Blogs

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #25

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #25

by 19/06/2015 0 comments
Det kan være svært at svinge sig selv op til det helt store i weekenden efter den intense valgkamp – ikke mindst pga. de store mængder valgflæsk, kartofler og persillesovs (som jeg i hvert fald har konsumeret) som nu har efterladt en mæt og sløv. Min lettere oppustede mave skal dog ikke forhindre mig i at give den gas i weekenden! No way. Valgflæsket skal brændes af til hård metal, hvorefter jeg vil samle kræfter i Landbohøjskolens have med en lækker øko-picnic.

MetteogMaria

FREDAG:
FERNISERING PÅ VESS MED ROSKILDE-AKTUELT BAND

Jeg er så småt begyndt at varme op til dette års Roskilde Festival, og fredag kan jeg endda gøre det i selskab med fotograf Sarah Michelle Riisagers fine billeder. På VESS er der nemlig fernisering af hendes soloudstilling ‘Between Before’ med barndom og erindring som tema. De smukke fotografier bliver smukt suppleret med lyd fra den norske DJ duo Smerz og deres lækre elektroniske bølger, der også kan opleves på dette års Roskilde.

Fernisering af fotoudstillingen “Between Before” på fredag kl. 17 til 21 på VESS, Oehlenschlægersgade 36.

11393281_10153029606254075_3965254172375074183_o

GASTROMAND LANCERER GRILLØL

Jeg får en travl fredag. Udover VESS og Copenhell skal jeg nemlig også nå at smage Gastromands nye grilløl, som fyrerne bag det fede site har lavet  i samarbejde med Nørrebro Bryghus. I Ryesgade inviterer de derfor til fredagsbar med den nye øl, som bryghuset uddeler 100 liter gratis af, mens de også tænder op i grillen – mums!

Fredagsbar med lancerings af Gastromands grilløl kl. 17.30 på Nørrebro Brughus i Ryesgade 3.

Red-Warszawa-1024x683

LØRDAG:
RED WARSZAWA PÅ COPENHELL

Jeg vil få det sidste ud af Copenhell og tage turen til Refshaleøen lørdag, hvor legendariske Red Waszawa lukker og slukker den lyd-tunge festival. Det danske metal-boyband skal nok sikrer, at min første Copenhell festival slutter hårdt og godt – og at jeg får mulighed for at headbange mit hoved sønder og sammen en sidste gang.

Red Waszawa spiller som det sidste band på Copenhell lørdag kl. 01.30.

79_Landbohøjskolen.2.Final-kopi-730x486

Billede lånt fra KøbenhavnerGrøn.dk

SØNDAG: ØKO-PICNIC I LANDBOHØJSKOLENS HAVE

Jeg har genopdaget Landbohøjskolens dejlige have på Frederiksberg efter, at jeg flyttede i januar. Søndag vil jeg derfor bruge på at slappe af og gå en tur i haven, hvor man kan læse om de mange spændende træer, planter og blomster, som den har at byde på, gennem små fine sedler på de grønne skønheder. Forinden vil jeg slå et smut forbi Urtehusets café Raw & Rustic og forkæle mig selv med en øko-sandwich, juice og ikke mindst romkugle.

Jeg håber, at du får den smukkeste weekend!

/Ditte


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273