Blogs

Weekend by LoveCopenhagen #6

Weekend by LoveCopenhagen #6

by 08/02/2018

Åh, du herlige weekend, hvor har jeg glædet mig til at forenes med dig. Lønnen er stadig ikke brugt op og det skal fejres med en weekend fyldt med kunst, film, musik, mode, romantik og fest. København har altid noget at tilbyde, men denne weekend – hell, denne måned – har simpelthen så mange fede begivenheder, at man dårligt kan nå det hele. Men man kan prøve! Læs med her.

 

TORSDAG

Copenhagen Light Festival 2018kulturhuset islands brygge

Fotocredit: FB-begivenhed

Arkitekt og designer Delphine Piault og creative technologist Frédéric Dilé er genierne bag Ballonskoven, den interaktive lysinstallation, der lysner vores smukke by op i – hold fast – hele februar måned! Værket er en del af Københavns første lysfestival, Copenhagen Light Festival, hvis mission er at belyse og berige hovedstadens pladser, vægge, kroge og bygninger med gratis lyskunst.

Intet mindre end 200 lysende balloner vil berige vores allesammens Islands Brygge. Svævende ved to meters højde, ånder ballonerne i takt med byens pulserende liv. Ballonerne er udstyret med sensorer, der registrerer bevægelser ved at lyse op og blinke, og sensorerne opfanger også dig! Ballonerne vil derfor bevæge sig i takt med dig. Det er helt vildt, og jeg glæder mig så meget til at opleve det.

“Gå på opdagelse i en lysende ballonskov på Islands Brygge!” står der på Facebook-begivenheden. Don’t mind if I do.

HVAD: Ballonskoven – interaktiv lysinstallation HVOR: Kulturhuset Islands Brygge. Islands Brygge 18, 2300 KBH S HVORNÅR: 2.-28. februar kl. 17-23 PRIS: Gratis.  

In English: Copenhagen Light Festival invites you all to experience the beautiful Balloon Forest placed in the heart of Islands Brygge. Come, see, experience – oh, and it’s free! 

 

FREDAG

Grace Jones // CPH:DOX Music Launch 2018201799-grace-jones.jpg-resize_then_crop-_frame_bg_color_FFF-h_1365-gravity_center-q_70-preserve_ratio_true-w_2048_

Fotocredit: blogTO.com 

CPH:DOX og Normann Copenhagen byder alle københavnere velkommen til deres fantastisk rige musikprogram for 2018 med særvisning af den spritnye dokumentarfilm ‘Grace Jones: Bloodlight and Bami’ fredag 9. februar 2018! Tidligere topmodel og designer Antonie Lauritzen introducerer filmen med hendes personlige kendskab til musiklegenden, da de to er tætte venner. Efter filmen fortsætter festen på BRUS lige om hjørnet, hvis man for alvor skulle have lyst til at fyre den af, nineteen eighties style.

Instrueret af Sophie Fiennes viser dokumentaren unikke performances samt optagelser fra Grace’s familieliv. Få unik indblik i livet af den jamaicanske superstjerne, hvor det ikke kun er glam-livet, men noget af det hidtil mest sårbare vi får set fra legenden.

Du kan se hele musikprogrammet på Music // CPH:DOX 2018.

HVAD: Grace Jones // Music Launch CPH:DOX 2018  HVOR: Empire Bio, Guldbergsgade 29F, 2200 KBH N.  HVORNÅR:  kl. 20-23  PRIS: 95 kr. 

In English: Ah Grace Jones. The most intimidating superstar ever. Gain unique insight on not only her professional but also personal life in the new documentary ‘Grace Jones: Bloodlight and Bami’, screening at Empire Bio. 

 

LØRDAG

Vintage Kilo Salgvinokilo

Fotocredit: FB-begivenhed 

VinoKilo kommer til København for første gang, så det skal man simpelthen opleve, hvis man ligesom mig elsker vintage wear. Konceptet er således, at du køber et kilo tøj for 250 kr., og jeg skal lige love for der er noget til enhver smag. Alle mærker i en masse forskellige kvalitetsmaterialer såsom silke, denim, læder og uld, med reoler der genopfyldes løbende på dagen. Der kan betales med både kort og kontanter.

Kom, shop, spis, drik og nyd dagen med mig og alle andre modeglade!

HVAD: Vintage Kilo Salg HVOR: Nørrebrogade 208, 2200 KBH N. HVORNÅR: kl. 10-17 PRIS: 20 kr. – de første 100 kommer ind gratis!

In English: Calling all fashion lovers, join me on Noerrebro for VinoKilo’s wonderful event of buying vintage clothing and accessories by the kilos. We might be passed the January sales but we will never be passed shopping. 

 

CFF 18: New Fashion Film
26994163_2032145053722646_5819974396084101880_n

Fotocredit: Copenhagen Fashion Film

Nu kan du som læser vist ikke være i tvivl om, at jeg elsker æstetisk beriget kunst. Derfor kommer det ikke som en overraskelse at jeg efter vintage shopping tager til Cinemateket for at opleve oplæg og speciel screening af de nye modedesign-talenter fra Kunstakademiets Designskole. Du kan læse mere om disse HER.

Vinder af Copenhagen Fashion Films pris Best Nordic Talent 2017 designer Tobias Birk Nielsen beriger ligeledes programmet ved at fortælle om deres brug af filmmediet, og hvad det tilfører deres designpraksis i en gratis åben samtale i Asta Bar – med eksklusive filmvisninger. Designer Stina Resting moderer to af de tre talks.

Hvis du skulle være så uheldig og ikke have mulighed for at komme forbi til begivenheden, vil du stadig kunne se designtalenternes designs udstillet i Cinemateket d. 8-10. februar.

HVAD: CFF 18: New Fashion Film HVOR: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K. HVORNÅR: kl. 14-16:30 PRIS: Gratis.

In English: The home of Danish Film Institute Cinemateket invites you to experience the designs of the newest acknowledged design talents in our very own Copenhagen. 

 

SØNDAG

Valentines Sunday19554526_1415841151875596_4288351422611940186_nFotocredit: Not your Parents – Wine Bar

Gutter og gutinder, det er Valentines Day på tirsdag! Derfor har Not Your Parents Wine Bar åbnet dørene op i anledning af Valentines Week. De byder nemlig på veganske cupcakes fra Yellow Rose med et glas bobler. Det lyder simpelthen så hyggeligt, så det skal jeg i hvert fald hive manden med til. Hvis du og din partner er interesserede, anbefaler jeg at I booker bord enten på info@notyourparents.net eller ved at ringe på 9162 8861.

HVAD: Valentines Sunday HVOR: Not Your Parents – Wine Bar, Fiolstræde 25, 1171 KBH K. HVORNÅR: Kl. 13-16 PRIS: 79 kr.

In English: Grab your loved one and have a cupcake with a glass of bubbly to celebrate Valentines Week at Not Your Patents Wine Bar. 

 

Fire & Desire R’n’B night26113780_10154924311156734_5987514999493849326_nFotocredit: Firehouse Sound (DK)

Ja det er søndag, men vi har jo i Københavns Kommune vinterferie i uge 7, så de fleste af os skal alligevel ikke tidligt op. Hvordan kan man så sige nej til en fest med soul og R’n’B? Jeg kan i hvert fald ikke.

Join mig og vennerne til en fest spækket med alle favoritterne. Hvem her kender ikke teksterne til Mariah Carey, Whitney Houston og Destiny’s Child’s hits? Personligt sætter jeg deres power tracks på hver morgen, for det er simpelthen så dejligt at give slip og fyre den af – også på en søndag.
Hvis det ikke var nok til at overbevise dig, kan jeg lokke med Lady Smita, den kendte 90s R’n’B DJ fra Kimia.

HVAD: Fire & Desire – r’n’b night HVOR: Spillestedet Stengade, stengade 18, 2200 KBH N.  HVORNÅR: Kl. 21-04 PRIS: 50 kr. 

In English: Party with Mariah, Whitney and Beyonce at Spillestedet Stengade Sunday night with me and all the other R’n’B lovers in Copenhagen. 

 

En lille note
I anledning af Valentines Day – et koncept jeg reelt set ikke tror på – oplever jeg det mere som en påmindelse om at elske mine nære og kære, og især påskønne min partner. I mine single-tider skænkede jeg aldrig Valentines en tanke, men til trods for at det er en fabrikeret mærkedag, forsøger jeg at tolke det som en dag dedikeret til kærlighed. Og lige dét vil jeg vove at påstå vi alle kan nyde godt af.

Jeg håber du får en skøn weekend!

/Hana


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273