Blogs

Weekend by LoveCopenhagen #34

Weekend by LoveCopenhagen #34

by 24/08/2017
I sidste weekend havde jeg æren af at vise en amerikaner rundt i byen – og som sædvanlig var der alt for mange ting, vi skulle nå. Lige som der er i denne weekend. For vi københavnere kan jo ikke få nok af arrangementer og fester, festivaler og events, koncerter, loppemarkeder, restaurantåbninger og vinsmagninger. Og der er naturligvis nok at vælge imellem, derfor har jeg samlet nogle af de allerbedste øjeblikke i byen i denne weekend. Kom med!

TORSDAG

 

Osterbaren

Ostebaren – Copenhagen Cooking

Copenhagen Cooking er over os igen. I dag kan du opleve noget så forskelligt som 1.000 tarteletter for en 10’er i Torvehallerne, skaldyrsfad på Nimb Brasserie, kaffesmagning, snapseworkshop – og ikke mindst ostebar! Ost & Ko forkæler festivalgæsterne med cremen af innovative og traditionelle danske oste fra små og store osterier, når festivalcentrums ostebar på Israels Plads slår containerdørene op til en lang række spændende osteserveringer og salg af oste, brød og diverse tilbehør til kg-pris.

Mmmmmm….!

HVAD: Ostebar under Copenhagen Cooking HVOR: Israels Plads HVORNÅR: 18. – 27. august PRIS: Gratis

IN ENGLISH: Do you like cheese? You’re lucky! As a part of the food festival Copenhagen Cooking there is a cheese bar at Israels Plads where you can taste various innovative and classic Danish cheeses, and also buy cheese to take home. Free entrance.

FREDAG

Kulturhavn

Kulturhavn 2017

For 8 år siden arbejdede jeg på Kulturhavn, og sikke et hold af hårdtarbejdende entusiaster, der stablede en kæmpe festival for hele byen på benene! Kulturhavn er kun blevet større, men det er stadig en foreningsfestival, der breder sig over Islands Brygge, Nordhavn, Ofelia Plads, Børnelandet ved Operaen, Arsenaløen og Sydhavnen og er proppet med sjove og smukke arrangementer.

HVAD: Foreningsfestivalen Kulturhavn 2017 HVOR: Islands Brygge, Nordhavn, Ofelia Plads, Børnelandet ved Operaen, Arsenaløen og Sydhavnen HVORNÅR: Fredag-søndag PRIS: Gratis

IN ENGLISH: Cultural Harbour is the annual harbour festival in and around Copenhagen Harbour. The festival offers three days of music, theatre, artistry, dance and a variety of sports events in the harbour as well as on the waterfront. From Friday – Sunday. Free entrance. 

LØRDAG

Cider festival

Copenhagen Cider Festival

Åh, cider! Tidligere i år, da vi endnu ikke vidste, hvilken kold og klam sommer vi skulle få i år, sad jeg med to dejlige mænd på en bar på Nørrebro og drak fadøl. Pludselig sagde den ene muntert: “Du skal smage en cider – det er godt, og det er stærkt!” Han fik ret i begge henseender, og jeg er nu fan af ægte, ren og gæret æblesaft, helst tør og med en høj alkoholprocent.

Rigtig Cider er en festival, der fejrer cideren i dens reneste form: Gæret æble- og pæremost! I 2016 fandt Rigtig Cider sted for første gang, og i år gentages succesen med op mod 25 af de absolut bedste ciderproducenter fra ind- og udland, som giver deres bud på, hvad rigtig cider er og sætter dansk cider i en international kontekst.
Festivalen foregår på Israels Plads ved Torvehallerne, og udover rigtig meget cider vil der afslutningsvis være cidermagermiddag ved langborde med tre til fem retter og cider ad libitum.

HVAD: Rigtig Cider – Copenhagen Cider Festival 2017 HVOR: Israels Plads HVORNÅR: Kl. 11-18 PRIS: Fra 99 kr.

IN ENGLISH: Copenhagen Cider is a festival that celebrates cider in its purest form: Fermented apple and pear juice! There will be up to 25 of the absolute best cider producers from Denmark and abroad who will show what cider is and put Danish cider in an international context.
The festival takes place at Israels Plads at Torvehallerne, and there will also be a cider meal at long tables with three to five dishes and cider ad libitum.

En god dag for en god sag

En god dag for en god sag – loppemarked

De fleste af os ligger inde med et lille lager af tøj og ting, som vi ikke længere bruger. Er du én af dem, der har svært ved at skille dig af med dette overskudslager, så grib chancen nu til dette støtteloppemarked, for her kan du rent faktisk glæde nogle andre mennesker – OG donere penge til velgørenhed. Overskuddet fra loppemarkedet går nemlig ubeskåret og direkte til DINNødhjælp.
Tag familie og venner, voksne og børn under armen og kom i loppe-stemning med live musik, kaffe, kage og gode loppefund.

HVAD: ‘En god dag for en god sag’ – et støtteloppemarked på Vesterbro HVOR: Vess, Oehlenschlægersgade 36 HVORNÅR: Kl. 11-17 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: Donate all the stuff that you don’t need anymore and help someone who have less. The gallery Vess is having a flea market on Saturday with live music, coffee, cake and lots of clothes and things that you can buy. All money from the flea market goes directly to DINNødhjælp who will help children from Nigeria. 

SØNDAG

Palestina før og nu

Palæstina før og nu – Arabian Nights 2017

Mellemøsten er og blever både mystisk, dragende og tilsyneladende meget anderledes end det kolde nord. Når Cinemateket holder temaaften om Palæstina med film, debat, musik og vinsmagning (!), vil jeg sidde klar på første række og suge til mig, undres, overraskes og lade mig begejstre.

Festivalen ARABIAN NIGHTS hylder for tredje år i træk en samlingskultur i al dens variation. Filmene her er ikke taget med, fordi de har bestemte politiske standpunkter, men fordi de har gode fortællinger, interessante perspektiver eller personer – eller filmkunstneriske overraskelser i ærmet.

HVAD: Palæstina før og nu film og debat HVOR: Cinemateket HVORNÅR: Kl. 14.30-22 PRIS: ca. 75 kr.

IN ENGLISH: ARABIAN NIGHTS festival celebrates for the third year in a row a culture in all its varieties. The movies during the festival are not a shown because they have certain political views, but because they have good stories, interesting perspectives or people – or film-artistic surprises. This Sunday the focus is on Palestine – before and now. 

Salaam Shalom

Salaam Shalom Fredsfestival

Lad os blive lidt i det eksotiske hjørne, for på Nytorv er der nemlig Salaam Shalom Fredsfestival. Jeg er vild med den slags tiltag, for det er vigtigt at sende et signal om, at vi velkommer andre kulturer – og at vi faktisk er nogle, der synes, den slags er spændende. Vi kan lære så meget af hinanden; det er vel også én af grundene til, at vi rejser ud i verden hele tiden?

Det er tredje gang, at den årlige Salaam Shalom Fredsfestival finder sted. På deres Facebook-event skriver de, at festivalen fejrer venskabet på tværs af Danmarks minoriteter. Og hvordan gør man det bedre end med koncerter, paneldebatter, dans, taler, lækker mad og street-soccer? Brug den sidste søndag i august på hylde fred mellem kulturelle minoriteter i det danske samfund.

HVAD: Salaam Shalom Fredsfestival HVOR: Nytorv HVORNÅR: Kl. 13-18 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: It is the third time that the annual Salaam Shalom Peace Festival takes place. At their Facebook event, they write that the festival celebrates the friendship across Denmark’s minorities. And how do you do that better than with concerts, panel debates, dance, talking, delicious food and street soccer? Spend the last Sunday in August to celebrate peace between cultural minorities in Danish society. Free entrance. 

En lille note:

Noget, der har optaget mig en del her på det seneste, er det med at blive ældre – og hvordan mange mennesker frygter det. Det er jo ikke noget nyt, men jeg har nærmest altid syntes, at det var fedt at blive ældre.

Som min søster sagde til mig, lige inden hun blev 30 år, og jeg var midt i 20’erne:

“Jeg glæder mig, til jeg bliver 30 år – for så kommer der lidt pondus bag tallet. Når man er i 20’erne, tror folk måske ikke, at man har så meget erfaring, men når du kan sige, at du er 30, så fremstår du lidt mere voksen og vis.”

Det var kloge ord, syntes jeg, og en sund måde at se livet på.

I mine teenageår havde jeg nærmest kun venner og veninder, som var et par år ældre end mig. På den måde var jeg altid den yngste. I dag har jeg venner, der er 10 år ældre og 10 år yngre. Det gør ikke nogen forskel for mig, for alder er flydende, og det kommer an på, hvordan du føler dig, og hvad du har lyst til i livet.

Ikke forstået på den måde, at tid ikke i min opfattelse er lineær, og at jeg hopper rundt i en balle-kort nederdel totalt skudt af på Barcadi Breezer. Jeg er bare ikke så ked af mine panderynker, som nogle fra i min omgangskreds er – og det til trods for, at mine rynker er en del dybere end deres.

Det handler om perspektiv, og så handler det også om, at vi – måske – ikke har så meget tid her på jorden (med mindre Kaspar Colling Nielsen får ret i hans fremtidsroman, Den Danske Borgerkrig 2018-2024). Men uanset, om vi lever, til vi er 80 år, 100 år eller 200 år, så er der ingen grund til at spilde tiden på at begræde et tal på dåbsattesten. Det er så NEDTUR at se tilbage på årene og vide, at man ikke syntes, man var ok, fordi man (helt naturligt) ældedes.

GOD WEEKEND!

/Louise

IMG_4913

(Fra den yngste til den ældste er der 9 års forskel her….) 🙂


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273