Blogs

Weekend by Lovecopenhagen #49

Weekend by Lovecopenhagen #49

by 07/12/2017 0 comments
Julemåneden er godt skudt igang, og hvorend man kigger rundt er der julekranse, julelys, nissemænd og duft af nelliker og peberkager. Julen reflekteres selvfølgelig også i alle de events, der er rundt omkring i vores dejlige by, og mangler du inspiration (og julestemning) i weekenden, så skal du læse med her. For weekenden byder på både gode drinks, julegospel og masser af julestemning samt noget til dig, der har haft en lang, travl uge eller bare synes, at du skal forkæles.

FREDAG

Photo credit: Henckell

Photo credit: Henckell

Fredagen sparkes igang på Henckell, en hyggelig restaurant og cafe på Gammel Kongevej, som holder drinksaften for alle, der er friske. De lover, at musikken bliver høj og stemningen i top, så er der vist ikke mere at forlange. På menuen er der også øl, vin og masser af drinks selvfølgelig, så der er alt til en skøn fredag aften. Jeg har endnu ikke været inde på Henckells, men jeg cykler forbi hver dag, og der sidder altid folk derinde, og indretningen samt stemningen ser ud til at være i top.

HVAD: Drinksaften HVOR: Gammel Kongevej 108 og 124, 1850 Frederiksberg HVORNÅR: 20.00 – 00.00

IN ENGLISH: Friday is kicked off at the restaurant and cafe, Henckell, where they are having a drinksnight, and everyone are welcome to join. They promise good music and atmosphere – that sounds pretty good to me.

LØRDAG:

Photo credit: Vesterbro gospelkor

Photo credit: Vesterbro Gospelkor

Lørdagen står i julens tegn. Der er så mange gode julemarkeder og julearrangementer i København (se vores guide til årets julemarkeder her og læs vores jule bucketlist her), og da julestemningen ikke helt har ramt mig endnu, så vil det være meget mærkeligt, hvis den ikke har gjort det efter lørdag. For der er fx Nørrebros hyggeligste julemarked på Elmegade med juletræssalg, gløgg og æbleskiver, besøg fra nissemor og masser af hyggelige boder. Og så er der julegospel fra Vesterbros Gospelkor i Eliaskirken på Vesterbro Torv, som består af et kor på 60 mand og nogle af Danmarks bedste gospel-musikere. De lover at fyre den max af, og er du ligesom mig ikke helt bidt af en gal nissemand, så bliver du det helt sikkert efter denne oplevelse!

HVAD: Julegospel HVOR: Eliaskirken, Vesterbro Torv, Copenhagen, Denmark HVORNÅR: Kl. 16.00 – 17.30 PRIS: Børn gratis, voksne 60 kr

IN ENGLISH: Saturday is all about christmas! And do you also have trouble getting in the christmas spirit, then you should try Nørrebros christmasmarket at Elmegade and then go to christmasgospel afterwards in Eliaskirken at Vesterbro.

SØNDAG:

Jeg ved, at flere af mine andre kollegaer her på Lovecopenhagen er vilde med vinterbadning, og de har da også forsøgt at få mig med et par gange, men jeg er altså meget mere til varmen, og selvom jeg ved, hvor godt det er for en at vinterbade, så har jeg endnu ikke turde kaste mig ud i det. Måske en dag. Istedet vil jeg tage bikinien på og bruge søndagen inden for i varmen. Frederiksberg Svømmehal holder nemlig adventskurbad på søndag, hvor man får serveret julegodter og oplever saunagus med juledufte – se dét kan jeg forholde mig til 😉

HVAD: Adventskurbad HVOR: Frederiksberg Svømmehal, Helgesvej 29, 2000 Frederiksberg HVORNÅR: Fra 9.00 – 15.00 PRIS: 195 kr

IN ENGLISH: I’m spending my sunday inside, because Frederiksberg Svømmehal is having a special wellness event with a lot of christmas vibes. 


En lille note:

Jeg læste en rigtig fin lille note i Metroxpress i morges omkring julemåneden og al den stress, som det kan medføre. De skrev bl.a. at “Ro er også en gave”, og det synes jeg rammer lige der, hvor det er rigtig vigtigt. For det kan hurtigt gå op i julegaver, julefrokoster og fare fra A til B, men ro er også en gave, som vi skal give hinanden og os selv. Brug juledagene i nattøj, se film hele dagen, spis julegodter til morgenmad og brug tid helt ned i gear med hinanden. Så det vil jeg tage med mig resten af måneden, og det håber jeg også, at du vil gøre.

Hav en rigtig dejlig weekend.

/Nathalie

 


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273