Hvem gider efterhånden at høre på mere brok fra en feminist – især en smuk, slank og intelligent feminist, som alt andet lige må have det rimelig nemt i vores vestlige kultur med dens overdrevne fokus på det ydre? Det gider jeg godt, når bare det gøres interessant og provokerende, og det gør det i Sanne Søndergaards stand-upshow, Kvinde?
Jeg bliver sjældent provokeret. Et faktum, jeg er meget stolt af, hvis jeg selv skal sige det, for jeg synes, det oser af overskud og hvilen-i-sig-selv. Men Sanne Søndergaard provokerede mig for år tilbage, uden at jeg vidste, at det var en provokation. Jeg gemte mig nemlig bag ved en holdning, der hed: Hun er bare for meget! Slap nu af, du behøver ikke vise os dine pubeshår for at få os til at lytte. Jeg tænkte ikke over, hvorfor jeg tænkte sådan. Jeg var øjensynligt provokeret, og det i sig selv provokerede mig. Forvirret? Det var jeg i hvert fald.
Fyld så lidt som muligt
I sit nye stand-up-show, Kvinde?, kommer Sanne Søndergaard ind på netop det at være for meget. Hun fortæller os, at kvinder i dag helst skal fylde så lidt som muligt. Vi kender det fra modeverdenen, hvor det er allerbedst at være en size zero – og midlerne til at nå dette mål er nærmest ubegrænsede. Men ikke kun fysisk skal kvinder fylde lidt, det er faktisk på alle områder, vi skal også helst tale med en let hvisken, ligesom vi altid helst skal smile – ellers er vi jo skidesure eller hysteriske.
Meget af det, Sanne Søndergaard får sagt i sit show – på meget morsom vis – kan jeg nikke genkendende til, og også grine af, for jeg føler mig til tider ramt. Som når hun angriber modeverdenen og påtaler den måde, vi kvinder sminker os og ifører os tøj, som bare ikke kan være behageligt, men som gør os lækrere (højhælede sko – tager jeg dem på, føler jeg mig bare lidt lækre, men ærlig talt har jeg det altså bedst, når jeg er tættere på jorden – i mine sneakers). Hvorfor gør vi de her ting? Er det kun for os selv? Hvorfor tager du mascara på om morgenen? Hvorfor kan du bedst lide dig selv, når du har din maske på? Jeg vil til hver en tid forsvare min ret til at gøre mig pæn, for jeg kan godt lide det. Jeg kan godt lide at møde verden efter min skønhedsrutine på badeværelset om morgenen, jeg føler mig mere magtfuld og modig. Men hvorfor? Helt ærlig, vil jeg føle mig mindre værd, hvis jeg IKKE smukserer mig? Og er det i orden?
Færre klamme jokes – flere provokerende pointer
Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er særlig meget til stand-up – længere. Engang var jeg, men nu synes jeg, der er langt mellem snapsene (de gode komikere). Det er sjældent, at jeg grine helt ned i maven. Som da jeg for en del år tilbage så et Anders Matthesen-show, hvor jeg grinte, så tårerne stod ud af øjnene på mig, og jeg kastede et blik ned gennem publikumsrækken og så, hvordan samtlige gæster kastede sig frem og tilbage i sæderne, mens de tog sig til maven. Det er ikke tit, man oplever den slags.
Det gjorde jeg heller ikke i går aftes. Og jeg er stadig ikke til ’klamme jokes’ om betændte bumser, menstruationsblod og bæ. Men Sanne Søndergaards show er andet end den slags, og det overraskede mig. Jeg troede, at jeg skulle se et show, hvor en kvinde i det skjulte battlede sine mandlige kolleger om, hvem der kunne sige pik, fisse og patter flest gange. Jeg troede, at jeg skulle se en komiker, der var ude på at provokere for provokationens skyld. Jeg troede, at jeg skulle opleve et letbenet feministisk show, som mest af alt bare gerne ville underholde og lefle.
Det skulle jeg ikke. Bevares, der er masser af pik, fisse, patter og provokation i Sannes show. Men der var også nogle interessante pointer om ligestilling og mænd og kvinders holdning til dette emne, som stadig bør diskuteres. Jeg manglede kun, at Sanne Søndergaard kom lidt mere ind på kvinders holdning til ligestilling, som i allerhøjeste grad diskuteres i øjeblikket. Man kan jo ikke sige, at man er feminist uden at lyde som en tør bitterfisse, for at bruge et slidt udtryk. Og jeg føler også, at der er masser af ligestilling i mit liv – jeg holder mig da i hvert fald ikke tilbage på nogen områder, føler jeg. Men så alligevel. Som Sanne Søndergaard kommer ind på i slutningen af sit show, så oplever nogle mænd faktisk, at det er kvinderne, der har magten – fjabbemagten – fordi vi åbenbart bestemmer, hvornår der er nogen, der skal have sex. Og det er den vigtigste form for magt. Åbenbart. Eller er det? Og har vi den magt? Er det os, der bestemmer det? Det mener Sanne Søndergaard ikke og fortæller en fin og ærlig historie, der viser hende som en sårbar kvinde, selvom man nok skulle mene, at lige netop hun har… nosser og kan klare det meste.
Jeg er overrasket over, hvor underholdt jeg var til showet – og det har jo nok mest at gøre med mine egne fordomme. Jeg er blevet rusket i, og jeg er blevet bekræftet i mine holdninger. Begge dele er rart –og så er der lidt at tænke over og at diskutere, både med mænd og kvinder. Det bliver nemlig aldrig kedeligt. Og Sanne Søndergaard er en dygtig komiker, det er der ingen tvivl om længere.
/Louise