Blogs

Weekend by LoveCopenhagen #12

Weekend by LoveCopenhagen #12

by 22/03/2018
Nu er det min tur til at smutte på ferie! Det har været en lang og hård vinter, men endelig har jeg pakket rygsækken og tager af sted på eventyr i Armenien fredag aften. Men inden da vil jeg guide dig til alle de ting, jeg ville ønske, at jeg skulle her i København i denne weekend. Jeg har prøvet ikke at lade CPH:DOX overtage spaltepladsen fuldstændigt, og derfor kan du i det følgende glæde dig til at læse om både Louisiana, RuPaul og byvandring. Og selvfølgelig: fest med CPH:DOX.

Af Louise Taarnhøj

Louise Taarnhøj

 

 

 

 

 

TORSDAG

Louisiana Jonathan Safran Foer

Optakt til Louisiana Literature

I går var jeg forbi CPH:DOX eventen, Eating Animals, hvor forfatter Jonathan Safran Foer var med til en debat om filmen, som er lavet over hans bog af samme navn. Jeg har i mange år fulgt Jonathan, der er en ivrig og begavet debattør, særligt når det kommer til vores moderne samfunds måde at producere fødevarer på. Og så er han også en dygtig forfatter!

I dag besøger han Louisiana for at lade sig interviewe af Klaus Rothstein, litteraturkritiker og kommentator ved blandt andet Weekendavisen og redaktør og studievært på DR’s litterære radiomagasin Skønlitteratur på P1. Interviewet er som en optakt til litteraturfestivalen i august, Louisiana Literature 2018.

HVAD: Samtale med forfatter Jonathan Safran Foer HVOR: Louisiana Koncertsal, Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk HVORNÅR: Kl. 17.30-18.45 PRIS: Gratis for museets gæster

In English: I love literature and I especially love writer Jonathan Safran Foer! He is in Denmark these days to promote the new film, Eating Animals – based on his book of the same name. The film is screened at CPH:DOX, but this Thursday he will give an interview at Louisiana north of Copenhagen, as a preview of the festival in August, Louisiana Literature. 

FREDAG

RuPaul

RuPaul’s Drag Race Viewing Party

På en sommerhustur tilbage i december måned læste jeg en artikel i Weekendavisen, der handlede om RuPaul’s Drag Race – et gameshow, hvor drags konkurrere om at blive Americas Next Drag Queen. Programmet er bygget op om samme præmis som Tyra Banks’ America’s Next Top Model, men er MEGET bedre. Det vidste jeg bare ikke, da jeg læste artiklen.

Journalisten bag artiklen var så begejstret over programmet. Hun elskede sine drags, hun grinte med dem, blev forarget med dem, var for meget med dem. Og hun græd med dem. For selvom de er nogle hardcore bitches, de her drags, så holder de også sammen, og de har alle sammen været igennem det samme: nemlig at acceptere, at de er drags, og at fortælle det til omgangskredsen og familien.

Jeg gik med det samme i gang med at se programmerne, da jeg var retur fra sommerhuset. Og nu kan jeg ikke undvære det. Så når nu det er muligt at se den nye sæson nærmest live (sendes på amerikansk tv hver torsdag), så bliver jeg nødt til at være med her. Det kan kun blive en fest.

And remember: If you can’t love yourself, how the hell are you gonna love somebody else? Can I get an Amen up in here???

HVAD: Visning af den nye sæson af RuPaul’s Drag Race HVOR: GAY Copenhagen Night Club, Vester Voldgade 10, 1552 KBH K HVORNÅR: Hver fredag fra kl. 19 PRIS: Gratis entré

In English: RuPaul is a legend! And the television show, RuPaul’s Drag Race also is! The new season is shown on big screens at GAY Copenhagen every Friday night at 19pm! 

LØRDAG

Team Hurricane

Team Hurricane / CPH:DOX

Hvis ikke du har været inde på Charlottenborg i løbet af den sidste uges tid og set, hvor lækkert CPH:DOX’s ‘hovedsæde’ er, så skynd dig! Sidste weekend sad jeg, først med min veninde, siden alene og sugede til mig af den energi, der er derinde. Stemningen er helt speciel, og jeg elsker at sidde og kigge på mennesker og forestille mig, hvem de er, og hvad de skal herinde.

Charlottenborg er stedet, hvor du kan deltage i forskellige fester. Eksempelvis er der denne lørdag et spændende arrangement med både film, udstilling og koncert.

Tjek lige programmet her – jeg ville ønske, jeg skulle med (fra facebookeventen):

“Se filmen, alle har snakket om, og oplev filmskaberen Annika Berg i aktion som VJ til en audiovisuel performance med Soho Rezanejad i Social Cinema og se det perlepladeværk, som alle har været inviteret til at være med til at lave på Absalon.
Og så har hele banden fundet film til en pop-up biograf, der kører nonstop hele aftenen.
Det hele starter kl. 18.30. Køb dine billetter til aftenen lige her og læs med nedenfor, om hvad der kommer til at ske!
‘Team Hurricane’ film Annika Bergs neonfarvede ‘punk chick flick’ giver normer og traditioner en ordentlig fuckfinger.
Udstilling Udstilling af videoværker og en perleplade-installation skabt gennem open calls.
Soho Rezanejad vs. Annika Berg Dunkel techno-pop møder ‘Team Hurricane’-instruktørens debut som live-vj, i et audiovisuelt eksperiment.
Find eventet her.
Heisenberg Usikkerhedsrelation Annika Bergs film om en ung mands rastløse liv balancerer mellem virkelighed og eventyr med en nærmest hallucinatorisk intensitet.
‘Bratz – The Movie’ Ægte følelser i en ultra-kommerciel indpakning: en moderne kultfilm om oprør mod klikedannelserne i high school.
TV Stop remix Highlights fra den legendariske københavner-kanal, udvalgt af Annika Berg!”

HVAD: Koncert, film, udstilling og fest / CPH:DOX HVOR: Charlottenborg HVORNÅR: Kl. 18.30-23.59 PRIS: 90 kr.

In English: Charlottenborg is the centre of the CPH:DOX festival this year. And the place is magical, filled with an amazing, buzzing atmosphere. This Saturday you must not miss the Team Hurricane takeover and Annika Berg movie. There will be a concert, a movie, an exhibition – and a party. It starts at 6.30pm.

SØNDAG

Refshaleøen

Byvandring på Refshaleøen, Margretheholm og 56 Grader

Selvom vi i øjeblikket har fokus på Ørestad Syd her på sitet, så er der andre steder i byen, der er spændende og nye. Som eksempelvis Margretheholm. Her flyttede en af mine veninder ud sammen med sin familie for et år siden, og det var en stor øjenåbner at besøge området, der både er større og hyggeligere, end jeg havde regnet med.

Refshaleøen er måske ikke så ny endda, men det er de færreste, jeg kender, der rent faktisk ved, hvad der foregår derude – udover et par festivaler, et par kontorfællesskaber og en pænt hypet restaurant med badebro og orangevin.

Det kan man lære meget mere om på denne byvandring – altså ikke restauranten, men områderne. Arrangementet slutter af på restaurant 56 grader, og billetten inkluderer mad og drikke her.

HVAD: Byvandring rundt på Refshaleøen og Margretheholm HVOR: Afgang ved Operaen HVORNÅR: Kl. 11-15 PRIS: 395 kr.

In English: Copenhagen is getting bigger and bigger everyday. One of the new areas is Margretheholm, which is placed a little bit further away from the center than Christiania and Holmen. This Sunday you can go on a walk with a guide who knows all about these areas of Copenhagen. It starts at 11am at the Copenhagen Opera. 

En lille note:

Endnu engang viser DR, hvorfor vi har så meget brug for dem! Deres fokus på unge menneskers – måske særligt pigers – manglende selvværd er spot on! Ærligt og rørende er særligt programmet, De perfekte piger, hvor fire piger viser stort mod ved at stille sig selv frem og fortælle om deres usikkerheder – i en tid, hvor alt skal være perfekt. Og programmet er meget kærligt fortalt.

Youth is wasted on the young

Lavt selvværd hos unge mennesker er ikke noget nyt. Youth is wasted on the young, som Oscar Wilde engang sagde. Det er først, når vi bliver ældre, at vi indser, hvor smukke og dejlige vi var som 20-årige.

Jeg kan genkende mig selv i pigerne i programmet. Som 20-årig var jeg meget opmærksom på, hvordan andre så mig. Jeg blev ofte kaldt for arrogant, men inde bag den kølige facade længtes jeg egentlig bare efter at være afslappet og imødekommende.

I folkeskolens sidste år led jeg har anoreksi. Der blev langsomt mindre og mindre af mig, og jo mindre jeg blev, jo mere tilfreds var jeg. Først mange år senere kunne jeg se, hvor syg jeg var. Og jeg får kuldegysninger, når jeg i dag ser billeder af mig selv som 14-årig.

Jeg tror ikke, at jeg kender nogen kvinder, der ikke på et tidspunkt i deres liv har sultet sig selv eller stukket to fingre i halsen for at opnå et sygt ideal for, hvordan vi skal se ud – hvilket i virkeligheden handlede om at få kontrol over ens liv, der virker så ude af kontrol med alle de ting, vi skal nå.

Hvad det er, der gør, at så mange unge mennesker lider af lavt selvværd, er svært at svare på. Men jeg tror gerne, at jeg vil give præstationsræset lidt af skylden. Det høje fokus på alt det, vi skal kunne, nå og ville – samtidig med at vi smiler og ser godt ud hele vejen.

En anden ting, jeg gerne vil skyde lidt af skylden på, er mediernes fremstilling af kvinder – som heldigvis er ved at ændre sig lidt. Se eksempelvis smykke-modeserien i det nye Eurowoman. Jeg tillader mig at bringe et billede er den herfra, men lov mig at du ser hele serien, for den er smuk og meget unik. Jeg håber, at der kommer mere af den slags.

Skærmbillede 2018-03-22 kl. 22.28.29 Skærmbillede 2018-03-22 kl. 22.28.21

Hvorfor er det, at når vi interviewer modellerne og modelbureauerne to gange om året under modeugerne og spørger dem, om ikke modellerne er lige lovligt tynde – så svarer de, nej, sådan er pigerne helt genetisk, de fejler ingenting. Når så pigerne går på pension som 25-årige, bryder de tabuet og fortæller, hvor elendigt de havde det, og hvor lidt de spiste.

Hvor er roen forsvundet hen?

Noget, der slår mig igen og igen, når samtalen falder på dette emne, er, hvor lidt fokus der er på glæde. Hvorfor har vi et samfund, hvor ingen længere trækker vejret dybt nede i maven, hvor ingen har tid til selv at lave sund og velsmagende mad, hvor ingen har tid til fordybelse og nære, dybe relationer – alt det, der gør livet værd at levet? Det handler hele tiden om at komme fra a til b, om at forbyde sig selv det ene og det andet, om at blive bedre, slankere, hurtigere, stærkere, mere effektiv!

Jeg har fået det meget bedre, efter jeg er blevet voksen, og jeg elsker at være voksen. For nu, endelig, slapper jeg af med mig selv og kan smile, når jeg ser mig selv i spejlet – på trods af alle de ting, som den unge mig helt sikkert ville være ked af.

Det her gør mig lykkelig!

Det, der særligt har hjulpet mig videre, er at stoppe med at fokusere så meget på mit udseende. Fokus er rykket hen på især to ting – og jeg ved ikke, om der vil virke for dig. Men det gør mig lykkelig:

1. Andre mennesker i mit liv. Jeg elsker samtaler, meget gerne på tomandshånd, men også gerne i flok. Det kan både foregå i køkkenet til en fest, men det kan også foregå på sofaen hos en veninde, i sengen med en forelskelse, over en middag, i køen i Netto, i telefonen, på cykel og på en gåtur i skoven. At jeg kan få lov til at spasse ud, synge og være ‘sjov’ på kontoret – og at mine dejlige kolleger rummer det og griner af mine jokes – jeg elsker det! Menneskerne i mit liv: de gør mig lykkelig. Om de er her i fem minutter og 30 år.

2. Når jeg glemmer mig selv. Det sker eksempelvis, når jeg endelig formår at lave head stand til yoga efter mange forgæves forsøg. Når jeg har gjort rent i hele lejligheden og sidder i min sofa og læser i min bog. Når jeg bruger en hel aften på at se serier uden at have dårlig samvittighed. Når jeg griner højlydt af en podcast på vej til arbejde. Når jeg siger noget, jeg selv synes er sjovt, og folk griner. Når jeg smiler og får et smil tilbage. Når jeg laver mad. Når jeg spiser. Når jeg er ved at falde på gaden, men lige når at gribe mig selv og derefter får øjenkontakt med en forbipasserende, som næsten ikke kan holde et grin tilbage, fordi jeg så fjollet ud, og vi deler et stort smil og et lille hverdagsgrin midt på gaden. Når min niece entusiastisk fortæller om sin dag. Når jeg lytter til kloge mennesker tale. Når jeg kysser. Når jeg synger. Når jeg giver.

Med denne lille note, som blev til en hel klumme, tror jeg bare, at jeg vil sige, at det nok ikke kan undgås, at ungdommen har ondt. Men at vi kan forsøge at vise ungdommen, at det ikke handler om at ræse derudaf og hver morgen accellerere fra 0-100 km/t. Det er ikke det, der gør dig lykkelig. At blive set af hele verden gør heller ikke. Men at se sig selv og anerkende sig selv, som den man er, gør.

GOD WEEKEND!

/Louise T

PS. Lyt til dette ugens nummer: Karl William / Rammer Perfekt. Og mind dig selv om, at det er kun få ting, som vi rammer perfekt.


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273