffet! Og har du ekstra plads i maven, så kan jeg klart anbefale deres kokosis med vegansk chokolade.

Så alt i alt en virkelig positiv, og overraskende, oplevelse, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg besøger Green Burger. Er du lidt nysgerrig eller vil du have en kødfri dag om ugen, der samtidig smager virkelig syndigt, så synes jeg helt klart, at du skal smutte forbi Green Burger. Du kan smugkigge på menuen her.

/Nathalie

Skærmbillede 2016-08-05 kl. 09.42.29

I tried the new plant based burgerbar Green Burger a couple of weeks ago, which is located right across from Torvehallerne. I was a bit sceptic about the concept (because a burger is not a burger without real beef, right?), but nonetheless I was very surprised and amazed by how good it tasted. It’s not 100% compatible with real beef, nothing really is, but the balance of flavors and texture of it was really nice and well executed. Also, you must try their crisp potato fries – they are absolutely delicious. You can find the menu here.

 

(Forsidebilledet er lånt af Green Burgers Facebookside. Photo credit: Thomas Nyhus).

Related Café og restauranter Articles

Similar Posts From Café og restauranter Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273