Blogs

Københavnersnuden #153

Københavnersnuden #153

20/08/2017 0 comments
Ugens Københavnersnude bor på Vesterbro, elsker Kødbyens stemning og bruger meget af sin tid på at spille golf ude i Ørestaden. Størstedelen af tiden bruger han dog på sit arbejde, da han er selvstændig og er bl.a. medejer og partner i det smarte mobile koncept Ren Cykel, der rengører cykler på din arbejdsplads, i din boligforening eller hvorend du vil have det. Mød Nicolai Ladefoged og hans København her:

LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
NL: Jeg forsøger at finde min balance mellem interesse og arbejde. Jeg driver mine innovative forretninger, Ren Cykel og Ren Bil, med mine to dygtige partnere. Derudover er jeg begyndt at bruge en masse tid på at spille golf – noget som tidligere har fyldt rigtig meget i mit liv.

LC: Hvor bor du?
NL: Jeg bor på på Vesterbro, tæt ved Carlsberg stationen.

LC: Hvor går du tur?
NL: Mine ture bliver oftest gået på golfbanen. Men ellers nyder jeg at gå tur på Vesterbro. Langs Sønder Boulevard, Kødbyen og Vesterbrogade. Jeg gør det oftest sammen med en kammerat.

LC: Hvor drikker du kaffe?
NL: På det sidste har jeg, i forbindelse med arbejde, opholdt mig meget på NOHO og Kødbyens Høker. To vidt forskellige steder, men cool på hver deres måde. Jeg er vild med stemningen omkring Kødbyens Høker. Meget ‘down to earth’ med et anelse af Kødbyens pulserende liv.

LC: Hvor spiser du?
NL: Det varierer meget. Sammen med en kammerat tester vi forskellige steder af. Alt fra mindre steder, som du muligvis ikke med det samme skænker en tanke, til de mere kendte steder. Oftest er det de mindre kendte steder, der leverer den største overraskelse. For ikke så længe siden var vi på Höst, det var en meget sjov oplevelse.

LC: Hvor fester du?
NL: Jeg har ikke festet vildt meget det sidste stykke tid. Efter jeg er begyndt at bruge en masse tid på golf igen, er mine weekender gået med det, og ellers fylder arbejde rigtig meget. Men jeg nyder at gå ud og feste med gode venner. Sidst jeg var i byen var i forbindelse med modeugen – en fest som Bruun & Stengade holdt. Super fedt arrangement som også endte med, at jeg ikke kom på arbejde fredag.

LC: Hvor inspireres du?
NL: Jeg kan inspireres af mange forskellige ting. Folk inspirerer mig, områder inspirerer mig, film, musik osv. For mig afhænger det meget af situationen, som jeg er i. Jeg er god til at suge til mig og bruger også inspiration til at motivere mig selv.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
NL: Der hvor jeg slapper mest af lige pt. er Royal Golf Club ude i Ørestaden. Ellers nyder jeg at bruge tid i vores shop på Fisketorvet. Eller at være ude og opleve hvor skøn en atmosfære der er omkring vores mobile værksteder hos Ren Cykel og Ren Bil.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
NL: Når jeg sidder på en cafe eller bar med mine partnere, efter en intens uge og nyder en øl eller cocktail. Det er en fed følelse og noget som gør, at jeg nyder København.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
NL: Det første halve år jeg boede her, var jeg meget ude i byen og opleve nattelivet, hvilket jeg tit husker tilbage til som super sjovt. Jeg husker, at det hele føltes nyt og en smule større end Aarhus, hvor jeg kom fra.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
NL: En service hos Ren Cykel eller Ren Bil – jeg har hørt at det skulle være fantastisk 😉 Ellers synes jeg at papirøen er lækkert. Det er en super oplevelse, som enhver vil synes om.

LC: Dit yndlingssted at tage billeder af København?
NL: Jeg vil ikke nævne ét sted. København byder på mange fede locations til at tage billeder. Hos os har vi en grafiker ansat, som elsker at tage billeder og er ekstremt dygtig til det. Han tager de vildeste billeder. Han formår at få alt til at se godt ud. Hvis du tjekker Ren Cykel på instagram, kan du opleve hans talent.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
NL: Jeg har svært ved at nævne noget, som København mangler. For mig er det ikke den ene ting. Det er al den inspiration, motivation og inputs, du kan få af at opleve byen. Jeg elsker også at opleve verden, og så snart jeg har den første mulighed, står det øverst på min to-do liste.

LC: Dit soundtrack til byen?
NL: Svært spørgsmål – jeg lytter til sange efter hvilket humør jeg er i. Ellers er det Ukendt Kunstner med “Gennem Byen”.

Tusind tak fordi du ville dele dit København med os Nicolai! Vi skal helt klart have vores cykler shinet op hos dig hos Ren Cykel!

Related Københavnersnuden Articles

Similar Posts From Københavnersnuden Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273