Blogs

KØBENHAVNERSNUDEN #167

KØBENHAVNERSNUDEN #167

by 03/12/2017
Ugens Københavnersnude er en af Danmarks dygtigste stylister. Hun er bl.a. kreativ konsulent for en masse af de artister, som du lytter til og ser i mediebilledet. Derudover har vores Københavnersnude næsten med garanti leveret lyden til din fest et sted i byen. Hun er nemlig også dj. Hun bor på indre Nørrebro sammen med sine to skønne piger. Mød Mia Holdgaard og få et indblik i hendes København her:

 

CM: Hvad har du gang i for tiden?
MH: Godt spørgsmål. Jeg arbejder som kreativ konsulent og stylist. Lige nu har jeg en del shows, Gulddreng-projektet, har generelt en masse spændende projekter og seje artister, som jeg er på fra start. Jeg spiller også lidt i weekenderne og har lige været i Austin og spille for Thrillist.

CM: Hvor bor du?
MH: På indre Nørrebro.

CM: Hvor går du tur?
MH: Hahaha går ikke så meget tur. Enten kører jeg eller cykler. Ture er der desværre ikke så meget tid til, som jeg gerne ville.

CM: Hvor drikker du kaffe?
MH: Jeg drikker ikke kaffe, kun matcha te.

CM: Hvor spiser du?
MH: Hahaha spørg min kæreste, han ved det. Jeg lever primært vegansk og har lidt allergier. Basically er jeg skide irriterende at spise med, så jeg spiser sjældent ude. Manon Les Suites (Guldsmeden) er dog et nyt favorit sted, da de har økologisk køkken og kan lave speci elt mad til den besværlige.

CM: Hvor fester du?
MH: Igen godt spørgsmål. Lidt overalt tror jeg. Er tit til events/fester forskellige steder. Dandy er jeg blevet ret glad for, og CM/Arch er altid et hit. Dog slår intet en sjov privatfest eller en hyggelig bar med gode folk.

CM: Hvor inspireres du?
MH: Alle steder. På gaden, online og meget af min omgangskreds. Generelt bare af mennesker der har noget på hjertet – de inspirerer mig.

CM: Hvad er dit yndlingssted i København?
MH: Der er mange – det skifter efter humør. Landbohøjskolens Have er dog nummer 1 på min top-3-liste. Der kan du opleve alle årstider og få ro i sindet. ShaBaz i Pisserenden kommer ind som nummer 2 for deres fantastiske matcha latte. Nummer 3 skifter hver uge, da jeg jo er kvinde og ændrer mening ret tit.

CM: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
MH: Hmmm det ved jeg faktisk ikke. Folk der kender mig ved jeg ikke er det store følelses-menneske. Kærligheden for byen er faldet i takt med utryghed, skyderier og generelt folk der ikke opfører sig pænt.

Men forelskelsen er der et sted og kommer tilbage, ellers ville jeg ikke bo her.

CM: Hvad er dit bedste minde om København?
MH: Da jeg fik min 3 vær. på Nørrebro med min ældste datter (dengang 4 år). Havde altid drømt om at bo på indre Nørrebro. En kold vinterdag går drømmen i opfyldelse midt på Rantzausgade. Det føltes som en kæmpe lejlighed for to mennesker, som havde kæmpet for at nå dertil i mange år og boet i en lille toværelses københavner lejlighed med toilet/brus i et.

CM: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
MH: Bare gå ud og nyd byen. Sluk din telefon og få et gammeldags kort, hvis du er bange for at fare vild. Så skal oplevelserne nok komme af sig selv.

CM: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
MH: Mere diversitet. Flere steder der ikke ligner hinanden og tager den “nemme” løsning fordi det fungerer. Mindre “københavner snobberi”, når du ikke kommer fra København/Sjælland, men tror det er sådan man skal opføre sig som tilflytter.

CM: Dit soundtrack til byen?
MH: Er jo hip hop pige. Men jeg tror ikke der findes kun et. Byen er i forandring hele tiden og det kræver mange soundtracks. Lige nu er det julesange der styrer byen. Der fører Busta Rhymes (ft.Jim Carey) “Grinch” og Kurtis Blow “Christmas Rappin”.

 

Tusind tak, Mia, fordi du ville dele dit take på byen med os!

 

Ps. Tjek Mias Instagram ud @miaholdgaards – hvis du er blevet nysgerrig efter at se nogle af de projekter, hun roder med for tiden.

Related Københavnersnuden Articles

Similar Posts From Københavnersnuden Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273