Nimat – denne gang i Købmagergade

0
329

Sidste år besøgte jeg Nimats spa på Hilton Hotellet ved Kastrup Lufthavn. Det var en meget skøn oplevelse, som sagtens kan anbefales, så derfor havde jeg også meget høje forventninger, da jeg for nogle uger siden besøgte Nimats afdeling på Købmagergade.

Her kan du sidde og nyde ingefærte, mens du vælge, hvilken olie du gerne vil masseres med.
Sådan nydes ingefærte….
Nimat er massage på den klassiske-buddha-rolige måde. Hvis ikke man er til indiske figurer, aromaterapi og tæpper fra Østen, så er det ikke her, man skal tage ind. Er du derimod til en helhedsoplevelse, massage i verdensklasse og professionel behandling er kunder, så skal du prøve Nimat.
Her ligger man så og nyder en times massage
Jeg fik en times massage, sammen med min kæreste, og jeg tror ikke, jeg har fået en bedre massage end herinde. Den bedste del af massagen var helt sikkert massage på “forsiden” af benene – der hvor den store lårmuskel sidder. Åååhhhhh…. og lige før det – nakken, skuldrene og den øverste del af ryggen. Åååhhhh….
Vi sluttede af med en skål varm tomatsuppe i et lyst lokale med vinduer op mod den københavnske forårshimmel (eneste minus var, at nogle piger i køkkenet ved siden af meget højlydt diskuterede indskøbsliste til supermarkedet – det ødelagde en lille smule af den fredelige stemning :-))
Nimat ligger iøvrigt i et meget gammelt hus, som har smalle gange, stejle trapper og mange charmerende små kroge. Desuden sidder der en lille fugl* derinde og pipper døgnet rundt, året rundt. Meget hyggeligt…. 
/Louise
* = Højttaler