Blogs

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #38

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #38

by 17/09/2015
Det er lidt vildt. For første gang i over en måned har jeg nu en hel weekend i København! Lidt surrealistisk, men omvendt så giver det mig en større glæde ved at gå ud og opleve byen… håber jeg! For efter en uge med manflu (det er pisse farligt!) ved jeg ikke hvor meget jeg når, men det skal ikke forhindre mig i at fortælle om hvad jeg VILLE gøre, hvis jeg var frisk! 🙂
FREDAG
SUSPEKT I TIVOLI

Det er altså IKKE fordi Ditte her fra bloggen har et relativt offentligt crush på Orgi-E, at Suspekt er med i denne uges weekend-anbefalinger. Og det er altså heller IKKE fordi jeg rent faktisk har lært Orgi-E aka. Emil at kende via mit arbejde for DIGNITY. Det er simpelthen fordi den berygtede trio må betegnes som værende ét af Danmarks absolut fedeste live-oplevelser! Der er ikke én eneste finger at sætte på flow, produktion, lir, fest eller bad ass’ness når Suspekt er på scenen – og det vil ALTID være en anbefaling værd! Jeg vil vove at påstå, at selv fans af Beethoven vil kunne se humoren, det skæve smil og de frække tekster, som en sjov oplevelse – so, what’s to lose. Det ka’ nemlig godt bli’ vildere!

HVAD: Suspekt i TIVOLI HVOR: TIVOLI (pudsigt nok) HVORNÅR: Fredag kl 22 til 24 PRIS: Entré til TIVOLI 99 kr (hvilket gør det til historiens billigste Suspekt-koncert!)

Lørdag

Fest for de syriske flygtninge!

Én af mine bedste veninder bor i Pisserenden i indre by, og da hun ringede og fortalte hvad hun og hendes beboerforening havde gang i blev jeg simpelthen så varm om hjertet, og smilet bredte sig virkelig i mit ansigt. På lørdag byder Pisserenden til loppemarked, madmarked og fest, hvor al overskud går ubeskåret til Dansk Flygtningehjælps nødhjælpsarbejde for de syriske flygtninge. Det betyder i sagens natur, at indre by bliver til én stor indsamlingsplads, hvor kunstnere som Wafande, Rasmus Nøhr, Al Agami, Cæcilie Norby, Szhirley og Dodo & the Dodos er blandt de mange optrædende. Der findes ingen god grund til IKKE at kigge forbi og drikke en kold øl for en god sag på lørdag.

HVAD: Pisserenden fester for flygtninge HVOR: Sankt Peders Stræde i indre by HVORNÅR: Lørdag fra kl 10-22 (musik fra kl 15) PRIS: Gratis (men køb da mad, drikke og lidt tøj fra loppemarkedet med hjem – pengene du bruger ender det rette sted)

SØNDAG

LuksusBazar på SOHO i Kødbyen

Indrømmet. Det er ikke meget tid jeg bruger på at købe tøj. Faktisk er det én af de ting, som der tænder mig mindst her i livet, MEN… Når det så sker, så sker det FULL-ON BEAST MODE! Hvis jeg ser noget jeg kan li’, så skal jeg have det! (med mindre det koster mere end jeg vil give!) Og netop derfor er sådan nogle pivfrække lagersalg, som det der er på søndag i det super tjekkede kontorhotel SOHO, så eminent en lejlighed for sådan én som mig 🙂 Måske er det også noget for dig? Der er ihvertfald mærker som fx. Chanel, Balenciaga, YSL, Alaia, Celine, Stella McCartney, Helmut Lang, Alexander Wang, Isabel Marant, Iro, Stine Goya, By Malene Birger, Ganni, Won Hundred, Wood Wood og mange flere – loves der af bazaren! Så kom frisk, frejdig og med cash 😉

HVAD: Luksus Lagersalg HVOR: SOHO i Kødbyen HVORNÅR: Søndag fra kl 11-16 PRIS: Gratis entré!

Nogen gange skal man ikke gøre det sværere end det er. I denne weekend kan du være en kinky fætter, støtte charity og købe luksus-kluns for småpenge på bare 3 dage! Det kan KUN blive en god weekend!
Pas godt på jer selv derude!
/Christoffer

Related Uncategorized Articles

Similar Posts From Uncategorized Category

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.