Blogs

P EATERY – NY RESTAURANT I LATINERKVATERET

P EATERY – NY RESTAURANT I LATINERKVATERET

by 03/06/2017 0 comments
Restauranten P Eatery er for nylig åbnet i Latinerkvarteret, og i sidste uge var LoveCopenhagen inviteret hen og testsmage menuen, hvor den røde tråd er en skøn fusion mellem det nordiske køkken og middelhavsinspireret mad. Omgivelserne er stilrene, men samtidig hyggelige og uformelle, krydret med sort stengulv, flotte designerstole, tilpas dæmpet belysning og opmærksom, dygtig betjening.

Atmosfæren føles stadig intim og afslappet, selvom P Eatery faktisk kan huse op til ca. 150 gæster. Atmosfæren er også straks noget, som vi hæfter os ved, da vi træder inden for glasdørene, for selvom det er en fin restaurant, så føler man sig straks velkommen, og personalet er indbydende og smilende. Selvom restauranten er stor, så føles den ikke stor, da lokalet er indrettet i sektioner, hvilket gør, at man ikke sidder op og ned af nabobordet (den akavede situation kender vi vel alle).

Og maden. P Eatery har virkelig styr på maden, og selvom den er i aller højeste kvalitet, så er priserne rimelige, hvilket vi synes er et super godt koncept, da alle kan være med. Du kan fx vælge småretter fra aftenkortet til 65-95 kr., mellemstore retter fra 75 til 195 kr. og store retter fra 165 kr. og op. Noget der adskiller P Eatery er desuden også, at de har stor fokus på veganerretter, og der er et helt menukort tilegnet til netop dette.  Se menukortet her. Desuden er vegansk gennemgående på flere områder, herunder blandt andet deres drinks. Hvor der normalt shakes drinks med æggehvider for at skumme, bruges der primært kikærtevand, da dette har samme effekt – og du kan ikke smage forskel! P Eatery har også over 100 vine, som du kan få på glas, heriblandt biodynamiske og økologiske, så der er noget for enhver smag.

Vi kan anbefale at starte din aften på P Eatery ud med nogle lækre snacks og dips. Vi kunne især godt lide tapioka (mellem de blå chips og saltmandlerne), som var lækre crunchy og gik perfekt med den (virkeligt lækre!) bønnecreme i midten, og så er kartoffelchips altid lækkert, især når de har en smuk, blå farve. Oliventapenaden smagte også himmelsk!

P Eatery
Af de små retter smagte vi blandt andet denne pande med små rejer, asparges og citron samt et smukt fad af østers i to varianter med vinaigrette og tabasco. Begge retter havde en tilpas størrelse inden et større måltid og de var friske, lette og lækre.

 

At de mellemstore retter kan vi varmt anbefale denne frikassé af røget kylling og ærter samt kartoffeltortillaen med manchego ost. Begge retter var virkelig gode – frikassén var utrolig smagfuld, og havde en skøn blanding af røget kylling, friske ærter og intens sauce. Den fintsnittede kartoffel lagt i lag med den cremede manchego havde en skøn kombination af sprødt og cremet og mættede godt.

Desserten… P Eaterys dessertkort er noget helt for sig, og har du en sød tand, så lover vi dig, at du ikke bliver skuffet! Restauranten tilbyder blandt andet deres signaturdessert med det passende navn “Death by Chocolate”. Og kan du spise den én person, har du al vores respekt, for den syndige chokoladelagkage har nemlig hele 24-lag. Og lige så god den ser ud, lige så godt smager den. Prøv den!

Derudover kan du få en ret lige efter vores hjerte. “Seven Sins” er nemlig syv fantastiske desserter – på én gang. Kan du ikke vælge, så kan du nemlig bare bestille denne, der består af både creme brulee med frisk sorbet, tiramisu, chokoladekage med chokoladeis, pandekager med kærnemælkssorbet, ananas med pina colada sorbet, rødgrød med marengs og crunch samt chilimarinerede jordbær med estragon sorbet. Seven Sins har wow-faktor og smager fantastisk samt anbefales at dele to personer.

Restauranten serverer også morgenmad fra kl. 7, frokost samt lækre drinks efter middagen. Du kan læse mere om P Eatery og bestille bord her.

 


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273