Ugens Københavnersnude er Ida Grøn. Hun er dokumentarfilminstruktør, uddannet fra den nationale filmskole i England, og med en BA i kunsthistorie. Med en kunstnerisk eksperimenterende åre forsøger hun at flette mere og mere ind i sine dokumentarfilm samtidig med stadig at fange det brede publikum. Emnerne for hendes film varierer bredt, men fælles for dem er, at hun er fokuseret på relationer. Hun beskæftiger sig ofte med sensitive emner, er god til at få særlig adgang, fordi det er helligt for hende at respektere og passe på sine medvirkende. To af hendes film kan ses online: Klovn for Livet på Filmcentralen.dk, og Stay Behind – Min Farfars Hemmelige Krig på www.danishdox.com.
LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
IG: I øjeblikket laver jeg research til en ny feature-spiondokumentar som opfølger på min sidste, “Stay Behind – Min Farfars Hemmelige Krig”. Jeg skriver på et kapitel til en antologi. Fundraiser til den videre udvikling af min featuredokumentar “Medium”. Og så overvejer jeg, at gå ind i filmpolitik. Derudover har jeg gang i et større maleprojekt i min lejlighed.
LC: Hvor bor du?
IG: Jeg bor på Frederiksberg og elsker det. Med et til tider omfarende liv er det skønt at komme hjem til min andelslejlighed i baghuset på Frederiksberg. Her er ro og grønt. Jeg har boet her i 7 1/2 år og oplever, at Frederiksberg tager godt hånd om os, der bor her. Jeg bilder mig ind, at jeg kan mærke roen, så snart jeg sætter min fod på Frederiksberg.
LC: Hvor går du tur?
IG: Rundt i gaderne på Vesterbro, Nørrebro og Frederiksberg, hvor jeg elsker at kigge på huse og detaljer, indsnuse byen. Gerne med en god ven. Hvis jeg bare skal have lidt luft, mærke årstiden og blive glad af indtryk, går jeg i Frederiksberg Have og De Små Haver. Det elsker jeg. Det giver en dejlig frihedsfølelse. Når jeg virkelig har brug for at ånde ud, tager jeg ud af byen til Gribskov.
LC: Hvor drikker du kaffe?
IG: Mest privat. Ellers alt efter, hvor jeg er i byen. Jeg elsker at prøve nye steder; to-go fra Café Funder ved Frederiksberg Have og Kafferiet er tilbagevendende. Selvom jeg elsker vellavet, god kaffe, synes jeg også, der er charme i at stå klokken umuligt med en kølig pulverkaffe på en optagelse et sted, man i træthed ikke kan huske, hvor er.
LC: Hvor spiser du?
IG: Når jeg spiser ude, er det mest privat hos gode venner. I byen har det ofte været i Cofocos restauranter, CPH streetfood, Bio Mio eller noget mad i forbindelse med en vinbar, men jeg kan rigtig godt lide at plaske ned et ukendt sted.
LC: Hvor fester du?
IG: Efterhånden holder jeg mest af at feste privat. Når jeg er i byen, er det på vinbarerne Bibendum og Falernum, den nye Cork på Frederiksberg skal prøves, ølbarerne Mikkeller og Warpigs, eller min lokale Café Intime. Men det er fedt pludselig at støde på et nyt sted, der lige har den rette kombination af hygge (vi bliver nødt til at finde et nyt ord for hygge…), stearinlys og god vin/øl.
LC: Hvor inspireres du?
IG: På gaderne overalt i byen og i parkerne på mine gåture. Ved tilfældige sammenstød. På cykelstien. På Louisiana. I Cisternerne. På kontoret. Jeg er flyttet i et kontorfællesskab for instruktører på Nørrebro og elsker den kreative græsrodsfølelse, når jeg cykler ud af den grønne cykelsti på Nørrebro og videre gennem den Røde Plads og Den Sorte Plads.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
IG: De små haver. Vinterhaven i Glyptoteket. Botanisk have. Min lejlighed.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
IG: Jeg har været single lidt over et år, så jeg går rundt og bliver sådan lidt småforelsket i byens mennesker hele tiden, mens jeg nyder friheden og egenrådigheden, indtil jeg bliver blæst bagover af en stor forelskelse, eller den langsomt sniger sig ind på mig.
Byen selv bliver jeg forelsket i hver dag: Sidst til en privat kunstnersalon hos Line Rosenvinge, hvor der var varm suppe og samlet en god portion nysgerrige og inspirerende mennesker, som lyttede til kunstneren Martin Erik Andersen. Så bliver jeg fyldt op af inspiration og glæde over byens finurlige typer og initiativer. Jeg bliver ofte forelsket i København, når jeg cykler eller går igennem byen og oplever de varierede indtryk. På Teaterøen under Jazz-festivalen, hvor bl.a. Nana La Cour performede. Men da jeg i august sad og så den sidste sommersol forsvinde, godt plantet i en stol på Papirøen med min gode veninde og en ufiltreret øl – efter at have set Bill Violas Inverted Birth på Copenhagen Contemporary – gik byen op i en højere enhed af rå finesse.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
IG: Der er ikke ét. Det er mere en stemning, når jeg en sensommeraften eller i septembersol og bid i luften, sidder med en god ven og får en øl for meget i en dyb snak uden for en ølbar, mens gadens liv pludrer forbi. Ét af minderne er en nytårsnat for en del år siden, hvor det var bidende koldt og sne overalt. Jeg havde mødt en dejlig fyr. Sent på natten, hvor gaderne lå næsten øde hen, gik vi frysende den uendelige vej gennem den frosne by i raketskod og tuttifrutti, mens vi begyndte at lære hinanden at kende. Men også da jeg havde udfordret mig selv ved at tage solo til Haven festival og pludselig sad i en dyb samtale med en dame, jeg ikke kendte. Det øsede ned, vi blev fuldstændig gennemblødte og kolde, men nægtede at gå, fordi vi lige snakkede så godt. Så blev det tørvejr, og vi tog den sidste koncert med, hvor Ragnar Kjartansson dukkede op på scenen hos The National og sang “De Smukke Unge Mennesker” med en fantastisk accent.
LC: Den bedste oplevelse i København (din anbefaling)?
IG: Cisternerne i Søndermarken, der pt. viser Hiroshi Sambuichi for alle sanser. Filmvisning i Posthusteatret. At gå retningsløs omkring i gaderne og bare indsnuse byen.
LC: Hvad mangler byen?
IG: Jeg elsker jo dét, der er her allerede. Når jeg skal finde på noget: flere bogcaféer. En restaurant, hvor man selv kommer med råvarerne, og kokken laver noget til at spise på stedet eller to go. En tøjbutik, hvor man prøver og vælger tøjmodellen, men selv bestemmer stof. En masse kolonihavehuse til de hjemløse. Et stort øko-biodynamisk madmarked på Frederiksberg Rådhusplads hver lørdag. Flere bilfri gader.
LC: Dit soundtrack til byen
IG: Om efteråret er det Blade Runner, om foråret er det mixet af små koncerter og tændte radioer, der siver ud på gaden.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os!
GOD SØNDAG!