Blogs

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #50

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #50

by 11/12/2015 0 comments

Det er jul, det er jul, lad os danse rundt i ring…. og spise and, flæskesteg, brune kartofler, rødkål, brun sovs, fiskefileter, karrysild, marinerede sild, æg, leverpostej, laks, rejer, æbleskiver, og drikke gløgg, julebryg, rødvin, hvidvin, portvin, sherry og cognac (og hos mig, champagne)! Hmm… Jeg synes, at jeg bliver sulten! Anyway, det er snart weekend, og mens jeg beklager det forsinkede indlæg, så glæder jeg mig over at kunne give jer alle et lille weekendfif eller 2!

FREDAG


Kähler for fa’en!

Kähler er en institution – ikke blot når det handler om design, men faktisk også når det gælder smørrebrød og andre lækkerier i den herlige restaurant ‘Kähler i Tivoli’, hvor der ikke blot fristes med madvarer af højeste kvalitet – Kähler har nemlig også et yderst imponerende udvalg af snaps! Så hvis du blev sulten af min indledning så stil den hos Kähler, der er alligevel så usandsynligt hyggeligt i Tivoli i denne søde juletid.

Min familie har i en del år efterhånden gjort en dyd ud af at nyde 2. juledag på det fine etablissement, og dén lille julehemmelighed vil jeg altså gerne dele med jer! 🙂

HVAD: Kähler i Tivoli HVOR: Tivoli, sgu! PRIS: Ja, det er desværre ikke til at komme udenom – der skal betales entré til Tivoli, men lav en aften ud af det. Det betaler sig!

LØRDAG

Underbar med d’herrer Trentemøller & T.O.M

Hånden på hjertet: Der åbner efterhånden nye klubber, barer og beværtninger hver uge, og det kan unægteligt være svært at følge med! – og det er vel også en del af denne blogs eksistensgrundlag; at guide jer i den retning, som vi finder allermest interessant. Som en hovedregel kan følgende siges omkring åbninger af nye steder: Hvis musikchefen for Rust, Sven Houlberg, er involveret, så er det en mægtig god idé at lytte efter! Dette gælder også i denne omgang, hvor der inviteres til clubbing på intim vis i kælderen på Vandkunsten. Imorgen er det ingen ringere end selveste Trentemøller & T.O.M som (blandt flere andre usandsynligt fede pladevendere) står for lyden, og dét gør, at jeg på trods af allerede forventede habile tømmermænd imorgen alligevel overvejer om ikke man skulle kigge forbi!

HVAD: Underbar HVOR: Vandkunsten 5, 1467 København K PRIS: Hold nu fast: Det er gratis (minus alt det du vælger at kaste i svælget i løbet af aftenen)

 

Søndag

søerne

Indrøm det bare. På søndag har du ondt i hovedet (og muligvis også resten af kroppen). Så nu gør du bare dig selv en tjeneste, og følger mine punkter:

  1. Tag 2 Panodil Zapp
  2. Gå i bad og tag tøj på
  3. På med overfrakken, hue på og ruten skal gå mod de smukke søer i indre by.
  4. Forestil dig, at du skal gå omkring dem alle og ende på Sølvtorvet. Nyd den friske, kolde luft
  5. Tag en to-go-kaffe fra KaffeSalonen
  6. Du når nu Sølvtorvet, og du fortsætter op ad Frederiksberggade.
  7. Husk at trække vejret dybt ind.
  8. Du mærker nu for alvor sulten ramme dig.
  9. Gå ind i Torvehallerne og direkte til Ma Poule
  10. Bestil deres uforlignelige (og dejligt fedtede) sandwich med rigeligt andeconfit
  11. Husk colaen!!
  12. Spis & drik – og mærk, hvordan kroppen blir glad for dig.
  13. Gå hjem, åben computeren og glæd dig over, at Netflix har Home Alone 1 & 2

Nyd weekenden, venner & Glædelig Jul!

/Christoffer


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273