SAYBIA I DET KONGELIGE TEATER – MUSIC FOR DIGNITY

Jeg elsker Saybia. Det gør de fleste. Altså, hvem kan ikke synge med på ”The Day After Tomorrow” eller ”The Second You Sleep”? Og forestil dig så Saybia på den Gamle Scene på Det Kongelige Teater i den gode sags tjeneste? Det er ingen underdrivelse, når jeg siger, at min, og cirka 1000 andre menneskers, lørdag aften var noget helt specielt.

Poprock-gruppen Saybia var nemlig inviteret af DIGNITY til at spille på den historiske scene, i et fyldt kongeligt teater, for at være med til at bekæmpe tortur, som er DIGNITYS mærkesag. Og kombinationen af en vigtig, og alvorlig sag, sammen med Søren Huss’ kraftfulde og melankolske stemme i så smukke omgivelser, gjorde aftenen helt unik og mindeværdig.

Det er anden gang, at Music for DIGNITY bliver afholdt, og målet med dette arrangement er at skabe unikke musikoplevelser, hvor publikum allerede har gjort en forskel i kampen mod tortur, når de køber billetten, og derfor bare kan sætte sig tilbage i sædet og nyde oplevelsen. Alt overskuddet fra billetsalget går nemlig til menneskerettighedsorganisationen DIGNITY – Dansk Institut mod tortur, der siden 1982 har hjulpet utallige torturofre, der lever med kroniske smerter og psykiske lidelser, der gør det svært for dem at indgå i samfundet på lige fod med andre.

I lørdags var det så Saybias tur til at gøre deres. Og de var i absolut topform med en Søren Huss, hvis kraftfulde stemme, der knækker på de helt rigtige tidspunkter, fremførte sangene med en selvsikkerhed og udtryksfuldhed, som kun han kan. Showet var delt i to, hvor første del havde fokus på bandets nye album, og andet var spækket med alle sangene fra før deres syvårige pause. I mellem numrene underholdte bandets frontfigur hele salen med sjove anekdoter om bandet og sig selv og fik stort set alle til at klukke af grin op til flere gange. Ja, stemningen var nok blevet lidt løssluppen, men det er umuligt ikke at blive revet med, for det var ikke bare bandet, der var i topform – publikum var med lige fra første nummer, og flere gange i løbet af koncerten var der lange klapsalver, høje huj og trampen i gulvet så vildt, at jeg var lidt bange for, at det 267-årige gamle teaters balkoner ville give efter.

Efter anden del af showet var afsluttet ved en 22-tiden, og de ikke havde spillet ”I Surrender” (!), tænkte jeg, at de nok kom ud og gav et enkelt nummer. Men overrasket blev jeg, da Live Strings, et fantastisk strygeensemble, kom ud og Søren Huss satte sig ved klaveret for at spille ”It’s OK Love” – et nummer han i øvrigt ikke havde spillet i mange år, fordi han engang havde spillet forkert. Han spillede ikke forkert i lørdags, og det var en smuk, intim oplevelse med kun klaver og strygere. Herefter kom resten af bandet ud, og de fortsatte til klokken var cirka 23 sammen med Live Strings og afsluttede med ”I Surrender”. Saybia havde uden tvivl gjort deres i kampen mod tortur. Og mere til. Det var en unik musikoplevelse for en god, og vigtig, sag, og tænker du, at det er noget, som du vil læse mere om og støtte – eller vil du opleve Music for DIGNITY næste år, så kan du følge med her: https://dignityinstitute.dk.

/Nathalie