Blogs

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #14

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #14

07/04/2016 0 comments

Der er ene gratis arrangementer på programmet i weekendindlægget. Er du klar til at gøre noget godt for din krop og smage dig igennem weekenden? Det er tid til at rense ud i den mørke vinter og være åben for noget lækkert. Noget, der får din mund til at sige mmm. Der er også sneget sig et enkelt “se her, du kan faktisk genbruge dine ting”-arrangement ind. Din weekend kan blive så god.

nørrebro køkkenhave

FREDAG – Smag på Nørrebro

Det har længe været populært med de små byhaver, der avler alt fra friske krydderurter til blomster, æbler, kartofler og andre lækre grøntsager. Jeg er vild med ideen om, at man ikke behøves at have en kæmpe grund for at kunne dyrke sin egen mad. Der er noget tilfredsstillende ved at hive en hjemmedyrket gulerod op af jorden eller sætte tænderne i en sandwich med friskplukket tomater og basilikum. Nørrebro har flere haver, og i weekenden kan du besøge én af dem. Der er nok mere tale om et bæredygtigt landbrug. Miljøpunkt Nørrebro holder pop up-farm fredag, hvor du kan snuse til alt, hvad du har lyst til. Du vil også kunne smage på mad lavet af havens afgrøder. Kan du smage forskel?

HVAD: Pop up-farm. HVOR: Jesper Brochmands Gade 2, Nørrebro. HVORNÅR: fredag den 8. april kl. 15.30 til 17.30. PRIS: gratis

coffee

FREDAG – Er du kaffeelsker?

Mmm.. duften af kaffebønner. Det er lidt ligesom at snuse til kærestens bryst en sen morgen. Det perfekte duft af kærlighed, som man oplever for sjældent. Jeg elsker kaffe, men jeg er altså afhængig af GOD kaffe. Jeg var for en uge siden i IKEA, hvor jeg selvfølgelig er IKEA FAMILY medlem, og så får man gratis kaffe. Jeg havde bare glemt, at deres kaffe smager af vand blandet med gammelt støv og en svag kaffearoma. Det er i hvert fald ikke kaffe. Så hvis du ligesom jeg er glad for god kaffe, så holder en af Københavns bedste kaffebarer kaffesmagning den første fredag i måneden – denne gang er det dog rykket pga. ferie. Det er selvfølgelig The Coffee Collective. Det er deres egen ristermester, der viser rundt i risteriet og står for en gratis kaffesmagning (cupping). Kom glad forbi og få et blik ind i kafferistningens verden. Det er gratis, og du behøver bare at møde op.

HVAD: Rundvisning og kaffesmagning. HVOR: The Coffee Collective, Godthåbsvej 34 B, 2000 Frederiksberg. HVORNÅR: fredag den 8. april kl. 16.00 til 17.30. PRIS: gratis.

 repair

LØRDAG – Få fikset dine ting

“Hvorfor smide ting ud, hvis de kan repareres?” Sådan indleder Repair Café Nørrebro deres event. Jeg har selv været fascineret af, hvordan man kan reparere den gamle H&M kjole, lappe yndlingsbukserne eller forvandle den grimme 80’er kjole til sommerens bryllupsdresscode. På lørdag kan du komme forbi café RETRO Nørrebro og få repareret dine ting af deres frivillige fixere. Det er ikke kun tøj, de kan fikse. Det er alt fra tøj, der skal have en ekstra lap til legetøj, der er gået i stykker eller en lampe/computer, der skal fixes. De har værktøjet, du skal blot medbringe reservedele og materialer.

HVAD: Repair Café Nørrebro. HVOR: Jægersborggade 14, 2200 København. HVORNÅR: lørdag den 9. april kl. 13.00 til 16.00. PRIS: gratis.

 

meyers løb

SØNDAG – Tid til løbeskoen

Inden du læser videre, så skal du vide, at arrangementet er i Lyngby. Men det er ikke en hindring for en god morgenmad og en lille løbetur. Det er Meyers Spisehus, der byder op til dans med løbeskoene. De fortæller, at ruten er cirka 5 km. og slutter og starter på Spisehusets terrasse. Når du har stillet løbeskoene, så er der plads til en let morgenmad, som Meyers serverer for alle deltagere samt en god kop kaffe. Alle er velkomne – både morgenfriske børn og voksne. Der er ingen krav til tilmelding, men tryk gerne “deltager” på Facebook eventet, så der kan være morgenmad til alle. Vigtigt.

HVAD: Meyers Løb. HVOR: Meyers Spisehus, Handelstorvet 10, 2800 Kongens Lyngby. HVORNÅR: søndag den 10. april kl. 9.00. PRIS: gratis.

 

De varmeste hilsner og håb om forår, Maria

 

 


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273