Blogs

RØRT: Velsmagende “grønne” pålægssalater i Torvehallerne

RØRT: Velsmagende “grønne” pålægssalater i Torvehallerne

by 11/12/2019 1 comment
Hos RØRT i Torvehallerne er gode råvarer, friskhed og velsmag i højsædet. Her finder du lækre nyfortolkninger af klassiske pålægssalater, hvor der er skruet op for kærligheden og årstidens grøntsager – og ned for mayonnaisen.

 

Af Louise Bro

INVITERET | Vi var inviteret forbi RØRT i Torvehallerne for at smage, hvordan nyfortolkninger af danske klassiske pålægssalater kan smage, når friske råvarer er i højsædet, og mayonnaisen er erstattet af grøntsags-puré og reduceret fond.

Der findes vel næppe noget bedre end en godt stykke rugbrød med velsmagende pålægssalat. Men hvis du har stået med snuden i køledisken og kigget på rejsesalaten, så har du nok også observeret, at der var langt flere e-numre og mayonnaise, end der var rejer i pålægssalaten. En skam hvis du spørger mig.

Ikke fordi der er noget galt med mayonnaise, men i de mængder tager det alt smag fra de få ”friske” ingredienser, du finder (eller burde finde) i pålægssalaten. Du skal vel nærmest være heldig, hvis du overhovedet kan finde en reje i rejesalaten. Og for at være helt ærlig, hvor mange laver så ikke tricket med at spæde op med en ekstra bøtte rejer i rejesalaten, en dåse tun i tunsalaten og asparges i hønsesalaten? Det er bare ikke delikat, og smager i øvrigt heller ikke af særligt meget. Med tiden bliver alt jo desværre en vane for vores smagsløs, og så glemmer vi lidt, hvordan det egentlig burde smage.

Foto: www.roert.dk

Jean-Michel Grønnegård Deleuran havde samme undren over den manglende kvalitet i pålægssalater. Derfor sagde han sit job op og satte sig for at puste nyt liv i de danske klassikere med hans koncept RØRT. Få dage efter stiftelsen i sommers vandt RØRT juryens særpris blandt 60 stadeholdere ved Street Food om Søerne 2019. Efter en kort periode som pop-up koncept har RØRT nu åbnet en stand i Torvehallerne med de velsmagende pålægssalater.

Flere grøntsager og mindre mayo

For Jean-Michel handler det først og fremmest om at lave pålægssalater, hvor velsmag og friske råvarer er i højsædet. Derfor har han skippet mayonnaisen til fordel for grøntsags-puré og reduceret fond. Pålægssalaterne er efter klassiske opskrifter, men du bliver positivt overrasket over, hvor meget smag der er, når mayonnaisen er erstattet af grøntsager.

Foto: www.roert.dk

Hos RØRT kan du bl.a. finde friskrørte salater med eksempelvis øko æg rørt med emulsion af jordskokke og trøffel. Confiteret øko and rørt med emulsion af kartoffel, grønkål og andefond og syltede glaskål. Og braiserede øko kylling rørt med emulsion af selleri og kyllingefond, rygeost, sennep med ristet jodskokke og champignon.

Mange af grøntsagerne hentes hos en økologisk landmand på Amager, og krydderurterne dyrkes i et drivhus i Nordvest. Derfor er friskheden også en helt central del af konceptet. Holdbarheden er relativt kort, da RØRT undgår både tilsætningsstoffer og konserveringsmidler.

Pålægssalaterne bliver dagligt friskrørt i standen i Torvehallerne. Du kan købe dem med hjem i bøtter, hvor prisen afhængig af variant, er 30-45 kr. pr. 100 g. Et sikkert hit til en lækker frokost eller til aften. Du vil også kunne få det anrettet på ristet brød til at nyde på farten.

Du finder RØRT i Torvehallerne på Frederiksborggade København.

 

LoveCopenhagen var inviteret til at smage RØRTs pålægssalater uden beregning for smagsprøverne.

Related Café og restauranter Articles

Similar Posts From Café og restauranter Category

1 Comment so far

Jump into a conversation

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.