Blogs

Music for DIGNITY – Stine Bramsen afslører gæste-acts

Music for DIGNITY – Stine Bramsen afslører gæste-acts

16/11/2016 1 comment

Music for DIGNITY løber af stablen for tredje gang på lørdag i Operaen, denne gang med smukke Stine Bramsen som optræder for DIGNITY, en organisation der hjælper stærkt traumatiserede flygtninge i Danmark. Danmarks popstjerne med den store stemme er ikke alene om det, hun har nemlig inviteret Oh Land, Benal og Karl William med på scenen i den gode sags tjeneste. Jeg skal med, og jeg glæder mig. 

Stine Bramsen har virkelig leveret hit efter hit, efter hun tog springet og gik solo, og jeg har oplevet hende et par gange live, hvor der er altid er masser af girl-power, hitsange og store ballader. Jeg glæder mig til at opleve hende sammen med smukke Oh Land, der både synger, skriver og producerer musik – og så har hun allerede 4 albums bag sig. Den elektroniske rap-gruppe Benal har jeg aldrig oplevet live, men det ser jeg virkelig også frem til, især fordi de har fået stor anmelderros og spillede en næsten udsolgt Danmarksturné, senest en komplet udsolgt koncert i VEGA. Den sidste, der joiner Stine, er singer-songwriteren Karl William, som for nylig vandt P3 Guld. Ham glæder jeg mig virkelig også til at se. Jeg er sikker på, at det bliver en helt unik oplevelse på lørdag i den smukke opera.

skaermbillede-2016-11-16-kl-19-53-52

Og så er det jo ret meget win-win i og med, at man får en fed oplevelse og samtidig støtter en god sag. Målet med hele konceptet “Music for DIGNITY” er nemlig at skabe nogle unikke, musikalske øjeblikke for publikum, hvor al overskuddet fra koncerten går til menneskeretsorganisationen DIGNITY –  Dansk Institut mod tortur. DIGNITY er en international pionér i kampen mod tortur og står bag verdens første rehabiliteringsklinik for torturofre. Siden 1980’erne har organisationen arbejdet både nationalt og internationalt med at forebygge tortur, og hjælpe torturofre og traumatiserede flygtninge tilbage til et værdigt liv. Du kan læse mere om DIGNITYs arbejde her.

Operaen har, i mine øjne,  de perfekte omgivelser til en aften, hvor jeg er sikker på, at Stine Bramsen, samt de tre gæste-acts, vil levere fantastisk musik – alt sammen i den gode sags tjeneste.

Skynd dig – der er stadig billetter tilbage, og de kan købes lige her.

Ses vi? 🙂

(Du kan læse om sidste gang, jeg var til Music for DIGNITY her.)

/Nathalie

_____________________________________________________________

In english: 

On saturday you can attend Music for DIGNITY in Operaen, which is a concert for a good cause with Stine Bramsen. All profits from the concert goes to the organisation DIGNITY, which helps victims of torture and refugees in Denmark. Also, the danish artists Benal, Oh Land and Karl William are joining Stine on stage for a night full of good music for a good cause (and in absolutely beautiful surroundings.)

You can buy your tickets right here.


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273