Blogs

Weekend by LOVECOPENHAGEN #42

Weekend by LOVECOPENHAGEN #42

by 15/10/2015 0 comments
Det er weekend, ja det er! Og det betyder for langt de fleste livsnyderi. Det kan være dans, musik, mad eller måske noget at drikke – og i denne omgang weekend-anbefalinger er der lidt af hver! Én af de ting, som anbefales, indebærer min yndlingsdrik; champagne! Det er iøvrigt noget, jeg håber at smage på, når to utroligt dejlige mennesker og super gode venner skal giftes på lørdag 🙂 Så jeg forventer en lille rapport fra dem af jer, der får oplevet vores smukke by i denne weekend!
FREDAG

Bremen, Banksy & T.O.M!

Jeps. Det primære problem ved at inkludere dette åndssvagt fede arrangement er, at det officielt er udsolgt. Dog vil jeg alligevel gøre opmærksom på det – for måske kan du være heldig at få lov til at betale dig ind i døren… hvis du er dødhamrende heldig. Det er Bremen og Normann Copenhagen, der står bag arrangementet med dokumentar om Banksy, efterfølgende livekoncert og så natklub med bl.a. T.O.M. fra Lulu Rouge. Prisen var (er) rørende – blot 70 kr. per næse.

HVAD: Doc, koncert & party på Bremen HVOR: Bremen Teater, Nyropsgade 39-41, København V  HVORNÅR: Lørdag PRIS: 70 kr – prøv lykken!

LØRDAG

Når du kalder, så kommer jeg! Barbare Moleko i VEGA

Barbare Moleka kan bare noget, de færreste kan. Hendes stemme er hudløst ærlig, hendes sange er små blik fra hendes verden, og hendes måde at være på en scene på er outstanding. Med den gode lyd, som VEGA er så berømt for, så kan det KUN blive en god aften. Som et ekstra plus, så er Jonas Rendbo support denne aften. Jonas er en pisse dygtig musiker og sanger og har leget med bl.a. Ukendt Kunstner, Outlandish og mange flere.

HVAD: Barbara Moleko i VEGA HVOR: VEGA, Enhavevej 40, 1674 København V HVORNÅR: 17. oktober kl 20.00 PRIS: 250 kr + gebyr

Sliders på.. ja, Sliders!

Jeg er lige kommet hjem fra ferie, og noget af det eneste, jeg IKKE har nydt godt af, er burgers! Og mens jeg har været væk, så er de gæve gutter ved søerne blevet kåret til byens bedste burgersted, og dét er satme sejt! Derudover har jeg læst mig frem til, at de nu laver kvalitetscocktails på tønder, så alkohol og mixere bliver blended i endnu højere grad – gode tiltag fra en burger joint! Og ja, så kan man vistnok stadig få lidt bladguld på burgeren – hvis nu man skulle få lyst til at føle sig lidt royal, mens man mæsker sig i okse og fritter!

HVAD: SLIDERS HVOR: Peblinge Dossering 2 Pris: a matter of your choosing!

Champagne fra kælderen

Det kunne være, at du – ligesom jeg selv – har en svaghed for bobler fra det lækre distrikt i Frankrig, og knuselsker nye oplevelser med de dyre dråber. Det kunne også være, at du simpelthen bare elsker champagne, men ikke aner det fjerneste om det, men gerne vil lære mere om de eksklusive flasker. Uanset hvad din årsag måtte være, så vil et besøg hos Champagnekælderen ved søerne være en stor oplevelse for dig. De super seje folk bag ejer også VintageChampagne.dk, og de kan levere nogle af de frækkeste flasker i landet – til rigtigt flotte priser! I morgen kl 15 får du lov til at smage på 8 forskellige champagner for blot 350 kr per gane. Ovenikøbet med Q&A med nogle af de mest champagne-vidende individer herhjemme!

HVAD: Champagnesmagning i Champagnekælderen HVORNÅR: Lørdag den 17. oktober PRIS: 250 kr.

 

Så for lige at opsummere, så kan du nappe Copenhagen Dox, Barbara Moleko på VEGA, sliders på Sliders og billigere (dyre) dråber i champagnekælderen – altsammen i samme weekend. You gotta love Copenhagen!

/Christoffer


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273