Blogs

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #19

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #19

by 08/05/2015 0 comments

Ugen har denne gang haft alle dens fem, vanlige dage, hvorfor denne uge har virket lidt lang? En hel uge uden helligdage, og weekenden er derfor tiltrængt. Og heldigvis byder den på en lang række aktiviteter, der kan få mange smil på læben.

Rebel Food

Fredag/lørdag/søndag – Rebel Food på Nørrebro

Jeg har skrevet om det før, og jeg er så heldig, at det endnu engang sker på min vagt. Det er Rebel Food, jeg snakker om – denne gang er hjulene rullet til Nørrebro, hvor de serverer lækkert street food og god stemning. Du kan opleve StreetfoodsolutionsRistet Rug BrødArla UnikaSmagen af Lykke // Morgenmad to go, Crazy Chips, ISTIDkbhPølse KompagnietMaobaocph og Traktor-baren.

Hvor: Nørrebro, ved kilen ved Hellebækgade. Hvornår: Fredag kl. 12.30 til 21.30, lørdag kl. 10.30 til 21.30 og søndag kl. 10.30 til 16.30. Pris: Gratis

 

Loppemarked ved Halmtorvet

Lørdag – Loppefund hos Danmarks ældste loppemarked

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med loppefund. Tit og ofte kommer jeg glad og lykkelig hjem, fordi jeg endnu engang har fundet noget, jeg ikke kan undvære. Og jeg tror, at det sker igen på lørdag til Danmarks ældste loppemarked. Det er Københavns Loppetorv foran Øksneshallen lige ved Halmtorvet på Vesterbro, at du kan finde guldet. Markedet er udendørs og var tidligere placeret på Israels Plads ved Nørreport Station, men flyttede i sommeren 2012 til sin nuværende plads på halmtorvet. God jagt!

Hvor: Halmtorvet på Vesterbro. Hvornår: Lørdag kl. 9 til 16. Pris: gratis

 

The color run

Søndag – The Color Run

På søndag foregår et af de sjoveste og mest anderledes løb i København, hvor det ikke handler om at komme først i mål. I stedet handler det om at fejre sundhed, glæde og individualitet.

Alle deltagere får en startpakke, der indeholder løbets vigtigste ingredienser; en hvid t-shirt, vand og farvepulver. Deltagerne løber i alt 5 km, og efter hver kilometer er en farvepost med musik, fest og en ny farve, som man løber eller går igennem. Festen fortsætter i målområdet med en stor Finish Festival, color throws ved scenen, musik og underholdning – så hvis ikke du selv skal deltage, kan du alligevel godt blive en del af festen.

Løbet har kun tre regler:

1) Du skal have hvidt tøj på ved startlinjen
(du må meget gerne være klædt ud!)
2) Du skal være dækket af farver, når du når mållinjen
3) Alle kan være med!

Hvor: Hammelstrupvej 98, 2450 København SV. Hvornår: Søndag kl. 9 til 15. Pris: Fra 155 kr. – 315 kr. – køb din billet til The Color Run her.

 

Amagerstrand minigolf

Søndag – Amagerstrand minigolf

På søndag skal jeg hverken løbe eller spille håndboldkamp, men det hindrer mig ikke i at være liiidt aktiv. Jeg har nemlig tænkt mig at tage et smut forbi Amagerstrand minigolf, der har en genial beliggenhed lige ned til vandet. Og hey – hvis du mangler en god ide til en mors dags gave, så er den da lige i skabet. Byg eventuelt på med en gåtur ved vandet eller en is ved en af boderne med havudsigt. Det kan ikke gå galt. Ps. Læg lige mærke til hjemmesiden – den er så retro og hipster-agtigt, at selv folk fra Nørrebro tager turen ud til vandet.

Hvor: Amagerstrand Minigolf, Dykkerstien 8 ved Havkajakvej /Surferstien. Hvornår: Hele ugen fra 10 til 17. Pris: 50 kr. for voksne og 40 kr. for børn under 13 år.

 

Rigtig god weekend!

/Maria


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273