Blogs

Weekend by LoveCopenhagen #23

Weekend by LoveCopenhagen #23

by 08/06/2017 0 comments
Hvad jeg ville lave, hvis jeg var i København i weekenden? Jeg ville drikke øl med David Bowie, se min vej blive forvandlet til én stor gadefest og tage på cykeltur langs Amagers kyst. Nu er jeg så ikke i byen men på Northside, så derfor kan du måske gøre det for mig i stedet?
FREDAG: Øl med David Bowie

Fri fredag Cinemateket david bowie

Davod Bowie aflyste på Roskilde i 2004, da han fik en slikkepind i øjet. Den skuffelse vil aldrig forlade min krop, for det betød, at jeg aldrig fik set ham. Derfor opsøger jeg nu alt, der kan give mig bare lidt af Bowie-ånden – som nu på fredag, hvor Cinemateket afholder Fri fredag! Her viser de den legendariske koncertfilm fra Hammersmith Odeon Theatre “Ziggy Stardust and the Spiders from Mars”. Det er juli 1973 og da Bowie går på scenen som sit alterego Ziggy Stardust, overrasker han både sit band og publikum, da han fortæller, at det er Ziggys sidste optræden. Du kan se filmen fra baren med en øl i hånden eller smutte ind i en af de to biografsale og se det hele fra et blødt sæde.

HVAD: Fri Fredag! med David Bowie HVOR: Cinemateket HVORNÅR: 16 – 18.30 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: Drink a friday beer in the Cinematheque where you can watch the documentary film from 1973 “Ziggy Stardust and the Spiders from Mars” in both the bar and the two cinemas. Entrance is free. 

 

 

LØRDAG: Gadefester på Frederiksberg

Frederiksberg Dage

Lørdag bliver min lejlighed omhyllet af én stor gadefest, når der er Frederiksberg dage på udvalgte gader rundt omkring på Frederiksberg. Jeg bor på hjørnet af H.C. Ørsteds vej og Niels Ebbesens Vej, som begge bliver fyldt med festlige aktiviteter. Her vil der blandt andet være gratis morgenmad, livemusik med Emma Pi, vintage-modeshow, snobrødsbagning, lokalt loppemarked og vigtigst af alt; Gran Cru Champagne og franske østers OG Danmarks bedste is-designer, der vil gå amok på en stor isblok med både motorsav og mejsel! Lad mig bare sige, at jeg er pænt ærgerlig over at være på en pløjemark i Jylland lige der.

HVAD: Frederiksberg Dage HVOR: Udvalgte gader på Frederiksberg HVORNÅR: 8 – 22 PRIS: Både gratis og billetter

IN ENGLISH: On Saturday, selected streets on Frederiksberg will be closed during Fredriksberg Days with lots of fun activities for both children and adults. Come to the flea market, see fashion shows, taste oysters and see ice sculptures being made.

SØNDAG: Cykeltur om kysten

Naturcenter Amager kystvandring

Vidste du, at Kalvebod Fælleds kyst er kunstig? Det er den, og det er det, som gør den helt speciel. På søndag kan du tage med på en frisk cykeltur arrangeret af Hjerteforeningen København S og Danmarks Naturfredningsforening København, hvor turen går rundt langs Kalvebod Fælleds kyst. Her vil du kunne høre om landskabet, den gamle havbund og områdets historie på de forskellige stop på den 16 kilometer lange tur, hvor en friluftsvejleder fra Naturcenter Amager vil guide og fortælle.

HVAD: Guidet cykeltur om Kalvebod Fælleds kyst HVOR: Naturcenter Amager HVORNÅR: 11 – 14 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: Take a guided bike ride around Kalvebod Fælled coast where you can hear about the landscape, the old seabed and the history of the area. It is completely free to attend.

 


Rigtig god weekend i København, hvis ikke vi ses til en øl på Northside!

/ Ditte


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273