Blogs

Weekend by Love Copenhagen #37

Weekend by Love Copenhagen #37

by 12/09/2014 0 comments

Hurra – det er weekend igen! Forude venter bunker af gode og spændende oplevelser. Både de mere seriøse af slagsen, de nostalgiske og de løsslupne. Jeps, vi har samlet en håndfuld af de bedste weekend-tilbud, så du kan blive inspireret! Og vi lover, at der er noget til enhver smag.

1:
Fredag kan du skyde weekenden igang med et indslag af den mere seriøse slags. DR-korrespondent i Mellemøsten Puk Damsgård har netop udgivet en gribende bog om krigen i Syrien, Hvor solen græder, og i anledning af udgivelsen inviterer Det Kgl. Teater til gratis foredrag. Her kan du høre Puk Damsgård fortælle om bogen, om sit arbejde, om at rejse i et land i krig, og om at være syrer og bo og overleve i krigen. Det foregår i Balkonfoyeren på Gamle Scene og starter klokken 17.

Hvor solen graeder

Hvor solen graeder

Hvis det er for seriøst for dig at starte weekenden med et foredrag om et så alvorligt emne, så er der heldigvis håb.

2:
I stedet kan du starte med at fylde dit klædeskab med nye lækkerier, når Best Behavior har åbnet pop-up shop på Skydebangade 1 (på hjørnet af Istedgade) frem til lørdag! Og der er med garanti gode køb at gøre der. Pop-up shoppen har åbent fredag til 18 og lørdag til kl. 16.

Best Behavior Pop-up shop

Best Behavior Pop-up shop

3:
Når du således er blevet klædt flot og nyt på, så kan du jo vende snuden mod Bådteatret, hvor det nyskrevne, engelsksprogede stykke Finding Sophie har premiere fredag klokken 17. Det er truppen Fasterpussycat, der står for opsætningen. De har tidligere haft succes med opsætningen Catastrophic Sex Music, også på Bådteatret.

Finding Sophie

Finding Sophie

4:
Fredag byder også på et (måske) nostalgisk indslag, når pladeselskabet Crunchy Frog kan fejre 20 års fødselsdag! Og det gør de med et brag af en festkoncert i Pumpehuset, hvor en række af deres artister spiller – og hvor der også bydes på en reunion eller to! Med billetten til festkoncerten følger en dobbeltvinyl-plade med alle selskabets kunstnere. Så kan man jo forlænge den gode stemning hjemme, når festen for længst er slut! What’s not to like! Festlighederne begynder kl. 16.30, og det koster kun 200 kr. at være med!

Crunchy_20th anniversary

Crunchy_20th anniversary

5:
Lørdag er der for første gang Carpark Festival under Bispeengbuen. Her kan du shoppe gamle vinyler eller hænge ud og spille et brætspil eller følge med i skabelsen af et flot grafitti-projekt. Fra klokken 19.00 vil der være lækker musik og bar – og så er det bare at blive hængende og se, hvad aftenen ellers byder på. Det hele starter klokken 14.00.

Carpark Festival

Carpark Festival

6:
For et år siden slog nonprofit Spisehuset Rub & Stub dørene op i Huset i Magstræde. Og lørdag fejrer de deres første år med lidt godt til glasset, til ganen og til ørene. Fra kl. 17.30 vil Rub & Stub byde indenfor i restauranten i Huset i Magstræde – og hvis vejret tillader det, vil der fra ca. kl. 18 være taler og jazz i deres hyggelige gårdhave. Og fra kl. 21 spiller DJ’en op til dans!

Rub&Stub_laant fra deres Facebookside

Rub&Stub_laant fra deres Facebookside

7:
Søndag kan du vist nemt hellige sofaen og serie-sening, hvis du har ladet dig inspirere af bare et par af vores forslag. Eller du kan gøre som tusindvis af andre københavnere: hop i løbetøjet og snup en Powerrade Halvmarathon! Ja ja – lettere sagt end gjort! Men hvis du nu ikke har fået købt startnummer eller bare ikke er løber-typen, så kan du jo også snuppe en kop kaffe med og smutte ud og heppe på alle de søndags-seje løbertyper! (Du kan se ruten her). Starten går klokken 11 på Øster Allé.

Så er der vist kun tilbage at ønske jer allesammen den bedste weekend. Må den blive fyldt med gode oplevelser! Og hvis I har fundet inspiration her – så er vi glade! Vi ses derude, København <3

Kærlig hilsen
Anne


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273