Blogs

Weekend by Lovecopenhagen #40

Weekend by Lovecopenhagen #40

by 05/10/2017 0 comments
Weekenden nærmer sig med hastige skridt, og selvom sensommeren var ekstrem kort, og vejret er blevet køligere og endnu mere gråt, end det var i forvejen, så sker der alt for mange sjove ting i weekenden, der kan lysne op og varme – selv på en grå, kold dag. Den byder bl.a. på lagersalg og billige, kvalitetsvarer en mas, cidere fra hele verden samt gratis smagsprøver, efterårs-vinsmagning og søndags-pandekager. Kan du mærke, hvordan det varmer allerede? Vi guider dig her:

FREDAG

Ciderbar

Jeg elsker et godt tilbud, og hvad er bedre end at få lækre, kvalitetsvarer til nedsat pris? Ikke meget i min verden. Derfor synes jeg, at du skal smutte forbi to gode lagersalg efter fx arbejde imorgen og besøge Won Hundred lagersalget eller få smukke smykker til Maria Black lagersalg. Så er weekenden ligesom skudt igang, ik’? Har du ikke tid fredag, så varer begge lagersalg hele weekenden. Derefter kan du passende smutte forbi Ciderbar, der har fået lov til at rykke ind på Voulez-Vous hver fredag fra 16.30 – 24.00, og de fejrer deres åbning fredag med gratis cider til de første heldige, og ellers kan man gå på opdagelse i nogle af verdens bedste cidere. De byder også på lidt godt at spise, så der er enhver mulighed for at sparke weekenden godt igang i hyggelige omgivelser.

HVAD: Åbning af Ciderbar HVOR: Larsbjørnsstræde 20, 1454 Kbh K HVORNÅR: Kl. 16.30-24

IN ENGLISH: I love a good bargain and good, quality products and I especially love when I can combine those two things. Therefore I recommend that you go to the Won Hundred (clothes) and Maria Black (jewelry) stocksales tomorrow. Afterwards you can visit the opening of Ciderbar, where the first guests gets free cider, and it’s possible to explore some of the best ciders around the world! 

LØRDAG

Westmarket

Hvis du ikke har fået brugt alle dine penge til lagersalg fredag, eller bare ikke lige fandt noget, der skulle med hjem i skabet og hænge, så har du mulighed for det igen på lørdag. WestMarket afholder nemlig tøjmarked, og det er ikke bare hvilket som helst tøjmarked. Her kan du nemlig købe tøj fra bl.a. Medinas, Fedtys, Pernille Rosendahls, Mads Axelsens og Cecilie Haugaards garderober! Efterfølgende kan du jo snuppe en lækker risotto fra Ris8 (læs vores anmeldelse her), der har et godt udvalg af virkelig gode risotto-retter efter årstiden. Efter en hyggelig dag kan du bruge aftenen på vinsmagning – Bichel Vine København byder nemlig på eventet “Smag på efteråret” med et udvalg af mindst 15 forskellige vine med fokus på efterår og økologisk vinproduktion til den nette sum af 100kr.

HVAD: Westmarket Tøjmarked  HVOR: Vesterbrogade 97, 1620 København HVORNÅR: Fra kl. 11 PRIS: Fri entre

IN ENGLISH: Saturday there are more clothes you can buy at a good price, and this time you can buy clothes from different celebrity wardrobes at Westmarket! Afterwards you can treat yourself with a nice risotto from Ris8. You can also drop by Bichel Wine Copenhagen for a wine tasting with a focus on fall wines for only 100 kr. A nice way to start your evening out or just to try something different with a date or friend. 

SØNDAG

Kageværket

Jeg er vild med mange forskellige søde sager, og folk tæt på mig undres ofte over, at jeg fx aldrig bliver træt af kanelgifler, jordbærkager – og pandekager! For jeg elsker pandekager, om det er almindelige pandekager, amerikanske pandekager, madpandekager det er ligemeget. Det er lækkert. Da jeg var i Paris i sidste måned, skulle jeg da også prøve den franske dessert crepe suzette, men det var dog mindre vellykket, da jeg gik lidt i panik over ilden og pustede den ud lidt for tidligt. For det smagte alt for meget af alkohol og alt for lidt af noget godt. Så bortset fra crepe suzette elsker jeg alle former for pandekager, og da jeg så, at Kageværket på Falkoner Alle afholder en “Build-Your-Own-Pancake Bar” på søndag, blev jeg temmelig glad.

For det lyder som den perfekte start på en dejlig søndag. For 49 kr får du 5 pandekager, som du kan toppe med alt, hvad hjertet begærer. Der er endda også veganer pandekager!
Og er du forhindret på søndag, så kan jeg fortælle den glædelige nyhed, at de afholder dette hver søndag. Hurra!

HVAD: Build-Your-Own-Pancake Bar HVOR: Falkoner Alle 33, 2000 Frederiksberg,  HVORNÅR: Fra kl. 10 PRIS: 49 kr for 5 pandekager inkl. topping.

IN ENGLISH: I love pancakes, and this sunday Kageværket at Falkoner Alle is having a Buid-Your-Own-Pancake Bar! What’s not to like? For 49 dkk you get 5 pancakes including toppings that you choose. This is the perfect way, in my opinion, to start a sunday! 

Weekendnote:

Jeg er blevet fuldstændig ramt af Rådet for Sikker Trafiks “Brug 2 sek mere” kampagne. I år er første gang jeg cykler de 8 km til og fra arbejde hver dag, og allerede den første uge gik det op for mig, at jeg oplevede cirka 2-3 episoder hver vej, hvor det kunne have gået helt galt. Nogle gange er det mig, det er tæt på at ske for, og nogle gange er det andre. Allerede efter en uge var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle skaffe mig en cykelhjelm, og jeg ved godt, at det burde jeg have gjort for længst, men denne konstante påmindelse hver dag gjorde, at jeg simpelthen ikke turde køre uden.

Så var det, at jeg så Brug-2-sek-mere kampagnen, der virkelig rørte mig, for jeg er vidne til de her lige-ved-og-næsten episoder så mange gange hver dag. Og hvorfor er det, at man har SÅ travlt, at man udsætter sig selv og andre for fare? Og jeg er ingen helgen selv, for ender jeg bagved en, der kører langsomt, så drøner jeg ud og videre, og så skal jeg liiige nå lyskrydset, inden det bliver rødt osv. Men jeg ender stortset altid ved siden af de mennesker, som jeg overhaler, fordi der er så mange lyskryds på vej på arbejde. Så jeg vil gerne slå et slag for denne kampagne, både for mig selv og andre – pas på jer selv og andre, sæt farten ned og brug lige 2 sekunder mere 😉

En sidste note..
Jeg ville forresten ønske, at det blev besluttet, at alle i Danmark fik gratis cykelhjelme! Jeg har lige givet 600kr for min, og desværre kunne de dyre priser på hjelme være med til, at nogen ikke køber en hjelm, hvillket er virkelig ærgerligt.

God weekend og kør sikkert – både på cykel og i bil 🙂

/Nathalie

 

 


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273