Blogs

Weekend by Lovecopenhagen #15

Weekend by Lovecopenhagen #15

by 11/04/2018 0 comments
Jeg kan mærke det. Kan du mærke det? Jeg tror, at hele København kan mærke det! Foråret er kommet for at blive – jeg tør godt sige det. Og jeg elsker det tidspunkt, omend det tog sin tid, for stemningen i vores by er bare noget helt specielt, når alle så småt kravler ud af deres vinterhi. Og det skal vi fejre – for som altid sker der en masse ting, og herunder finder du et udvalg til din weekend:

TORSDAG

Klub Løgismose Torsdagsbar

Ja, ordet “torsdagsbar” gør mig bare glad, og da jeg læste om denne, synes jeg bestemt, at den havde det hele. Som klubmedlem hos Løgismose, er du nemlig inviteret til torsdagsbar, hvor temaet er “smag på sæsonen”. Fra 17.00-19.00 kan du nyde tapas med sæsonens råvarer, laks i ere varianter, konditorens biscotti, rygeost, samt selvfølgelig udvalgte vine fra magasinet, som du modtager 10 gange årligt som medlem. Det lyder som en god fyraftensbeskæftigelse.

Bliv medlem ganske hurtigt og gratis af klubben her.

In english: If you’re a member of Løgismose, you are invited to their thursdaybar which include tapas of different delicious meals and wines. The event sounds like a great thing to do after work. You can become a member right here.

HVAD: Løgismose torsdagsbar HVOR: Nordre Toldbod 16, 1259 København HVORNÅR: 12. april 17.00-19.00

FREDAG

Genoplev Nick Cave

Photocredit: Grand Teatret

Photocredit: Grand Teatret

Sidste år spillede Nick Cave & The Bad Seeds i Royal Arena, og var du blandt en af de heldige eller missede du det? Uanset hvad så kan du opleve, og genopleve, koncerten i weekenden, hvor den vises i Grand Teatret! Koncerten er en af gruppens mest anmelderroste til dato og var deres første show i 3 år. Jeg så den ikke selv, men jeg har hørt, at det skulle have været nogle helt specielle oplevelser for både band og publikum, da bandet levede sig så meget ind i hver koncert, at de nærmest fik et dybt og fortroligt forhold til deres publikum hver gang.

In english: Nick Cave & The Bad Seeds played in Denmark at Royal Arena last year, and you can experience, or re-experience. the concert at Grand Teatret, where it is being played. It was supposed to be a unique experience which is said to have been captured on film!

HVAD: Distant Sky HVOR: Mikkel Bryggers Gade 8 HVORNÅR: Fredag d. 13. april kl. 18.30 eller 21.15 PRIS: 125 kr

LØRDAG

Comic Citrone – festival of contemporary art & letters

Artist Vincent de Boer

Artist Vincent de Boer

Rundetaarn som vi kender det forvandles de næste par måneder til en kunstfestival med bl.a. workshops, foredrag og filmvisninger! Er du også nysgerrig omkring, hvad præcis det indebærer, så synes jeg, at du skal kigge forbi i weekenden, hvor den sparkes igang, og du kan opleve en lang række kunstnere, der er vant til at arbejde i det offentlige rum, hvilket selvfølgelig giver nogle andre muligheder end på et lærred fx. Det lyder som et spændende mix af stilarter, geometriske abstraktioner, humoristiske figurer og masser af typografi. Når du det ikke i weekenden, så er der kunstfestival helt til starten af juni.

In english: The next couple of months there are an art festival at Rundetaarn, which is called Comic Citrone. It will be a mixture of workshops, lectures and films and also a lot of different types of art. Sounds very interesting!

HVAD: Comic Citrone – festival of contemporary art & letters HVOR: Købmagergade 52A, 1150 København HVORNÅR: 14. april-3. juni PRIS: Indgang til Rundetaarn, 25 kr.

SØNDAG

Mad & Glæde 2018

Photocredit: Mad& Glæde 2018

Photocredit: Mad & Glæde 2018

Her på LoveCopenhagen er vi om noget kendt for, at vi elsker mad. Vi bliver meget begejstrede hver gang, vi skal ud og opleve en ny restaurant, og vi elsker at hylde madglæden. Og det er lige præcis, hvad der sker på søndag – en hyldest til madglæden. Derfor skal dette arrangement selvfølgelig med i vores weekendguide. Forum København lægger nemlig hus til Mad & Glæde 2018 i samarbejde med Irma, hvor du kan møde passionerede madelskere, ildsjæle, snacke dig gennem lækkerier fra mere end 1.000 stande og møde en masse af Irmas leverandører. Det lyder for mig som en perfekt søndagsbeskæftigelse!

Køb billetten her.

In english: If you love food as much as we do, you must experience Mad & Glæde 2018 in Forum Copenhagen, that is being hosted by Irma. Here you can snack from over 1000 different foodstands, meet passionate foodlovers and talk to Irmas partners. It all about the food!

HVAD: Mad & Glæde 2018 HVOR: Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg HVORNÅR: D. 15. april PRIS: 150 kr i døren. Børn t.o.m 2 år kommer gratis ind.


En personlig note:

Jeg opholdte mig hele sidste uge på Kap Verde i forbindelse med mit arbejde, og det bekræftede mig bare endnu engang i, hvor vild jeg er med at opleve nye dele af verden og forskellige kulturer. I kraft af mit arbejde er jeg meget priviligeret, da det lige præcis er det, som jeg er ansat til – at inspirere, brande og promovere udvalgte destinationer, men for mig er det på mange måder en stor del af, hvad livet handler om.

Jeg synes, at jeg hver gang jeg rejser både lærer utrolig meget omkring destinationen selvfølgelig, men i lige så stor grad noget omkring mig selv. Og så elsker jeg at samle på oplevelser. I mange henseender men i særdeleshed også i form af rejser. Sådan har mange det, men hvor er det bare en dejlig fornemmelse, hver gang man bygger ovenpå og videre på de oplevelser. Man vokser som rejsende og som menneske, og jeg kan aldrig få nok af det. Om ca. 1,5 måned står den på 3 ugers roadtrip i USA, og jeg kan slet ikke vente.

30441527_10156266127652229_2359434898168610816_n

Rigtig god weekend til jer alle.

/Nathalie


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273