Blogs

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #52

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #52

by 29/12/2016 1 comment

Julen er ovre, og det nye år presser sig på. Det sætter tankerne i gang. Har mit 2016 været, som jeg gerne ville ha’ det? Har jeg opnået det, jeg ville? Og hvad har jeg af drømme i 2017? Jeg har et forsømt mål, som er et ægte, klassisk nytårsforsæt, som jeg nok deler med rigtig mange danskere. Jeg skal i form igen. Jeg vil gerne til at bruge mit fitnesskort, som jeg flittigt har betalt til hver evig eneste måned i cirka et år uden at have sat mine ben i et fitnesscenter. Av. Den gør ondt. Jeg tror, at det hjælper lidt på min dårlige samvittighed at være medlem, og så er der jo altid liiige mulighed for at smutte forbi for at træne – men helt ærligt. Det sker jo aldrig. Heller ikke i det nye år. I stedet vil jeg til at løbe igen og bade noget mere i det skønne kolde vand. Det er nemmere og billigere.

kaffe kursus til lær mere om kaffe og ristning af kaffe

FREDAG: KAFFE

Du skal lade op til i morgen, og derfor er der ikke de store aktiviteter i dag. Måske skal du handle lidt ind eller planlægge aftenen i morgen? Eller måske kigge forbi lidt udsalg inde i byen. Fredag må meget gerne være en hyggedag i eget tempo – nogen gange ender den dog mere hektisk. Men der er ikke et bedre sted end en kaffebar, hvor man kan kigge ud på alle de andre folk, der også stresser rundt for at bytte gaver, finde nytårssættet og købe det sidste til aftenens menu. Her er mine yndlingsteder kaffesteder, som måske også kan få dig lidt ned i tempo:

  • No 95 En Kaffebar: Amagerbrogade 95, 2300 København S
  • Coffee Room: Silkegade 1, 1113 København K
  • Kaf’ Bar 9: Antonigade 9, 1106 København K

 

nytårsaften på årets sidste dag i 2016

LØRDAG: NYTÅRSLØB

Hvad skal man bruge sin sidste dag i år 2016 til? Udover at feste hele natten, så kan du jo deltage i et festligt løb? Men det er ikke et helt almindeligt løb, da der uddeles en præmie til dagens bedste og sjoveste udklædning. Der er distancer på 5, 10 eller 21,1 km, så der er ingen dårlig undskyldning for at give den gas med mad og alkohol senere på aftenen. Efter løbet er der kransekage, bobler og saft (til børnene).

HVAD: Änglamark Nytårsløb HVOR:  Gunnar Nu Hansens Plads 11 HVORNÅR: Der er forskellige startstidspunkter fra 9.30-11.15.

burgerbar

SØNDAG: TID TIL SNASK

Søndag skal jeg intet. Jeg skal ligge på sofaen med fjernsynet tændt, en kold cola indenfor rækkevidde, slik, chips og snask. Snask skal der til, og jeg har samlet lidt forskelligt, så du hurtigt kan bestille mad fra selvsamme sofa:

  • Grillen (Nørrebro, Christianshavn, Amagerbro, Vesterbro, Klosterport): Bestil her
  • Yo Burger (Gothersgade): Bestil her
  • Juicy Burger (Axeltorv og Flæsketorvet): Bestil her
  • Sliders (Nørrebrogade): Bestil her
  • Halifax (Frederiksborggade, Larsbjørnstræde, Falkoner Plads, Trianglen, Vesterbrogade, Amagerbro Torv): Bestil her
  • Vesterbro’s & Østerbro’s originale brugerrestaurant: Bestil her

RIGTIG GODT NYTÅR

Kh. Maria


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273