Blogs

Hverdagsmorgenmad i byen

by 30/09/2011 2 comments

De fleste kender nok Bopa Plads på Østerbro med de kulørte lamper, frugtlegeplads og charmerende grønne træer (som i denne uge af humoristisk blogkommentator er blevet navngivet ‘Bopa Skoven’ – hvor mange træer skal der egentlig til, før der er tale om en skov?)

På Bopa Plads ligger den skønne Café Bopa, som sikkert er mest kendt for sin høje scorefrekvens fredag og lørdag nat. Men caféen kan mere end at smede fulde folk sammen. De kan lave morgenmad. Og de gør det godt og til en favorabel pris.

Jeg vil gerne, sammen med mine morgenmadsspisende gæster, slå et slag for Bopas hyldeblomst/vanille-yoghurt med hjemmelavet granola (eller på dansk, honningristet mysli) og deres fantastiske hurraopfindelse, tomat-abrikosmarmelade!

Bopa serverer morgenmadsbuffeten alle hverdage mellem kl. 9.00-11.00 til 35 kr. Velbekomme og god weekend.

/Louise


Related Østerbro Articles

Similar Posts From Østerbro Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273