Spa- og wellness tur-retur

1
334
foto
Kurhotel Skodsborg er omgivet at den smukkeste natur; tag fx en tur i Øresund eller nyd skoven bagved.

Du burde unde dig selv at tage lidt væk fra storbyens puls. Bare engang imellem. Blot i en enkelt weekend. For selvom byen har så ufatteligt meget at byde på, så er det nogle gange godt, at få det hele lidt på afstand og komme ned i gear andre steder. Ikke at det behøver at være langt væk. Slet ikke. Du behøver bare tage turen nordpå til Skodsborg; nærmere bestemt Kurhotel Skodsborg. Det gjorde jeg selv sidste weekend.

Det koster langt fra gratis at tage en overnatning på Kurhotel Skodsborg, men vælger du først at ofre lidt på dit eget velvære, så kan du se frem til spa- og welness i særklasse. Selv ankom jeg lørdag formiddag, så jeg kunne nyde den store spa-afdeling med de 16 forskellige varme og kølende oplevelser; fra saunaer til dampbade, hydro-spa, udendørs jacuzzi samt meget mere. Højdepunktet var klart en helt eminent saunagus i 3 omgange med efterfølgende tur i Øresund for at blive afkølet. Det var storslået! Lige over vejen og så ned i havet (hvis jeg en dag bliver træt af Frederiksberg og vinder i lotto, så køber jeg mig en kasse i Skodsborg med havudsigt og egen badebro).

foto 3
Rejs rundt i de 16 forskellige varme og kolde spa-oplevelser – og husk at booke tid til saunagus hjemmefra. Det er yderst populært!
foto 4
Man kan faktisk godt blive helt udmattet af at være i spa, så husk at tage en lille pause og nyd en kop te og et æble.

Over middag blev det tid til frokost i den hyggelige The Lobby med efterfølgende afslapning foran pejsen, inden der blev serveret “Tea with George”: Paleo brød, ‘raw cookie ball’ med chokolade, yoghurt­­- og frossen bær-pudder, maltkiks med hvid chokolade og skyr, fuldkorns-
kiks med hyldeblomstcreme og gedeoste-creme & purløg samt gulerod- og hybenmarmelade til brødet. Om det smagte? Gæt selv. 

foto 1
I den ny renoverede The Lobby kan du slænge dig i store moderne sofaer i et nordisk elegant rum med gulvtæpper, der indbyder til afslapning. Kommer du til aften, så gå på opdagelse i cocktail-kortet. Bartenderen Gromit Eduardsen er nemlig blevet tilknyttet lobbyen som konsulent, og har derfor sat sit præg på de velsmagende drikke.
foto 2
Det er køkkenchefen Philip Scheel Grønkjær, som før har arbejdet på bl.a. Kong Hans, Kadeau og Herman, der står bag det nordisk prægede køkken på Skodsborg.

Da weekenden nu var afsat til ren afslapning og luksus, stod den selvfølgelig på ansigtsbehandling inden middagen om aftenen – den perfekte afslutning på en skøn og afstressende dag. Det er den tidligere køkkenchef på Kadeau og Herman, Philip Scheel Grønkjær, der assisteret af Gabriel Hedlund (tidl. Herman, Noma og Kokkeriet) står for gastronomien på Kurhotel Skodsborg – som derfor ikke overraskende er værd at komme efter – ligesom resten af Skodsborgs tilbud er det. Efter en god nattesøvn hoppede jeg igen i spaen og Øresund, inden turen blev afsluttet med en stor og velsmagende morgenmad.

foto 5
Tag springet og hop en tur i det friske og salte Øresund. Du kan gå direkte fra spa-afdelingen, over vejen og ud på badebroen.

Trænger du derfor til at forkæle dig selv, kan jeg kun anbefale at spendere lidt på en weekend på Kurhotel Skodsborg – din krop og sind vil uden tvivl elske dig for det.

Wellness-hilsner fra
Ditte

1 COMMENT

Comments are closed.