Blogs

Voxpop fra Heartland Festival 2018

Voxpop fra Heartland Festival 2018

by 04/06/2018
Lørdag var vi rundt og snakke med en håndfuld af de mennesker, som var gæster på Heartland i år. Vi spurgte dem blandt andet om deres bedste oplevelse på festivalen, og om hvad Heartland kan gøre bedre i 2019. Læs deres spændende svar her.

 

Navn: Maria.
Alder: 38 år.
Job: Sundhedsplejerske.
Bopæl: Hillerød.

Hvilken type billet er du på Heartland med?
Jeg her på endagsbilet.

Hvem er du af sted med?
Jeg er her sammen med mine veninder – vi holder nemlig polterabend for min veninde.

Hvor mange gange har du været på Heartland?
Det er første gang, jeg besøger festivalen.

Hvad er din bedste oplevelse på festivalen indtil videre?
Jeg tror egentlig bare, at det er omgivelserne, man kan få lov til at være i. Og at festivalen ikke er alt for stor.

Hvorfor skal man tage på Heartland?
Fordi det er overkommeligt, og det har en naturlighed i forhold til, at man kan gå til og fra scenerne. Og igen – fordi det ikke er så stort.

Selvom Heartland er fantastisk – er der så noget festivalen kan gøre bedre i 2019?
Det er svært entydigt at svare på, når det er første jeg gang, jeg er her. Men umiddelbart ikke noget. Selv toiletforholdene er gode.

 

Navn: Alexander Russo.
Alder: 33 år.
Job: Head of Region.
Bopæl: Odense.

Hvilken type billet er du på Heartland med?
Jeg er her på endagsbillet.

Hvem er du af sted med?
Med en gammel ven fra skolen, og hans kæreste og to nye venner.

Hvor mange gange har du været på Heartland?
Det er første gang.

Hvad er din bedste oplevelse på festivalen indtil videre?
Det var at være ude at svømme, og drikke champagne og spise østers.

Hvorfor skal man tage på Heartland?
Alt hvad der har med Egeskov Slot at gøre, bør man gøre. Og når de stabler sådan et feinschmecker-arrangement på benene omkring slottet, så er det bare en meget stærk kombination med meget smukke omgivelser. Det er jo kun gode ting, man kan få her. Man kan ikke nævne noget dårligt.

Selvom Heartland er fantastisk – er der så noget festivalen kan gøre bedre i 2019?
Mere elektronisk musik – det kunne være for sygt med Röyksopp. Og et koldt bad i varmen ville heller ikke være dårligt.

 

Navn: Anette.
Alder: 39 år.
Job: Sygeplejerske.
Bopæl: Gentofte.

Hvilken type billet er du på Heartland med?
Vi har partout, men er her kun i dag.

Hvem er du af sted med?
Jeg er her sammen med min mand og vores to børn.

Hvor mange gange har du været på Heartland?
Det er første gang.

Hvad er din bedste oplevelse på festivalen indtil videre?
Det er børneland.

Hvorfor skal man tage på Heartland?
Det er en børnevenlig luksusfestival, her er rent og pænt og virkelig lækkert.

Selvom Heartland er fantastisk – er der så noget festivalen kan gøre bedre i 2019?
Maden kan altid blive bedre. Endnu mere delikatesse end det, de har i forvejen.

 

Navn: Kenneth Cockwhore.
Alder: 33 år.
Job: DJ.
Bopæl: Frederiksberg.

Hvilken type billet er du på Heartland med?
Jeg skal optræde, så jeg er her på artist bracelet.

Hvem er du af sted med?
Jeg sammen med mine to kollegaer og venner; To drags – Proxy og Ariel Sharon. Vi har spillet hernede og lavet performance.

Hvor mange gange har du været på Heartland?
Det er første gang.

Hvad er din bedste oplevelse på festivalen indtil videre?
Det var Christian D’or og Winnie Who i partyteltet (Late Night Disco) i torsdags. Der var virkelig god stemning. Det er længe siden, at jeg har været til så god en fest – ikke engang i København. Stemningen og musikken var bare god, folk gik amok på dansegulvet uden at være optaget af telefoner og venner – det var bare ét stort dansegulv. Det var fedt!

Hvorfor vil du anbefale andre at tage på Heartland?
Det ville jeg faktisk ikke. Det er bare virkelig dårligt organiseret hernede. Nu er jeg her som artist, og der er bare dårlig behandling. Vi skulle vente tre timer for at få vores armbånd, og så har vi fået forkert armbånd, så vi ikke kunne komme ind de steder, vi skulle ind, og de vidste ikke, hvor vi skulle bo henne osv. Det er ikke så fedt, og vi har først fået de rigtige armbånd i dag på den sidst dag. Men måske er det også bare mig, der er lidt sur over det. Location er sindssygt flot.

Selvom Heartland er fantastisk – er der så noget festivalen kan gøre bedre i 2019?
De skal være bedre informeret – deres frivillige eller ansatte skal være meget bedre informeret! Alt er mega dyrt, så det er en pengefestival. Jeg er godt klar over, at det ikke er Roskilde, men selv maden er dyr – 100 kr. for en portion mad, og du skal spise tre af dem for at blive mæt. Der er kun en bod, der sælger ørepropper, som koster 150 kr. De burde give dem ud gratis.

 

Navn: Lucas.
Alder: 24 år.
Job: Studerende, Fysioterapi.
Bopæl: København.

Hvilken type billet er du på Heartland med?
Jeg er frivillig på festivalen i band care, hvor vi skal sørge for, at der er kolde drikkevarer til artisterne, og sørge for at kaffemaskinen fungerer, og der er rene håndklæder på toiletterne.

Hvem er du af sted med?
Sammen med min gode ven, Thomas.

Hvor mange gange har du været på Heartland?
Det er første gang. Jeg syntes, det er super fedt, og festivalen har overrasket mig meget positivt!

Hvad er din bedste oplevelse på festivalen indtil videre?
Det er alt folk er så åbne. Det føles rigtig intimt, og man møder de samme mennesker hele tiden, og derfor når man at få et rigtig fedt forhold til folk sådan helt random. Koncertmæssigt er det Mø.

Hvorfor skal man tage på Heartland?
Det syntes jeg, at man skal, fordi der er god stemning og god musik. Jeg havde ikke fået tjekket så meget af programmet, men det har overrasket mig positivt. Der er gode hygiejneforhold og fine toiletter. Man kan tage gratis bad, og det er rigtig lækkert. Og så er der de smukke omgivelser. Der er noget for enhver smag på festivalen – og god mad!

Selvom Heartland er fantastisk – er der så noget festivalen kan gøre bedre i 2019?
De kunne godt have senere åbent om natten, hvis man gerne vil feste igennem. Men ellers syntes jeg alt er godt. På varme dage som det er i år, kunne det være godt med noget mere skygge – og måske mulighed for at købe lidt billigere øl ude på campingområdet.

 

Navn: Lars.
Alder: 55 år.
Job: Chefkonsulent.
Bopæl: Bryggen.

Hvilken type billet er du på Heartland med?
Vi er her på partout billet.

Hvem er du af sted med?
Jeg er her sammen med min kæreste Berit.

Hvor mange gange har du været på Heartland?
Det er første gang.

Hvad er din bedste oplevelse på festivalen indtil videre?
Jeg tror faktisk at det er Savage Rose i dag, det var rigtig godt. Men jeg er en rigtig stor Morten Lindberg fan, så hans show i går ved Tasteland Scenen – det var bare fantastisk. Når man er vant til at høre ham i radioen hver søndag i tre timer, så er det rigtig dejligt at se ham. Han havde en god energi og var sjov – han var faktisk et rigtig sjovt indslag.

Hvorfor skal man tage på Heartland?
For alle os som har været på Roskilde Festival og Midtfyn, er det her en rigtig fed måde at være på festival på. Der er god plads, og der er ikke nogen toiletkøer, og så er maden fantastisk. Hvis jeg skal fremhæve noget helt specielt, så er det omgivelser. Egeskov Slot er et af Danmarks smukkeste slotte, og det ser man hele tiden i baggrunden. Det er bare så unikt at kunne få lov til at opføre sig sådan inde midt i en slotshave!

Selvom Heartland er fantastisk – er der så noget festivalen kan gøre bedre i 2019?
Jeg synes, at de skal gøre noget ved deres talks, men det er jo ikke deres skyld, at deres moderatorer ikke er dygtige nok. Mange af deres talks ender i moderator snak, så det ikke bliver en talk mellem de to mennesker, der egentlig var de interessante, som man gerne ville høre snakke. Jeg har været lidt skuffet over de talks, jeg har set. Det kan de gøre bedre. Moderatorerne dominerer måske for meget, eller også forstår de ikke at få det interessante frem i gæsterne. Og så må jeg sige, at når det er 30 grader og solen bager, så er et varmt telt ikke lige sagen til en talk. Der bliver jo 40 grader derinde, og der er ikke noget luft, om det er dét, der har påvirket de forskellige talks, ved jeg ikke. Men jeg gik fra en talk med Günter Wallraff og tænkte, at det måske havde været bedre, hvis moderatoren bare havde lavet et interview med ham, i stedet for at lade den stakkels mand side i sofaen og prøve at sige noget, mens der var en anden, der talte. Pussy Riot var en katastrofe. Vi kunne desværre ikke komme ind til Svend Brinkmann og Eske Willerslev. Der var fyldt op. Men vi har til gengæld hørt, at det var rigtig rigtig sjovt, fordi de to lukkede moderatoren af og bare snakkede sammen.

 

Navn: Liv.
Alder: 26 år.
Job: Psykolog.
Bopæl: Odense.

Hvilken type billet er du på Heartland med?
Jeg er her på en endagsbillet.

Hvem er du af sted med?
Jeg er her med min kæreste og mine veninde.

Hvor mange gange har du været på Heartland?
Det er andet år jeg besøger Heartland festivalen.

Hvad er din bedste oplevelse på festivalen indtil videre?
Generelt er det stemningen, og så er jeg rigtig glad for, at der mange veganske alternativer i madboderne i år. Det har været rigtig fedt. Jeg er veganer, og der var ikke lige så mange veganske madboder sidste år.

Hvorfor vil du anbefale andre at tage på Heartland?
Det vil jeg gøre, fordi det er en anderledes festival. Vi har været en art rundtur i dag, og fået fortalt om det kunst, der er hernede. Det har været enormt spændende. Mit yndlings kunstværk var den installation, som vist egentlig er et træningsstativ, og der blev fortalt om, hvordan det kunne bruges. Derudover kunne jeg rigtig godt lide kuppelen med video indeni, som var et billede på neo-liberalisme,n og da det var noget, jeg skrev speciale om, kunne jeg genkende meget i dét.

Selvom Heartland er fantastisk – er der så noget festivalen kan gøre bedre i 2019?
Jeg ville foreslå, at der kom nogle flere veganske talks nede på Tasteland Scenen, og så endnu mere fokus på bæredygtighed til næste år. Jeg ville invitere eksempelvis Mia Sommer ind, som har skrevet en kogebog omkring veganisme. Det ville være spændende.

 

Tak fordi I ville være med og dele jeres take på festivalen med os!

/Louise Bro & Catharina


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273