Ugens Københavnersnude er Sune Urth, bartender, udviklingschef og event manager ved Copenhagen Distillery. Sune har været med i hele udviklingen af destilleriet – helt fra starten, og hans store viden om spiritus, destillering og fermentering har desuden resulteret i en bog om cocktails og om akvavit. Mød Sune og hans København her.
LC: Hvor drikker du kaffe?
SU: Jeg bor rigtig tæt på Torvehallerne, så når jeg ikke drikker mig fordærvet i Kontrakaffe på destilleriet, så foregår det tit i Coffee Collective eller et af de andre steder der.
LC: Hvor spiser du?
SU: Jeg er utrolig glad for at lave mad, så det er meget tit derhjemme. Jeg er lige begyndt på surdejsbrød, og gik og lavede mango chutney i går, og så er det altså også generelt lidt nemmere, når man har to meget livlige drengebørn. Det er ikke altid specielt hyggeligt at sidde på en pæn restaurant, men de skal jo lære det. Ungernes yndlingsrestaurant er Nagoya på Sølvtorvet, og derfor er det nok det sted, jeg ubetinget har spist oftest de sidste 4 år. Men de sidste dates uden børn har været TigerMom og Ibu. Vi er meget glade for det panasiatiske køkkken.
LC: Hvor fester du?
SU: Min sofa er helt vild. Det er sådan et underligt kryds imellem at have børn og gerne ville være derhjemme, og så have et job, der kræver aftentimer. Ud over at være udviklingschef på Copenhagen Distillery har jeg jo også den hat, der hedder Event Manager. Så ind imellem tager jeg en aften med den store værtskasket på, og det er skønt, men så tager jeg ikke ud og danser på vulkaner dagen efter. Så det er faktisk det, det bliver til af fest. Sidst jeg var “i byen”-i byen var vidst på min 40 års fødselsdag for næsten et år siden.
LC: Hvor inspireres du?
SU: Grønttorve, spiritusmesser, hoteller, bøger, rigtig meget bøger, og kunst i det hele taget. Jeg er i gang med en bog der hedder Danmarksbilleder, som gennemgår dansk kunsthistorie i et krydsfelt mellem billedkunst og litteratur, og det er fantastisk spændende. Når jeg går helt kold, så skal jeg ud og spise eller drikke et skørt sted. Sætte nogle smage sammen jeg ikke havde forventet, så begynder mit hoved at arbejde igen. Jeg kan være ret belastende at gå ud med på den konto. Eller at servere cocktails for, for den sags skyld. Helt lukket fjæs og en bartender, der står og tripper og venter på, at jeg smider en Manhattan i nakken på dem, og så er det fordi, jeg er helt glad og i gang med at tænke.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
SU: Mit yndlingssted i købehavn… Dronning Louises Bro. Nej, Langebro. Nej, Inderhavnsbroen. Jeg ved det ikke. En bro. Et sted med vand, gerne om morgenen, lidt over kl. 8 på vej på arbejde, når byen lige er vågnet, og der lugter salt og lidt af måger.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
SU: I morges da jeg vågnede ved at blive pruttet i munden af den yngste af drengene. Jeg synes, jeg lever et ret privilegeret liv, og er ret pjattet med min kone.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
SU: At flytte hertil i 2001, i en rædselsfuld lortelejlighed på Thorsgade, med fantastiske naboer. Der var bodegaer og pushere og biljagter dengang, og hver gang vi havde gårdfest hev Frank et hammondorgel ned i gården, og så fik den en over nakken. Jeg gik rundt på Nørrebro, og var sikker på, det ikke kunne blive bedre, men det kunne det. Er det ikke skønt?
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
SU: Vent på godt vejr, gå i en park, sæt dig et sted med en bog og hold op med at have travlt i en time. Bare at være til stede.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
SU: Flere produktionsvirksomheder, åbne værksteder, og færre lukkede kontorbyggerier fyldt med djøffere. Der er glas og stål nok, og det presser priserne op, så alt det sjove ikke har råd. Vi bliver presset ud i randområderne, og de folk der arbejder dér, flytter med. Skrækscenariet er at al primærproduktion er væk om 20 år, alting er advokatfirmaer og djøffere, der bor i cigarkasser af glas og stål. Og det er en politisk beslutning. Skal det være sådan, eller skal vi have en by for og af levende mennesker? (Advokater er også levende mennesker, det anerkender jeg). Behovet er her jo, det er umuligt at få plads i Kødbyen, selv om det koster, hvad det koster, Reffen er stort set fyldt op, ydre Nørrebro, ude ved The Lab er der også fyldt. Så vi vil jo gerne betale for at kunne arbejde, hvor vi også bor. Men der er en grænse for, hvad man kan leve med, og hvis vi bare lader priserne stige, så ender vi som London, og det er ikke en by, jeg synes er et forbillede for andre storbyer.
LC: Dit soundtrack til byen?
SU: Ulige Numre, Dør nr 13, Katinka, Kashmir, Mew, Trentemøller. Der er sådan en maritim melankoli, det minder mig om ankomsten til L.A i On The Road, hvor han skriver om dinergæster, der sad med “their faces green with the sorrow of the sea”, og det er smukt. København er sådan en elegant by, og jeg har rejst og boet en del andre steder, men jeg bliver ved med at føle mig hjemme her. Når København er allerbedst, så er den klassisk og fremsynet på samme tid. Boliger fra slut 1800 med termovinduer og moderne altaner, BLOX lige op og ned af de gamle flådebygninger, Statens Museum for Kunst, og jeg glæder mig VILDT til det nye geologiske museum i Botanisk Have. Og mit soundtrack er selvfølgelig en afspejling af det, klassisk rock der rækker ind i fremtiden, men altid med den her melankolske undertone, som jeg opfatter som utrolig københavnsk.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Sune!
Hvis du gerne vil blive bedre eller bare inspireret til at lave lækre cocktails, så hold øje med Copenhagen Destillerys Instagram @copenhagendistillery. Hver fredag kl. 16 her i corona-tiden har Sune Urth nemlig stået klar med en Livesession fra Destilleriet, hvor han delt ud af sin store viden og cocktails og spiritus – og en learn-along så fredagsbaren derhjemme er sikret.