Blogs

Weekend by LoveCopenhagen #16

Weekend by LoveCopenhagen #16

by 27/04/2017 0 comments
De næste dage bliver lidt af en blandet landhandel med nyt til garderoben fra Pisserenden, nostalgiske fredagssøl med mit ungdoms-crush, ildspåsætning til en stor-forsikret dj-pult og kager i massevis med Master Fatman i et pop-up bibliotek. Det bliver med andre ord en weekend, jeg godt gider tage hul på.
TORSDAG: NY BUTIK I PISSERENDEN

CONCEPT 4 ÅBNINGSRECEPTION

Åbning af Concept 4

Modebutikken Project 4 i Larsbjørnsstræde, der vandt AOK-prisen for bedste kvindemode i 2015 og 2016, åbner torsdag en ny butik med fokus på design og livsstilsbrands. Her vil du blandt andet kunne finde guldsmed Sofie Lunøes håndlavede smykker i den nye butik, der har fået navnet “Concept 4″og som ligger i Project 4s underetage. På åbningsdagen er der musik og drinks fra kl. 17 til 19 samt lækre snacks fra nabocaféen, Voluez Vous, hvor jeg fejrede min fødselsdag sidste år – og som du kan læse min omtale af her.

HVAD: Åbning af Concept 4 HVOR: Larsbjørnstræde 19, Kbh. K HVORNÅR: kl. 17 til 19

IN ENGLISH: The Fashion Shop Project 4 in Larsbjørnsstræde, who won the AOK award for best women’s fashion in 2015 and 2016, opens a new store on Thursday, focusing on design and lifestyle brands. Here you will find, among other things, goldsmith Sofie Lunøe’s handmade jewelry in the new store, which has been named “Concept 4” and is located under Project 4’s lower floor.

FREDAG: FREDAGSBAR MED KONCERTFILM

Fri fredag cinemateket gorillaz

Gorillaz i Cinemateket

Jeg har stadig et teenage-crush på Damon Albarn fra Blur og var hooked fra første single, da det virtuelle rockband Gorillaz så dagens lys i 2001. Fredag udkommer deres nye album “Humanz”, og i den anledning dedikerer Cinematekets deres pop-up bar, Fri Fredag, til bandet. Fri Fredag byder på liveoptagelser med kendte pop- og rocknavne på hele tre lærreder på én gang (dvs. i begge deres sale samt i Atlasbar, hvis du vil stå og vrikke, drikke øl og småsludre imens). Der er kvaliøl i baren fra kl. 16 og ‘Gorillaz: Demon Days – Live at the Manchester Opera House’ bliver vist kl. 17.

HVAD: Fri Fredag med Gorillaz HVOR: Cinemateket HVORNÅR: kl. 16 – 18.30 PRIS: Gratis

Pssst! Fredag starter Friday Night Skate op igen med afgang fra Solbjerg Plads på Frederiksberg kl. 20. Kort og godt går det ud på at rulle en tur sammen med 500 til 1.000 andre glade rulleskøjteløbere gennem Københavns smukke gader. Det er gratis at deltage, og denne fredag kan du samtidig støtte Hjerteforeningen.

IN ENGLISH: Free Friday is the Cinematheques Friday Bar where you on selected Fridays can experience live shows featuring famous pop and rock names in the Cinematheques cinemas and bar for free while you enjoy a Friday beer. This Friday you can watch ‘Gorillaz: Demon Days – Live at the Manchester Opera House’ on the occasion that Gorillaz new album ‘Humanz’ is released. 

 LØRDAG: OPVARMNING I HAVEN

WHEN SAINTS GO MACHINE HAVEN BAR

When The Saints Go Machine dj’er på Haven Bar

Det kogte næsten over, da Louise og jeg var til åbningen af Haven Bar i The Standard for godt en måned siden. Hele idéen med åbningen med Haven er at lave én lang opvarmning til den festival, som løber af stablen til august med øl fra Mikkeller og gæsteoptræden fra de kunstnere og bands, som du vil kunne opleve den 11. og 12. august på Refshaleøen. På lørdag står danske When The Saints Go Machine bag dj-pulten i Haven Bar, der eftersignede skulle have forsikret den ekstra in case, at bandet går amok og sætter ild til den. Jeg er personligt vild med folk, der brænder lortet ned (og drinks med ild i), så det skal i mine øjne nok blive godt. Der er btw. warm up med Havens hus-dj fra kl. 20.

HVAD: When The Saints Go Machine dj set HVOR: Haven Bar HVORNÅR: Kl. 22 – 02 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: You can experience the Danish electro-pop group When The Saints Go Machine in the newly opened Haven Bar at The Standard where they will perform a dj set from 10 PM. Free admission. 

SØNDAG: POP-UP BIBLIOTEK OG KAGEKONKURRENCE

bakkehusmuseet

Indvielse af Bakkehusets have og orangeri

Jeg boede i mange år ved siden af det historiske Bakkehuset på Frederiksberg, hvor guldaldertidens it-par, forfatterne Kamma og Knud Lyhne Rahbek, boede fra 1803 til 1830. Bakkehuset var dengang det hotteste sted at mødes, når der skulle diskuteres kunst, litteratur, filosofi og videnskab, og derfor tæller husets gæsteliste da også alt fra H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger til H.C. Ørsted, B.S. Ingemann og Johan Ludvig Heiberg. På søndag vil jeg tage på et gensyn i de skønne omgivelser på Rahbeks Allé 23, når der er indvielse af Bakkehusets nye have, orangeri og særudstilling. På dagen vil der være musik, kaffe, te, kager, kagekonkurrencer med Master Fatman, poesi- og foldeworkshops, havevandringer og pop-up bibliotek.

HVAD: Indvielse af Bakkehusets nye have HVOR: Bakkehuset HVORNÅR: Kl. 11 til 16 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: On Sunday there is grand opening of the historical Bakkehuset museums new garden and orangery with cake competitions, pop-up library and much more.

 


For snart mange år siden underviste jeg altid i spinning fredag eftermiddag. Det var med diskokugle i loftet og på Amager, hvilket i sig selv jo er garant for en god cykelfest og ikke mindst start på weekenden. Alligevel lagde jeg tit ud med Michael Grays klassiker “The Weekend” fra 2004 – bare lige for at sikre mig, at alt gled som smurt i sved, smil og spandex. Jeg forventer ikke, at du nu trækker i stramme bukser med polstring, men jeg håber, at du vil tage i mod dette lille kunststykke af et nummer og bruge det til at kickstarte din weekend med.

/ Ditte


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273