Blogs

INDISK ØKO TAKEAWAY PÅ FREDERIKSBERG

INDISK ØKO TAKEAWAY PÅ FREDERIKSBERG

by 27/11/2014 2 comments

Kender du det, at den biks, der ligger lige om hjørnet, er præcis den, som du aldrig kommer ned i? Sådan har jeg haft det i lang tid med Organic India på Vesterbrogade 169 – en spytklat fra hvor jeg bor. Men nu er det sket. Og jeg er glad. Rigtig glad. Og mæt.

foto 1foto 3foto 4

Organic India tilbyder indisk øko takeaway – virkeligt lækkert med friske og gode råvarer i portioner, som du bliver mæt af med plads til dessert. Menukortet er holdt enkelt med få, gode og yderst spændende retter med et lille twist. Du kan få små foretter som spyd, salater og samosa, klassiske indiske hovedretter som green butter chicken, vegetarretter, paleo retter, burger i glutenfrie boller, desserter som mango-parfait og små børneretter. Fælles for hovedretterne er, at der er seks forkellige grøntsager i; alle veltilberedt, så sprødheden og den gode smag bevares og altid med et “lille ekstra” som fx hakkede pistacienødder eller friteret salvie. Hertil kan du selvfølgelig få indisk øl, øko-safter og hvidvin eller hjemmelavede lassi. Så jeg er fan – specielt på baggrund af den økologiske vinkel, selvom retterne bliver en lille smule pricey (ca. 139 kr. for en hovedret).

Er du derfor til indisk og øko, så kan Organic India i den grad anbefales. De bringer desuden ud, hvis du nu ikke lige bor i nærheden.

Nikmati minuman!

/Ditte

Related Frederiksberg Articles

Similar Posts From Frederiksberg Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273