Blogs

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #24

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #24

16/06/2016
Et ordsprog lyder “A wise girl knows her limits but a great girl knows she has none”. Jeg hører ikke overraskende til den sidste kategori og kører derfor “no limits” i hverdagen såvel som i weekenden. Der er nemlig ikke nogen grund til at holde igen – hverken med kærligheden, oplevelserne eller alkoholen (især ikke, hvis man er et tømmermandsfrit menneske). Denne weekend er selvfølgelig ingen undtagelse og jeg vil derfor gøre mit bedste for, at den stikker helt af, når jeg bl.a. begiver mig ud på rulleskøjter med discodansende sæler!
FREDAG: NO LIMITS!

ECS0071X_4.TIF

I foråret besluttede mine singleveninder og jeg os for, at vi skulle leve resten af året med ‘no limits’. For det første fordi, vi med fuldt overlæg kan høre 2 Unlimiteds fantastiske single “No Limit” fra 1993 på repeat og for det andet fordi, det altid fører en masse uforudsigelig sjov med sig. Min begejstring var derfor også stor, da jeg så, at Mario Testino havde lånt vores idé og kaldt sin soloudstilling på Gl. Strand samme navn. I sidste uge tog jeg sammen med pigerne fra kontoret ind og så hans forførende modefotografier, der emmer af både sensualitet, provokation, sex og energi. På tre etager svælgede vi os i modefotografens ikoniske portrætter, nøgenfotos samt fotografier af europas kongelige – heriblandt ikke tidligere viste portrætter af det danske kronprinspar, hvilket i den grad talte til mit royale hjerte! Har du endnu ikke set den smukke udstilling, så gør det fredag og tag efterfølgende et fashionabelt glas biodynamisk champagne på La Bambole. Derefter kan du så overveje, om du vil fortsætte i samme kontrollerede stil efter skifte radikalt til no limits med billige jordbærshots på LA Bar. Jeg gjorde sidstnævnte i lørdags. Med succes. I know: I’m a classy girl.

HVAD: Mario Testino “No Limits” HVOR: Gl. Strand 48 PRIS: 68 kr.

LØRDAG: SÆLER PÅ RULLESKØJTER

seal

“Rygter siger nogle TISSER glimmer, efter sidste ROLLERDISCO?” Sådan står der på eventen for Rollerdisco i Den Grå Hal, der er arrangeret af Christiania og Pirat Haven og som på lørdag kører med temaet “Sæl”. Hvis du ligesom mig straks tænker “Fedt, det lyder godt nok cute, syret og som et must do”, så trop op på Staden, hvor der vil være masser af smuk glimmer og pynt til rollerdiscofesten til fordel for Bevar livet i Fredens Havn – et flydende kvarter. Her vil der være prisvenlig sæl-bar (hvad det så end betyder!?) og vegetarisk folkekøkken, så du både kan få vådt og tørt, mens du discodanser løs på rulleskøjter og klapper med dine luffer.

HVAD: Rollerdisco HVOR: Den Grå Hal PRIS: 100 kr. for voksne. 40 kr. for børn

SØNDAG: SØDE SØNDAGSVENNER

sunday

Jeg regner selvfølgelig med at køre no limits til rulleskøjte-sæl-syretrip-discoet lørdag, hvilket gør sandsyndligheden for, at jeg bliver ude på Refshaleøen, stor. Og det er faktisk super smart! For så kan jeg amøbe mig direkte over til Søndagsvenner! For fjerde år i træk inviterer de frivillige bag det geniale initiativ nemlig til ren chillaxing i græsset til masser af god musik, hyggelige aktiviter, kølige drinks og lækker hjemmelavet mad.

HVAD: Søndagsvenner  HVOR: Refshalevej 189, 1432 Kbh PRIS: Gratis

 

 

Jeg håber, at du vil tage lidt af ‘no limits’ mentaliteten til dig i weekenden og slå dig løs og slippe kontrollen. Det behøver ikke være ved at bunde en halv flaske tequila på La Bar (selvom du selvfølgelig gerne må!). Måske er det et helt andet sted, du skal give slip for så at se, hvad der sker. Som hvis du fortæller en, hvad du virkelig føler, selvom det fluks sender dig ud på usikker grund. Tør du ikke sige det face to face, så sæt dig ned og skriv et godt gammeldags brev. Modtageren vil kun blive glad for at vide, at han/hun har betydet eller betyder noget for dig. Tro mig; jeg fik selv et tidligere på ugen og jeg har smilet om kamp med sommersolen lige siden.

/Ditte

PS. Hvis du skulle have glemt det voldsomme 90’er nummer, så værs’go!


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273