Blogs

Weekend by LoveCopenhagen #42

Weekend by LoveCopenhagen #42

by 19/10/2017 0 comments
Der er uhyggeligt stille i byen – og dog – helt stille er det jo heldigvis aldrig i København. Men man kan nu godt mærke på trafik og folkestrømme, at den står på efterårsferie for mange. Det klager man ikke over, når man hele ugen har kunne komme lidt hurtigere gennem byen. Og efterårsferie betyder også en masse dejlige aktiviteter. Weekenden står bl.a. på Søslag i Havnen, banko i mørke og lækker mad for to gode sager.

TORSDAG

lovecopenhagen_Absalon_Mørke bingoMørke Banko i Absalon

Den står på glow-sticks og banko i mørket i Absalon torsdag aften. Og ja det er helt bogstaveligt med mørke banko, der bliver nemlig slukket for lyset, så du er nødsaget til at kigge ekstra godt på banko-pladen. Men så er der jo god grund til at snyde en lille smule, dog ikke med pandelampe eller lommelygte – men derimod med glow-sticks, og selvom det er noget så hyggeligt med et spil banko, så er glow-sticks jo en rimelig god måde at starte weekenden på.

HVAD: Mørke Banko i Absalon HVOR: Absalon, Sønder Blvd. 73, 1720 KBH V HVORNÅR: kl. 20-22 PRIS: 10kr. for én plade og 30 kr. i entré.

IN ENGLISH: Thursday night is bingo night at Absalon, but this Thursday it’s all gonna be in the dark. The lights will be turned off, but don’t worry – just bring a few glow sticks and you’ll be ready for a game of bingo. Entrance fee is 30 DKK.

lovecopenhagen_søslag_københavns havn

P.s. hvis du ikke gider at sidde i mørket, så skal du smutte forbi Københavns Havn kl. 19-20, hvor der er Søslag. Ja det er helt korrekt, Søslag foran Den Sorte Diamant med buldrende kanoner! Det er Kulturhavn365 og Tøjhusmuseet der står oplevelsen og lukker havnen af mellem Langebro og Knippelsbro, så tre historiske skibe kan bekæmpe svenskerne i teaterstykket ”Legenden om Tordenskjold”. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og hvis du ikke når det torsdag, så har du også muligheden for at opleve Søslaget i Københavns Havn fredag kl. 19-20.

HVAD: Søslag i Københavns Havn HVOR: Søren Kirkegaards Plads ved Den Sorte Diamant HVORNÅR: torsdag og fredag kl. 19-20

FREDAG  

lovecopenhagen_foodsharing_folkekøkkenFolkekøkken by Foodsharing

Et lækket hjemmelavet måltid til 55 kr.! Det lyder ikke så tosset vel? Der er folkekøkken I DGI byen fredag aften, hvor du kan nyde lækkert mad og samtidig støtte en god sag. Det er første gang at den frivilligdrevet organisation Foodsharing Copenhagen afholder Folkekøkken i DGI Byen. Foodsharing Copenhagen samler friske fødevarer ind, som bagere, frugt- og grønthandlere ikke længere kan sælge mere, og herefter uddeler de varerne til folk, som godt kan bruge dem. Altså en virkelig fin sag mod madspild, som hjælper folk. Og fredag aften starter de så et nyt eksperimentelt folkekøkken i samarbejde med DGI-byen, hvor køkkenchefen fra Jungla.dk og kokkene Ieva Aleknaite og Philipp Mitterhofer, og en stor flok frivillige vil stå bag de lækre måltider, som du kan nyde. Det koster som minimum 55 kr. at deltage men du kan også donere mere og støtte Foodsharing’s gode sag.

HVAD: Folkekøkken by Foodsharing HVOR: DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 KBH V HVORNÅR: 17.30-20.30 PRIS: 55 kr. i døren eller her.

IN ENGLISH: Friday you can support a really good cause against the waste of food. A modern version of a soup kitchen, where you can enjoy a delicious meal prepared by skilled chefs for only 55 DKK. The event is hosted by the volunteer-driven organisation Foodsharing, that collects food (almost out of date) from various vendors and gives it to those that really need it. If you join the event, Folkekøkken at DGI-byen you can support their cause and enjoy a tasty meal by donating a minimum of 55 DKK.

LØRDAG

lovecopenhagen_østers til velgørenhed_havØsters til Velgørenhed 

Jamen vi fortsætter weekenden i den gode sags tjeneste – både for din mave og for endnu en velgørende sag. Oyster Trophy Week startede den 13. oktober med forskellige events rundt omkring i byen og på lørdag kan du støtte den danske miljøorganisation Plastic Change, som kæmper for en natur og et hav uden plastikforurening. Og hvordan? Ja du skal såmænd bare for et lille beløb slubre østers i dig og drikke bobler ved fiskehandleren Hav i Torvehallerne. Kristian Borbjerggaard, ejer af Venø Seafood sponsorer en masse østers fra Venø i Limfjorden, og så vil en masse dygtige foodies og kokke sørge for at kreere deres bud på de lækreste østers. Det er madbloggeren fra Madet Mere Thomas Alcayaga, MasterChef-vinder Umut Ra Sakarya, og Christopher Bent Hennings fra Kokblog, Kim Soo Myung Pedersen fra Den Fede Kylling og Havs huskok Henri Lee der står bag at kreere de lækre østers. Hvad enten du kan lide østers eller ej, eller måske aldrig har smagt østers, så er det her en oplagt mulighed for at prøve østers for første gang – eller måske få en helt ny smag for dem med alle de forskellige slags variationer, som vil blive lavet på lørdag.

HVAD: Østers til Velgørenhed HVOR: Hav, Torvehallerne, KBH K HVORNÅR: 12-14

IN ENGLISH: Do you like oysters? Well, Saturday is a great time to find out or to discover new ways of preparing these delicate treats. The fish-vendor Hav at Torvehallerne is hosting a charity event, where skilled foodies and chefs will give their take on the best oysters – you buy and enjoy them, and the money will support a great cause as the event supports the organisation Plastic Change, that fight to keep our nature and sea free of plastic.  

SØNDAG

Åben hus i spritnye bylejligheder i Sydhavnen

Et nyt byggeri på Teglholmen (som næsten må være ét af de mest hurtigtvoksende bydele i København i øjeblikket) holder åben hus! Teglhusene består af i alt 104 lejligheder, og der er 15 tilbage, herunder bl.a: Townhouse med tagterrasse, Townhouse med egen have, Townhouse med New Yorker look (alle med udsigt over kanalen), stuelejlighed i halvandet plan med stor have lejligheder med aftensol, stor altan samt hav-kig, samt to-plans penthouse lejlighed med masser af plads og kæmpe tagterrasse. Jeg smutter forbi og drømmer mig mig til den tid, hvor jeg har råd til en luksuslejlighed i København. Og det behøver ikke at være om særlig lang tid, for disse lejligheder starter eftersigende på omkring 2.5 mio. Så leder du efter lejlighed, ville jeg helt klart tilbringe en stund herude i det nye Sydhavnen på søndag fra kl. 13.30 til 14.30.

HVAD: Åben hus i Teglhusene HVOR: Alliancevej på Teglholmen HVORNÅR: Kl. 13.30-14.30

ENGLISH: Copenhagen is getting bigger and one of the areas that are expanding quickly is Sydhavnen in the southern part of the city. Namely Teglholmen is expanding with new apartment buildings and one of these buildings is open for visitors and people who are looking for a beautiful apartment in Copenhagen. Drop by from 1.30pm – 2.30pm – and afterwards you can take a stroll in the area which is filled with amazing architechture and cosy Copenhagen life. 

Og så skal du i øvrigt lige huske, at det er nu du skal ud og nyde at alle bladene på træerne skifter farve. Det her er, efter min mening den ultimativt smukkeste del af efteråret. Bladene er nemlig ikke helt faldet af træerne, men hænger stadig smukke i et væld af farver og pynter over hele byen. Så det kunne jo passende være en god ting at gøre på søndag – en lille gåtur rundt i byen for at kigge på efterårsblade. God weekend!

/ Louise Bro

 


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273