Blogs

KØBENHAVNERSNUDEN #95

KØBENHAVNERSNUDEN #95

by 19/06/2016 0 comments

Jalm&B er navnet på Københavns nye danske økologiske håndværksbager – forankret i Trianons stærke danske håndværkstraditioner samt Il Fornaio’s kompromisløse tilgang til råvarer og håndværk. Bageriet har netop lanceret de første produkter i supermarkederne – to varianter af økologiske surdejsboller, så du kan få lækkert økobrød, når du ikke orker en tur til bageren. Vi har talt med én af de dygtige folk, der står bag Jalm&B – Susanne Boye Nielsen, som her deler ud af sit København:

LC: Hvad pusler du med for tiden? 
SBN:
Vi er ved at skabe et nyt bagerkollektiv på Amager – kaldet Foodpeople – hvor vi samler det kompromisløse økologiske stenovns bageri Il Fornaio, og det gamle danske hæderskronede bageri Trianon og barsler med et ny kompromisløst økologisk dansk bageribrand, Jalm&B.

LC: Hvor bor du?
SBN: Fiskerlejet Tårbæk – et stenkast fra Kbh – eller nærmere betegnet 12 min fra Nørreport.

LC: Hvor går du tur?
SBN: Dyrehaven tidlig morgen eller sen aften – hvor freden har lagt sig, og lyset og himlen giver nye formationer/billeder hver dag – naturens kunstværk.

LC: Hvor drikker du kaffe?
SBN: Norcino i Torvehallerne – serverer den bedste aromatiske espresso crema brygget på bønner fra den italienske kaffespecialist og excentrikker Gianni Frassi – en ven af huset – toppet med en god øko smørcroissant fra Jalm&B.

LC: Hvor spiser du?
SBN: For inspiration forsøger jeg at nå så mange af alle de nye restauranter, jeg kan spise mig igennem. Der er dog især to restauranter, vi vender tilbage til; Osteria 16 for dens meget simple uortodokse men meget smagfulde mad, der leder tankerne hen på mit andet hjemland Italien…. og Era Ora i den anden ende, når der skal forkæles.

LC: Hvor fester du?
SBN: Meget omkring, hvor der er god mad, musik, afslappethed, intensitet og stemning!

LC: Hvor inspireres du?
SBN: Storbyer som London, New York og San Francisco, når det gælder mad og koncepter – men også Toronto var en positiv overraskelse… næste stop San Sebastian og Sicilien. Men København er det største – man inspireres omkring næsten hvert gadehjørne, blot man kigger efter.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
SBN: Kødbyen – men alle dens gastronomiske tilbud og leben! Og Christianshavns og dets unikke intense liv omkring voldene og kanalerne med sejlbåde, husbåde og meget mere.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
SBN: Den anden aften – gik alt op i en højere helhed! La Banchina på Refhaleøen – med dejlig laid back atmosfære, badning, simpel velsmagende mad og den flotteste solnedgang ind over København by.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
SBN: Der er så mange bedste minder og umuligt at nævne blot en.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
SBN: København er ikke bare ét sted – man skal omkring og fornemme alt, hvad København har at byde på. Oplev derfor København på cykel. Vi var på en super lørdagstur gennem de mange kvarterer. Startede med brunch på Nørrebro, kørte gennem Assistens Kirkegård, hvor Danmarkshistorien passerer forbi, ad Jærgersborggade via Cykelmilen til søerne og videre til Kødbyen for et chill stop i Kødbyens Mad & Marked og videre over cykelbroen ved Fisketorvet til Islandsbrygge – videre over den nye superfine cirkelbro af Olafur Eliasson over Christianshavn til Holmen og ud på Nyholm ved Marinestationen, en dejlig oase, tilbage til Papirøen for en frokost over Knippelsbro og hjem ad Langelinje. København über alles!

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det? 
SBN: En plads til vores bageri midt i byen.

LC: Dit soundtrack til byen?
SBN: Er en stor fan af jazzfestivalen, som lige er for døren, hvor en koncert af Mads Mathias har været fast ritual de sidste mange år.

Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Susanne.

Jalm&B’s brød kan fås i Irma og i Torvehallerne i København.

GOD SØNDAG!

JALM&B

 

Related Københavnersnuden Articles

Similar Posts From Københavnersnuden Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273