Blogs

KØBENHAVNERSNUDEN #31

KØBENHAVNERSNUDEN #31

by 10/08/2014 0 comments

Maria 2

Så er vi tilbage med vores søndagsinterview, hvor vi giver mikrofonen til en interessant københavner og spørger ham eller hende, om dennes yndlingssteder i byen. Vi starter denne sæson med Maria Warming Brink Tsalapati, som for nyligt åbnede en vinbutik i Charlottenlund, Vinocultura. Derudover er hun indehaver af Oinofilia, som importerer græske vine. Maria har været så sød at dele sit København med os:

LC: Hvor bor du?
MWBT: Efter mange år væk af Danmark er jeg tilbage på Nørrebro, i den samme lille trekant omkring Guldbergsgade, Peter Fabersgade og Møllegade, hvor jeg også boede dengang jeg læste. Det føles rigtig godt at være back-in-the hood, selvom området har fået en kæmpe make-over siden hin ‘90ere.

LC: Hvor går du tur?
MWBT: Nørrebro er et gåtur-epicenter! Alt i København er i en kort gå-distance væk. Hvis jeg skal nævne en gåtur-favorit, bliver det den klassiske rundt om søerne. Jeg holder meget af at se årstiderne skifte der. Mest af alt når det bliver forår, og alt lige pludselig går fra gråt til grønt i en stor supernova eksplosion.

LC: Hvor drikker du kaffe?
MWBT: Kent Kaffe Laboratorium lærte jeg at kende kort tid efter, jeg kom tilbage, og det er et blevet et kaffe-anker. Stedet emmer af kaffearomaer, og man får altid et smil med. Ejeren ved præcis, hvad jeg ønsker; det er service on the line. Om sommeren hopper jeg gerne over til caféerne i Botanisk Have eller i Ørstedsparken eller cykler ned til Kafferiet på Esplanaden.

LC: Hvor spiser du?
MWBT: Når der er tid, og penge, holder jeg ekstremt meget af at udforske de mange nye spændende spisesteder, der dukket op. Min favoritsteder er en blanding af ‘gamle’ steder (“Tokyo”, “Selfish” og “Ranee’s”), som jeg frekventerede i en mere asiatisk periode, og, ‘nye’ steder (“Bar’Vin” og “Enomania”), som kombinerer mad-kreationer med vin-oplevelser. Men, for det meste spises der hjemme, inden jeg dratter om, eller, som nu, i Vinocultura-butikken før jeg cykler hjem…

LC: Hvor fester du?
MWBT: Når der er tid og mulighed (det sker ikke så tit) festes der, hvor situationen sker her&nu og byder sig spontant med godt parea (selskab) og, meget vigtigt, omkring den bedste vin… ude eller hjemme. Festen sker i øjeblikket mere end det sker et bestemt sted og tidspunkt. Jeg er frygtelig dårlig til at planlægge uger frem for at deltage i en fest eller festlighed…

LC: Hvor inspireres du?
MWBT: Ved vandet… måske fordi der dermed er en – omend abstrakt – forbindelseslinie med Middelhavet, og, Grækenland i særdeleshed, som jeg savner. Heldigvis har København masser masser af vand og hav – og mange muligheder for at nyde vand… Jeg har fundet en lille vindstille sol-krog på en havnebro ved Esplanaden, hvor jeg suser ned hele året rundt. Solstrålerne reflekteret i vandet, bølgernes klukken, de tusinde lyde af både og mennesker… Super energi!

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
MWBT: Det er meget svært at minimere til et sted… da det berører og inddrager så mange steder. Mit ynglingsted i København er på cykel. Det er en gave at der er mulighed for så ‘smooth operator’ at cykle rundt i voers by… Ved vandet, på vejen, i regnen, i sneen, i solen… Det bedste er en tidlig morgen cykeltur omkring Christiansborg eller Christianshavn. Jeg er vild med mixet… de gamle klassiske huse, kanalerne, vandet og lyset.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
MWBT: Det var på Assistentens Kirkegaard en tidlig efterårsdag sidste år, dagen efter en successfuld vinsmagning. Vinden dansede i træerne. Lyset var crisp og perfekt. Himlen uden en sky. Efteråret allerede med tusinde aromaer i luften. Der var så meget liv på de små stier; en kontrast – og stort hyldest – til Københavns forfædre og fortid. Jeg postede et billede på instagram af denne eftermiddag, og, kontakter rundt om i verdenen var forbløffede over at man kunne cykle på cykelstier på en kirkegård. – København i en nøddeskal!

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
MWBT: Vores infrastruktur. Lyder det mærkeligt? Biler holder parkeret, hvor de må holde parkeret. Vi kan cykle og gå ubesvaeret på cykelstien eller fortorvet. Vi har bus, S-tog eller Metro. Vi kan køre rundt i bil. Selv med en trafikprop eller forsinkelser i ny eller næ kan vi altid komme frem. I andre storbyer er det ikke så simpelt. Og, f. eks, i Athen fungerer fortorvene som p-plads til bilerne og der er ingen cykelstier, så hvis du går eller cykler er det på egen risiko og total kamikaze.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
MWBT: “Keep passing the open windows”… Kombiner byens muligheder og tilbud og se hvor du ender… Selv holder jeg meget af KBH-Odessey kombinationen: dejlig vin (“Terroiristen Vinbar”), jazz (“The Standard”), og, ja, derefter, se hvad der sker… helst med et nyt add-on element hver gang.

Tusind tak for dine fine svar, Maria! Vi vender tilbage med endnu et søndagsinterview om to uger.

Maria 1

Related Københavnersnuden Articles

Similar Posts From Københavnersnuden Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273