Blogs

Grøn gourmetaften RADIO x STUDIO

Grøn gourmetaften RADIO x STUDIO

by 31/08/2020
Kom til vegetarisk gourmetaften med fuld fart på farver og teksturer og få inspiration til at gøre hverdagen lidt grønnere – uden at gå ned på smag. Køkkencheferne Bendix Sixhøj Laursen fra Restaurant Radio og Alan Bates fra STUD!O deler en passion for alt det, der vokser i den danske muld, og onsdag 2. september ruller de sig ud i en 5-retters vegetarisk menu inkl. bio-vinmenu, der kombinerer klassiske franske teknikker, nordiske køkkenrødder og asiatisk finesse til et grønt festfyrværkeri.

 

RADIOs køkkenchef Bendix Sixhøj Laursen (tidl. Søllerød Kro) har atter inviteret prominente gæster i køkkenet, og hvor det tidligere har været legender som Michel Michaud og Torsten Vilgaard, er det på onsdag den unge komet på kokkenes stjernehimmel, Alan Bates (tidl. Henne Kirkeby Kro, El Cellar de Can Roca, Fat Duck) fra STUDIO, der gæster RADIO’s køkken for en enkelt aften.

Alan Bates, der har skabt sin version af toprestauranten STUDIO på The Standard, og med sine visioner for vild velsmag og varme smagsindtryk er strøget ind som nummer 58 på Opinionated About Dining europæiske liste over de bedste restauranter. Men lillebror RADIO kan også være med, RADIO fik en plads 155 på samme liste, og modtog tidligere på året også Michelins grønne kløver for restaurantens arbejde med bæredygtighed.

STUDIO og RADIO er del af den samme ’familie’, da restauranterne har samme ejere, som bl.a. også står bag The Standard, men det er ikke det eneste, de to unge talenter har til fælles. Bendix og Alan deler en dyb respekt og kærlighed for smag, råvarer og en bæredygtig tilgang til gourmetmad, og med en fælles menu byder Alan og Bendix ind til en aften, hvor RADIOs gæster kan smage det absolut bedste, som det grønne køkken har at byde på.

All Green Dinner RADIO x STUDIO er del af madfestivalen Madland og har til formål at sætte fokus på bæredygtig gourmetmad.

Hvor: RADIO, Julius Thomsens Gade 12, 1632 København
Hvornår: Onsdag 2. september 2020 fra kl. 17.30
Hvad: All Green Dinner, vegetarisk 4 hands dinner med RADIO’s køkkenchef Bendix Sixhøj Laursen og STUDIO’s køkkenchef Alan Bates
Pris: 950 kr. + gebyr for 5 retter, 2 snacks, 2 petit fours og 5 glas naturvin

Billetter købes via Madland

Related Café og restauranter Articles

Similar Posts From Café og restauranter Category

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.