Blogs

Jack Daniels BBQ event

Jack Daniels BBQ event

by 23/08/2017 0 comments
I sidste uge var vi inviteret til Jack Daniels Meat & Whiskey event, der, som navnet antyder, handlede om mad og drinks – og så er vi jo allerede meget glade! Og glæden blev kun større, da vi kom ud til Lokomotivværkstedets smukke, rustikke lokaler i Sydhavnen og så, at det var ikke mindre end BBQ Team Smoke it all, der ligger helt i top i grilldisciplinen på verdensplan, der stod for maden. Både mad og drinks var med Jack Daniels, og er du også en smule forvirret, men alligevel nysgerrig, så læs med her.

For Jack Daniels er meget mere end “bare” en drink med cola som jeg, og mange andre, kender det. For det første kan man lave utrolig mange lækre cocktails med Jack D. Vi fik bl.a. en “Lynchburg Lemonade”, der består af Jack D, Grand Marnier, Faxe Kondi og citron, som sammen giver en frisk og lækker drink. Det er bestemt ikke en kombination, som jeg selv havde fundet frem til! De seje mixere fra Jack Daniels tryllede også en såkaldt Jack Apple & Ginger frem (Jack D, æblejuice, ginger beer) samt den helt forrygende Espresso Honey Martini (Jack D honey, kaffelikør, ahornsirup og espresso).

Jack Daniels BBQ event

Men Jack Daniels kan også andet end at lave lækre drinks. BBQ drengene fra “Team Smoke It All”, tilberedte skøn BBQ mad med Jack Daniels. I USA er Jack D faktisk en helt naturlig del af en grillaften – både som drik men især også til marinader, da den har en let bitterhed og naturlig sødme og fylde. Af den grund passer den til alt slags kød. Og dét kan jeg kun give de gode amerikanere ret i. Vi fik både laks, spareribs og mørbrad, der var marineret med bl.a. Jack D, og det var ekstremt lækkert! Se en opskrift på en marinade her. Da Jack Daniels stammer fra Tennesse i USA, gennemsyrede “the southern American style” hele eventet, og derfor fik vi selvfølgelig også “Apple Pie”, flødeskum, karamelsauce og grillede ananas til dessert- alt sammen med Jack Daniels.

Jack Daniels21038048_10155651144287229_1571620607_o

Det hele var faktisk lidt en øjenåbner for mig, og selvom jeg for det meste er ret åben over for nye smage og sammensætninger, så var jeg en anelse skeptisk inden denne oplevelse. Jeg har et par enkelte gange fået stukket en Jack D og cola i hånden, og jeg må være ærlig at indrømme, at jeg aldrig har været helt oppe og ringe over det. Men disse kombinationer, både med Jack D i cocktails og mad, har fået mig til at tænke på den bitre, let søde whisky på en anden måde. Er du interesseret i at se, hvad du ellers kan bruge Jack D til, så synes jeg, at du skal smutte for forbi deres Facebookside, hvor de løbende ligger opskrifter op – både til mad og drikke 😉 Find den her.

Stemningsbillede af tre våde (hurra for den danske sommer), men glade, Lovecopenhagen tøser med Jack Daniels regnslag!

21035055_10155651144062229_483498861_o

/Nathalie

 

 

 

 


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273