Blogs

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #39

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #39

by 29/09/2016
Af en eller anden grund bliver jeg altid mere fysisk aktiv, når temperaturen falder – hvilket denne weekend er et strålende eksempel på. Den byder nemlig på alt fra fitnessfest og opstart af vinterbadersæsonen til farverigt aftenløb og svampejagt. Om det er fordi, jeg dermed bedre kan holde varmen, ved jeg ikke, men sjovt bliver det, og jeg glæder mig til at tage hul på oktober måned med høj puls og kærlighedsblussende kinder.
FREDAG

skaermbillede-2016-09-28-kl-15-22-21

Jeg er og bliver en fitnesspige. Jeg har arbejdet i branchen i over ti år og været med til at lave alt fra porno-pump til single-cykling og aerobic i høje hæle. Det har været én lang fitnessfest – og på fredag fortsætter den, når den nye fitnesskæde Repeat åbner deres center på Åboulevard. Det er den dygtige, danske iværksætter, Rasmus Ingerslev, som jeg har optaget virtuelle træningsvideoer sammen med, der står bag det nytænkende fitnesskoncept, som med høj musik indbyder til træningsomgivelser, der skal gøre træningen til en fest. På åbningsdagen vil der derfor fra kl. 15 til 19 være DJ, bobler og gratis cocktailbar til alle samt mulighed for at prøve det nye center af (der har døgnåbent). Husk festhumør og eventuelt træningstøj.

HVAD: Åbning af Repeat HVOR: Åboulevard 58 HVORNÅR: Fredag kl. 15 til 19

WHAT: Opening of Repeat Fitness WHERE: Åboulevard 58 WHEN: Friday 3 – 7 pm

LØRDAG

14468594_332325143783836_7316865133168322462_o

Nu sker det: Vinterbadersæsonen starter igen! Og i år har jeg fået både Louise og verdens smukkeste og sødeste mand til at melde sig ind i Vinterbad Bryggen, hvor jeg de sidste mange år har holdt vinterdepressionen for døren og haft de skønneste timer i deres saunaer efter det kolde gys. På lørdag holder vi sæsonåbning, hvor du er velkommen til at kigge forbi for at mærke og se, om det kunne være noget for dig (og jo, det kunne det godt – jeg lover dig, at det er hverdagsluksus i højeste potens). Husk badetøj og håndklæde!

HVAD: Sæsonåbning af Vinterbad Bryggen HVOR: Havnebadet på Islands Brygge HVORNÅR: Lørdag kl. 12 til 14 PRIS: Gratis

WHAT: Season opening of Vinterbad Bryggen WHERE: Havnebadet on Islands Brygge WHEN: Saturday 12 – 2 pm PRICE: Free

 

Selvom jeg er en fitnesspige og har undervist i indendørs løb (løbehold på løbebånd), så har jeg aldrig været en løbepige… indtil nu. For efter, at Louise og jeg gav den gas gennem byens smukke arkitektur og historiske bygninger i søndags til Urban Trail, har jeg fået en smule mere blod på tanden efter at spænde løbeskoene. På lørdag overvejer jeg derfor at løbe med, når der er Zulu The Color Run Night på Refshaleøen. Det er ret lige til med to regler: Du skal have hvidt tøj på ved startlinjen og du skal være dækket af farver på mållinjen. Sæt igang!

Hvad: Zulu The Color Run Night HVOR: Refshaleøen HVORNÅR: Lørdag kl. 17 PRIS: 359 kr.

WHAT: Zulu The Color Run Night WHERE: Refshaleøen WHEN: Saturday 5 pm PRICE: 359 kr. 

SØNDAG

svampejagt

Tidligere på ugen blev jeg spurgt, om jeg ikke ville med på svampejagt – og jo, det ville jeg da utroligt gerne. For det første fordi, jeg er forelsket i ham, der spurgte, og for det andet fordi, svampe er som efterårets smukke blomster i skovbunden – og så kan de endda spises! Hvad er derfor bedre end at trække i gummistøvlerne for at tage en tur i skoven på jagt efter de små lækkerbiskener? Hvis ikke ham, der inviterede mig, er frisk på søndag, så tager jeg med på Danmarks Naturfredningsforening på svampetur til Krogenlund i Allerød. Det er ganske gratis og for alle, der har lyst. Man skal bare møde op og medbringe kniv, kurv og (hvis man har) svampebog.

Tager du selv på svampejagt, så tjek Naturstyrelsens guide til spiselige og (måske vigtigere) ikke-spiselige svampe ud her.

HVAD: Svampetur HVOR: Krogenlund (se nærmer her) HVORNÅR: Søndag kl. 13 til 16 PRIS: Gratis

WHAT: Mushrooming WHERE: Krogenlund in Allerød WHEN: Sunday 1 – 4 pm PRICE: Free

 

God weekend derude og giv den nu gas på alle tænkelige måder!

/Ditte

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.