Blogs

Weekend by LoveCopenhagen #16

Weekend by LoveCopenhagen #16

by 19/04/2018

Jeg er i mit indadvendte hjørne i øjeblikket – hvilket jeg nærmest aldrig er, men lige nu er jeg i gang med tre bøger, som får min fulde opmærksomhed hver aften, og når jeg ikke læser i dem, tænker jeg på dem. Som at være forelsket! I denne weekend vil jeg dog tvinge mig selv udenfor (og længere væk fra lejligheden end min altan) for at fejre forårets første varme solstråler og nyde godt af, at det nu er tid til alverdens lanceringer og åbninger. Byen summer. Jeg, Louise T, guider dig til en perfekt weekend her:

 

TORSDAG

Tobias Trier

For enden af regnbuen

I aften er der premiere på et nyt slags syng-med-teater på Nørrebro Teater. Oplev Tobias Trier i rollen som den folkekære sanger Kaj Bino, der charmerer publikum med skillingsviser, dansktop og pigtrådsmusik, mens kuldsejlede kærlighedshistorier og magtkampe oprulles i ord og sange, som publikum kan synge med på.

HVAD: Syng-med-teater med Tobias Trier HVOR: Nørrebro Teater HVORNÅR: Fra i dag og til og med den 5. maj PRIS: 50-150 kr.

In English: The Danish singer Tobias Trier is entertaine the theatre crowd with anecdotes and sing-a-long songs, when he jumps into the role of Kaj Bino. You don’t have to know neither Tobias or Kaj to enjoy this – it will be fun, surprising and entertaining!

FREDAG

040TagTomat_Showroom_stemninger_2016-08-24_Kristine-Kiilerich_1800px-web

TagTomat åbner showroom på Nørrebro 

Fredag skal vi fejre urban gardening-konceptet i fællesskab med TagTomat. De åbner nemlig nyt showroom, hvor man både kan gætte en svamp, lave sin egen potte til forspirring af frø, få tip til indretning af altaner og små byrum med selvvandende plantekasser, lytte til lækker jazz og få sig en forfriskning. Det hele starter kl. 14.30 og slutter igen kl. 20.

HVAD: Showroom-åbning hos TagTomat HVOR: Jagtvej 59 HVORNÅR: Kl. 14.30-20 PRIS: Gratis

In English: Urban Gardening is crowing more and more popular in Copenhagen, and today TagTomat (RoofTomato) is opening a show room at Jagtvej 59 in Nørrebro. The event is for free, and there will be both interesting tips for the urban gardener and also music and drinks. 

Bakken
BTF & Friends x Uunit

Back To Future er tilbage, denne gang i samarbejde med kunstkollektivet, Uunit, hvor de sammen forvandler Bakken til en kreativ fredagsbar med kunstudstilling.

Med fredagskonceptet, BTF & Friends, i Bakkens charmende baggård vil de skabe en meeting-platform for det kreative miljø og alle andre interessede i København. Gæsterne kan forvente en fed start på weekenden, der inkluderer en interaktiv kunstudstilling, et stærkt DJ line-up, og en åben DJ session kaldet ’Jameson in The Mix’, hvor gæster selv kan medbringe deres vinylplader eller USB-stik med deres favorit-tracks, samt et stærkt live navn i form af den melankolsk elektroniske duo mono mono, som vil spille et par numre fra deres kommende og ventede EP. Og for at få en ekstra god start på weekenden har de sørget for to timers gratis drinks fra Jameson Whiskey. 

HVAD: Fredagsbar ved Back To Future og Uunit HVOR: Bakken i Kødbyen HVORNÅR: Kl. 17-23 PRIS: Gratis entré

In English: This spring Back To Future Sounds presents a new way for the Copenhageners and visitors to spend their Friday afternoon, evening and night. The concept is a tribute to their friends in the creative environment, and therefore carries the title; BTF & Friends. BTF & Friends will have its settings in Bakkens charming backyard in the Meatpacking District, where friends, and friends to be, are invited to have a slamming good time and to kickstart the weekend. They got Jameson Irish Whiskey serving us free drinks from 17 pm – 19 pm, so be there early!

6E3A7903_1

Cykel-fredagsbar i nyt showroom på Blegdamsvej 4

Endnu en fredagsbar finder sted denne fredag. Her på Blegdamsvej 4 er det designfirmaet Sanitov, der åbner showroom og i den forbindelse inviterer til lækre longdrinks og hyggelig fredagsstemning fra kl. 16-22.

I lokalerne fremvises og sælges Sanitovs ladcykel movE og deres singlespeed-cykel speeD. I bunden af lokalet – en bar, hvor der sælges kaffe og vin, og hvorfra Sanitovs personale sammen med akvavitfirmaet VI.ER AKVAVIT denne fredag tilbyder smagsprøver med long drinks mixet med VI.ER AKVAVITs sortiment.

Til arrangementet er der mulighed for en prøvetur på cyklerne, inden man har fået for mange drinks indenbords!

HVAD: Åbning af Sanitovs showroom HVOR: Blegdamsvej 4 HVORNÅR: Kl. 16-22 PRIS: Gratis

LØRDAG

Taste of Haven

Fest i Baghaven

Denne lørdag fejrer Haven Festival foråret med DJ-sæt og ’Pig & Chick hotdogs’ i et kunstnerisk øl-laboratorium. Med over 110 forskellige slags øl og besøg fra mange internationale stjernebryggere, er Haven Festival ikke som andre festivaler, hvor man som regel kun kan vælge mellem en pilsner eller en classic. Udover at skabe festivalens ølprogram, tog den danske brygger bag Mikkeller, Mikkel Borg-Bjergsø, også initiativ til en lang række live-brygninger på sidste års festival. Nu er en af de mange øl endelig klar. En Madeira portvins-fadlagret stout. I den anledning holdes der en stor fejring den 21. april med et DJ-sæt af Den Sorte Skole ude i Mikkellers kombinerede ølbryggeri og bar ’Baghaven’ på Refshaleøen. Arrangementet er gratis.

Baghaven er hjemsted for adskillige store egetræstønder og et mikrobiologisk laboratorium, hvori Mikkeller med vildgær og avancerede bakteriekulturer brygger nogle af sine prisvindende øl. Derudover var Baghaven en del af HAVEN-festivalen sidste år.

HVAD: Ølfest ved Mikkeller og Haven Festival HVOR: Baghaven, Refshalevej 169B, 1432 KBH K HVORNÅR: kl. 18-?  PRIS: Gratis entré

In English: Behind the new Copenhagen music festivla, Haven Festival, is among others the popular beer brand Mikkeller. This Saturday they are inviting us all to come celebrate a brand new beer and listen to a DJ set by Den Sorte Skole. 

SØNDAG

Café Livingstone

Brunch på Café Livingstone

Denne weekend skal jeg endelig se hele venindeflokken fra gymnasiet. Vi samles ikke så tit længere, da nogle er flyttet tilbage nordpå, nogle af fået barn, og andre arbejder nærmest konstant 🙂 Men når vi endelig ses, er vi gode til at få vendt, hvordan alle har det og ikke mindst diskuteret de seneste samfundstendenser.

Jeg er ikke så meget til brunch, som nogle af jer læsere måske ved, men alligevel glæder jeg mig til at afprøve denne nærmest berømte brunch hos Café Livingstone, hvor man selv skal blande de småretter, man har lyst til at spise. Den type brunch er jeg helt med på – så undgår man, at pølsen lægger sig oven i siruppen.

HVAD: Bland-selv-brunch HVOR: Sortedams Dossering 81, KBH Ø HVORNÅR: Hver dag mellem kl. 9-14 PRIS: Mellem 140-200 kr.

In English: This weekend I’m going to test a (for me) new brunch at Østerbro – Café Livingstone. Here you can mix your own brunch so you don’t end up eating things, that you don’t really like. 

En lille personlige note:

Man kan ikke gøre alle glade. Det ved vi alle sammen, i hvert fald os, der har lidt erfaring og år på bagen som menneske. Alligevel har en oplevelse med et andet menneske, som ikke bryder sig om mig, sat sig i mig.

Jeg kunne mærke, at der var noget galt, og da den kølige opførsel havde stået på i et døgns tid, spurgte jeg lige ud, om der var noget, vedkommende var sur på mig over. Nej, men der var en anden, som havde pisset personen af.

Puha, hvor dejligt, tænkte jeg egoistisk. Så er det ikke mig, der står for skud. Lækkert.

Men den kølige opførsel mod mig fortsatte. Jeg kunne ikke skabe øjenkontakt, jeg kunne ikke starte samtaler, jeg kunne ikke få et enkelt smil ud af personen. Det fortsatte i fire dage og kulminerede i, at vedkommende vendte det hvide ud af øjnene, når jeg talte.

Med hjertebanken tog jeg mig sammen til at konfrontere vedkommende igen. ”Jeg kan simpelthen ikke holde det ud – noget må jeg have gjort, og den stemning, som er mellem os, er så iskold, at jeg bliver nødt til at tage fat i dig igen.”

”Det er ikke noget, du kan gøre noget ved. Det er bare din personlighed. Den klikker overhovedet ikke med min, og jeg har prøvet at tage nogle pauser fra dig, men du er der jo hele tiden.”

Slam! Det er bare min personlighed. Det er altså ikke noget specifikt, jeg har sagt eller gjort. Det er bare sådan… mig. Som helhed.

Jeg fortalte vedkommende, at det altså ikke var gengældt, at jeg holdt meget af personen, og at jeg var ked af, hvis jeg har opført mig på en måde, der havde virket upassende.

Til sidst fik jeg at vide, at det mest var fordi, jeg altid havde en holdning, og at jeg gjorde, hvad der passede mig.

Og her, nogle uger senere, kan jeg se, at det et eller andet sted var en stor kompliment. Jeg har altid ønsket, at folk omkring mig skulle se mig som en person med holdninger, som ikke holdt mig tilbage, og som var handlingsstærk.

Og så tænkte jeg: ville jeg have fået kritikken, hvis jeg var en mand?

Det gjorde rigtig ondt, hvis jeg skal være ærlig, da personen fortalte mig, hvad der var galt. For ærligt: jeg holder meget af denne person. Og jeg ER for meget nogle gange: jeg griner meget højlydt, jeg holder mig ikke tilbage med mine holdninger, jeg giver mange komplimenter, jeg siger ”uhm”, når jeg spiser et lækkert måltid, jeg bliver kærlig, når jeg bliver beruset, jeg er påståelig, stædig og nedladende i visse diskussioner – ja, jeg kan ganske enkelt være meget øretæveindbydende.

Jeg spurgte efterfølgende en af mine bedste venner, om hvornår han syntes, jeg var mest irriterende: ”Jeg har flere gange haft lyst til at pande dig én, men det er gået hurtigt over,” sagde han. Nærmere kom vi ikke ind på det, og jeg blev så lykkelig (for den sidste del af sætningen…).

For sådan er det med rigtige venner. Man bliver pokkers irriteret nogle gange, ja, nærmest direkte vred. Men det går hurtigt over. Og så elsker man bare hinanden igen.

Hurra for det.

/ Louise T

 


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273