Blogs

MØ koncert i Forum – med overraskelser!

MØ koncert i Forum – med overraskelser!

30/10/2016 0 comments

På sin Instagram skrev hun, at hun var ved at dø af nervøsitet, men det kunne bestemt ikke ses på en aften, hvor hun havde Forum i sin hule hånd fra start til slut, og hvor det hele kulminerede i en smuk duet mellem den unge fynbo og selveste Melanie C fra Spice Girls. Sikke en aften!

2016 kan vel godt siges at være MØ’s største år indtil videre. Samarbejder med Major Lazor og Justin Bieber, hovednavn på Orange Scene til Roskilde Festival, optrædender på store amerikanske aftenshows som bl.a. Jimmy Fallon og en hæsblæsende tour samt adskillelige topplaceringer på musiklister for bare at nævne lidt. Og i aftes kom hun hjem til hendes eneste indendørs koncert i Danmark i år – et næsten udsolgt Forum.

Med opvarmning som Lord Siva og Liss var der sat godt gang under et sindssygt veloplagt publikum, og klokken lidt i 22 gik Karen Marie Ørsted på iført en stram rød kjole, sorte strømpebukser og en sort bumperjakke. Jakken røg hurtigt, for alle der har været til en MØ koncert, eller set hende optræde i fjernsynet, ved, at hun giver den max gas! Her er der ikke fine fornemmelser, eller frygt for at slippe sig løs – MØ er sindssygt passioneret og føler musikken i hele sin krop, og det er bl.a. en af de mange ting, som jeg er fuldstændig vild med ved hende. For hun kan sgu noget. Om det er hendes fynske ydmyghed, sprøde og karakteristiske stemme eller vanvittige live-optrædener, eller måske en kombination af alle tre, så er det umuligt ikke at lade sig rive med, når man ser hendes koncerter. Og de ca. 9.000 andre mennesker så ud til at have det på samme måde som jeg. Fokus var på fynboen i rødt fra start til slut, om hun regerede på scenen eller sang fra balkonen blandt hendes fans, så var klapsalverne høje og hujende lange.

mø, forum, copenhagen

Især sidste del af koncerten hvor selveste Melanie C fra Spice Girls trådte ud på scenen og sang med på MØs smukke og nedtonede cover af “Say You’ll be there”, der var jeg meget tæt på at knibe en lille tåre. Måske fordi jeg fra 1996-2000 var super-fan af den britiske gruppe og var sporty-spice til hver fastelavn, samt ønskede inderligt i mange år at se dem live. Og så pludselig står hun der i smuk sammensmeltning med nutidens stjerne – det var stort!

Med et crowdsurf ud over det estatiske publikum til hendes store hit med Major Lazor “Lean On”, rundede MØ koncerten perfekt af.

Har du ikke oplevet MØ live endnu – så har jeg et lille tip. Gør det! 😉

/Nathalie

Forsidebillede credit: Per Lange

 

 

 

Related Anmeldelser Articles

Similar Posts From Anmeldelser Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273