Blogs

Weekend by LoveCopenhagen #47

Weekend by LoveCopenhagen #47

by 24/11/2017

Tænk, at det allerede er fredag igen! Den følelse havde jeg i kroppen, da jeg vågnede her til morgen. Jeg har det som om, at ugen er fløjet forbi med 120 km/t. Men den er god nok. Det er FREDAG – Og det betyder jo, at det er tid til at tage ud og nyde vores fine by. Læs med, når jeg guider til en weekend, der står på VICE-fest, rock (opera for mit vedkommende), yoga, loppemarked og julehygge i den gode sags tjeneste.

FREDAG

Lækker lyd og gratis drinks når VICE fejrer ’The Music Issue’

Skærmbillede 2017-11-24 kl. 01.04.27Fotocredit:VICE

Jeg er ret stor fan af VICE for deres originale journalistik og skæve vinkler. Derfor har jeg tænkt mig at tage en tur på Ideal Bar i aften, hvor VICE præsenterer ’The Music Issue’ og fejrer, at det nye VICE Magazine rammer gaden med et brag af en fest.

I ’The Music Issue’ sætter Vice for første gang fokus på dansk musik. Fra en rundtur på toiletterne på nogle af Københavns mest legendariske musikbarer og spillesteder til eksistentielle tanker fra The Minds of 99’s forsanger, Niels Brandt, og intime portrætter af danske kunstnere som Nanna. B, Peter Bonneman og Slægt. Jeg glæder mig allerede til at læse – og fejre det på Vesterbro i aften!
Ps. Du finder magasinet på Le Fix’s webshop og rundt omkring i byen.

HVAD: VICE præsenterer ’The Music Issue’ HVOR: Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 København V HVORNÅR: Kl. 20.00 – 04.00 PRIS: Gratis

In English: Tonight, VICE is hosting a party at Ideal Bar celebrating that ’The Music Issue’ hits the streets. The magazine is focusing on Danish music and I’m exciting to read it.

 

LØRDAG

The War On Drugs live @Tap1

The War On Drugs Fotocredit: The War On Drugs

Jeg blev faktisk en lille smule trist, da jeg så, at The War On Drugs giver koncert i Tap1 på lørdag. Jeg ville nemlig elske at danse til numre som ’Taking The Farm’ og ’Red Eyes’…

Men mine lørdagsplaner ser dog en smule anderledes ud. Jeg har nemlig kvalitetstid med min mormor i kalenderen, hvilket indebærer en tur i Operahuset for at høre Tryllefløjten. En aftale, som jeg har glædet mig til i virkelig lang tid!

Jeg synes dog ikke, at du skulle snydes for heads-up, det ser nemlig ud til, at der stadigvæk er billetter til koncerten, hvor bandet bag et af rockens mest bemærkelsesværdige gennembrud i dette årti gæster København!

HVAD: The War On Drugs HVOR: Tap1, Amager HVORNÅR: Kl. 20.00 PRIS: 450 kr.

In English: If you don’t already have plans on Saturday, you should go and listen to the American indie rock band The War On Drugs, when they are playing at Tap1 in Copenhagen.

 

SØNDAG

Yoga i Absalon – med tømmermænd eller friske ambitioner

Yoga i AbsalonFotocredit: Absalon 

Normalt træner jeg Yin Yoga et par gange om ugen i The Rehab. Men min uge har været virkelig hektisk på jobbet, hvilket har resulteret i, at jeg ikke har set træningscentret endnu. Derfor har jeg tænkt mig at lokke et par af mine veninder med til yoga i Absalon Kirken søndag formiddag. Her kan du komme, som du er – med dine tømmermænd eller friske ambitioner. Timen varer 90 minutter, og folkene bag Absalon lover, at alle kan være med uanset, om man er helt ny til yoga eller en gammel haj!

HVAD: Yoga i Absalon HVOR: Sønder Blvd. 73, 1720 København V HVORNÅR: Kl. 10.30 – 12.00 PRIS: 50 kr.

In English: Absalon is like your living room away from home. On Sunday, you can enjoy 90 minutes of yoga in the old church with your hangovers or high ambitions.

 

Ungdommens Røde Kors juleloppemarked

URK loppemarkedFotocredit:Ungdommens Røde Kors

Det er efterhånden ved at være ret koldt udenfor. Derfor er jeg i øjeblikket på udkig efter den helt rigtige vinterjakke, som kan holde mig varm, når jeg går ture om aftenen, samt hyggelige ting til min lejlighed. På søndag har jeg planer om at tage til nordvest, hvor Ungdommens Røde Kors slår dørene op for årets juleloppemarked. På loppemarkedet vil der ikke kun være rig mulighed for at shoppe ting og sager, man kan nemlig også julehygge med æbleskiver, gløgg og varm kakao – eller for eksempel få taget billede til årets julekort. Alt overskuddet går ubeskåret til Ungdommens Røde Kors’ arbejde for julehjælp til udsatte børn og unge, hvilket er et stort plus i sig selv!

HVAD: URK’s Juleloppemarked HVOR: Hejrevej 30 i Københavns nordvestkvarter HVORNÅR: Kl. 11.00 – 16.00 PRIS: Gratis

In English: On November 26, Ungdommens Røde Kors is throwing a flea market in Copenhagen NV – and you’re invited! The profit goes to Ungdommens Røde Kors’ work for vulnerable children and young ones during Christmas time.

Jeg håber du får den bedste weekend!

/Catharina


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273