Blogs

KØBENHAVNERSNUDEN #91

KØBENHAVNERSNUDEN #91

by 22/05/2016

Er der noget, vi kan li’, så er det ost i alle afskygninger. Faktisk taler vi på bloggen ofte om, at vi sagtens kunne leve af ost – altså, i yderste konsekvens KUN af ost. Har du først fået smag for den kæmpe, mangfoldige verden, som osten er, så er der ingen vej tilbage. Derfor blev vi meget begejstrede, da Osteriet & ko åbnede i Kødbyen, lige ved siden af Gorilla. Og da de startede en osteskole, hvor man kunne modtage spændende undervisning i franske, spanske, danske oste, sad vi selvfølgelig på første række med spidsede blyanter og var henrykte over den viden, der skyllede ind over os (og naturligvis de mange oste, vi skulle smage under undervisningen). Vores kærlighed til ost deler vi med én af indehaverne af Osteriet og ko, nemlig skønne Birgitte Kastrup. Vi er derfor glade for at kunne videregive mikrofonen til Birgitte, som her fortæller om sit København:

LC: Hvad pusler du med for tiden?
BK: Jeg har travlt med Osteriet&ko i Kødbyen. Vi har lige lanceret ny hjemmeside og kan om få dage præsentere vores nye efterårsprogram for Osteskoler. Derudover  ventet en ny og meget spændende opgave. Vi /Ostebørsen er i gang med at bygge et nyt domicil i Vemmelev syd for Slagelse. Dette sted skal dels indeholde vores grossistforretning + et mikro mejeri. Vi vil producere vores egen specieloste. Vi er gået i samarbejde med en lokale landmand om levering af græs og hømælk. Vi er indgået i et super spændende projekt om at udviklet græs/hømælk. Man får derved oste med meget varieret smag efter årstiden + der er forskning, der viser, at fra kogræs kommer omegafedtsyren i balance og derfor meget sundere mælk. Der arbejdes meget intenst på dette i USA. Stedet i Vemmelev skal også indeholde oplevelsesbutik/center, hvor man kan se, at der bliver produceret oste, der vil blive osteskoler, cafe og butik.

LC: Hvor bor du?
BK: Jeg har fast adresse i Kerteminde i den gamle bydel, men opholder mig rigtigt meget på Christianshavn i en husbåd. Fantastisk sted.

LC:Hvor går du tur?
BK: Langs stranden i Kerteminde ved skov og strand eller på Holmen ved Operahuset og hele området deromkring. Jeg har hund, så det er et fantastiske område. 

LC: Hvor drikker du kaffe?
BK: Parterre på Christianhavn, et super hyggeligt sted, med en meget sød betjening og gode hjemmebagte kager. Det vigtigste: de laver fantastisk kaffe!

LC: Hvor spiser du?
BK: På Papirøen – det er nemt, men efterhånden meget svigende kvalitet. / Gorilla / Kok og Vin i Odense.

LC: Hvor inspireres du?
BK: Jeg er meget ude at rejse i Europa, hvor vi smager os igennem en masse oste på små gårdmejerier, som vi finder ved at køre og gå i udvalgte områder. Mange af disse små gårdproduktioner importerer vi efterfølgende fra.   
 

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
BK: Christianhavn og Kødbyen.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
BK: På Christianhavn.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
BK: Den dag vi satte vores husbåd i vandet ved Christianhavn.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
BK: Tag på Osteskole hos Osteriet&ko i Kødbyen.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
BK: At holde fast ved mangfolkeligheden og ikke mindst passe på denne. Papirøen er et godt bud, men der skal også bygges fine luksuslejligheder, og det sker alt for meget. Vi ender med en fin poleret by uden liv, fordi der alt for mange steder er dyre lejligheder. Kødbyen har stadig en mangfoldighed, som der må passes på.

Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Birgitte!

Hvis du også vil på Osteskole – eller hvis du bare vil nyde lidt af den bedste ost i byen, enten som takeaway eller som måltid ude foran butikken i solen i Kødbyen, så tjek Osteriet & ko’s hjemmeside ud for opdateringer.

GOD SØNDAG!

Related Københavnersnuden Articles

Similar Posts From Københavnersnuden Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273