Ugen Københavnsnude er musiker, sanger og sangskriver Mike Tramp, som vi mødte i sidste uge lige før hans fire releasekoncerter på Zeppelin Bar i København. Her fortæller han om sit København, men mest af alt om sit Vesterbro.
Vi er tilbage med vores søndagsinterview, men har valgt at omdøbe det, så I, kære læsere, bedre forstår, hvad det drejer sig om. Den nye titel på søndagsinterviewet er: Københavnersnuden.
Vi har jo i noget tid forsøgt at vende ordet ‘københavnersnude’ til noget positivt. Det er vores mission, lige som andre har lykkes med at vende betydningen af bjørnetjeneste og forfordeling 180 grader.
En københavnersnude er en interessant og fascinerende københavner med noget på hjertet. Et menneske, som vi gerne vil lære lidt bedre at kende, og som vi gerne vil inspireres af. Og det kan være hvem som helst – en butiksindehaver, en bibliotekar, en musiker, en skuespiller, en iværksætter, en bager. Det eneste, som alle i vores ‘Ugens Københavnersnude’ i hvert tilfælde har tilfælles er, at de har fået os til at tænke: ‘Mmm.. interessant. Dig vil jeg gerne snakke med…”
LC: Hvor bor du?
MT: Når jeg er i Danmark, bor jeg på min brors gård på Sydsjælland. Men jeg er så meget københavner og fra Vesterbro, at det er her, jeg er hjemme. Jeg er meget taknemmelig over den opvækst jeg har fået i København. Den gjorde mig i stand til at drage væk fra Danmark med et stort kendskab i verden, og med en stor åbenhed og tolerance, som man ikke ser så mange andre steder.
LC: Hvor går du tur?
MT: Jeg er park-fanatiker. Parker i storbyer i er lige som havet – her kan du forsvinde et øjeblik. Skydebanehaven gør, at jeg med vilje går en omvej, for at lægge turen her forbi, men også Frederiksberg Have er et dejligt sted, som jeg ofte besøger, når jeg er i København.
LC: Hvor drikker du kaffe?
MT: Enghave Café – her må man nemlig ikke sidde og stirre ned i sin laptop. Der er alt for mange caféer, hvor folk sidder for sig selv med deres computere og ikke kommer hinanden ved. Sådan er det ikke på Enghave Kaffe. Her er der åbne arme og afslappet og ikke for trendy. Vi slår tit et smut forbi, når vi har brug for et break i studiet.
LC: Hvor spiser du?
MT: For at være ærlig, så elsker jeg Klubben på Enghavevej. Det er en form for soulfood, klassisk dansk og ikke så meget ballade. Når vi sidder i studiet og skal fange en lyd, som måske er lidt old school, så har man altså ikke lyst til at spise et eller andet fancy. Der må ikke være noget, der forstyrrer, og derfor er Klubben er dejligt sted, det fodrer vores kreativitet.
LC: Hvor fester du?
MT: Jeg fester ikke. Jeg er nok lidt kedelig på det punkt, men jeg er vokset op i en branche med sex, drugs and rock’n’roll – så det er ikke det, jeg tiltrækkes af. Jeg tiltrækkes af frisk luft og en tur i skoven. Men ellers er Obelix mit mødested med folk, hvis vi lige skal catche up og sludre over en øl.
LC: Hvor inspireres du?
MT: Jeg bliver inspireret af de små sidegader, hvor tingene har stået lidt stille i længere tid. Byen forandrer sig hele tiden, men der er noget ekstra charmerende ved de klassiske gamle steder, som stadig ligner sig selv. Amalienborg er eksempelvis er skønt sted – det gamle København.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
MT: Det er skydebanehaven. Det kan bringe et tidspunkt tilbage i mit liv, som var en lykkelig tid. Jeg elsker at sætte mig på en bænk her, lukke øjnene og drømme mig tilbage til den tid. Lige meget hvad der sker, så kan jeg altid finde tilbage hertil. Som man siger: Hvis du nogensinde farer vild, så vend tilbage til dit udgangspunkt.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
MT: Jeg har haft fornemmelsen af at være forelsket i København på et tidspunkt, hvor jeg kørte igennem byen ud til Gefionspringvandet og følte mig som en fri mand. Det sker ind imellem. Så dukker de uskyldige minder op og er alting er godt.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
MT: Mit bedste minde stammer fra 1993, hvor jeg for første gang rigtig vendte tilbage til Danmark og København. Jeg var jo flygtet fra landet tidligere, men kom tilbage igen med mit daværende band Freak of Nature. Vi spillede på Roskilde Festival, og folk så os som et band. Da følte jeg, at Danmark åbnede armene og velkommede mig. Det var som en anden barndom igen – jeg fik chancen for at opleve den tid igen.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
MT: Det er fedt at høre, hvad mine gæster synes om København. Der er ikke mange byer, der kan tilbyde det, som København kan præstere. Jeg prøver selv at forstå, hvad politikerne gerne vil med byen, og jeg synes, at der er en respekt for, at det er mennesker, som færdes i byen og ikke maskiner. Man får rent faktisk en kontakt mellem mennesker i København, og det er unikt. Altså, vi er jo sådan indrettet, at hvis der er plads til det – så bliver der lavet en café på hvert et gadehjørne. Vi kan jo godt lide at mødes. Jeg er selv ved at lære at være københavner igen. Jeg prøver at forelske mig på ny i København og acceptere alt, hvad den har at tilbyde.
